Type: Smoked Stout
Alkohol: 7,7%
Beskrivelse:
”There’s a tear in my beer” sang Hank Williams engang i et for længst forsvundet århundrede, men som jeg sidder her med #44 Smoked Stout fra Xbeeriment, er det svært ikke at blive ramt af det samme evigt gyldige vemod, der er lige så aktuelt nu, som da Hank Williams for gud ved hvilken gang lod sit hjerte knuse i en sang. For det er sgu forbandet, at sidde med øl fra Xbeeriment efter ikke at have fået dem i en årrække, og kunne konkludere, hvor godt de gør sig i glasset, når nu bryggeriet valgte at trække stikket i starten af januar.
Det var forbandet da jeg drak Black Force One, og nu, hvor jeg sidder med #44 Smoked Stout er forbandelsen ikke blevet mindre. For #44 Smoked Stout ligger lige så godt i munden som et mundret ord. Afstemt røg, en lidt for tynd krop, der bliver opvejet af en lidt rigeligt livlig kulsyre (minus og minus giver som bekendt plus), dæmpet, men uhyggeligt lækker eftersmag, der fylder det hele, men alligevel kun antyder.
Det spiller max, som vi sagde dengang vi stadig kun var på vej til at mærke, hvor meget studenterhuerne egentlig trykkede. Dengang vidste vi ikke, hvor meget vi gennem livet skulle nå at sige farvel til, men jeg er lige nu meget bevidst om, at dette er det sidste glas Xbeeriment øl jeg med stor sandsynlighed kommer til at drikke. Vemodigt, forbandet og forbandet godt. Anbefales, skulle du være så usandsynligt heldig, at støde på en flaske.
Indkøbt: Voldby Købmandsgaard (50cl, 54,-)

Karakter: 10