2013 udgaven af Mikkelers Til, Fra, Via tager sig så fantastisk ud i glasset, at jeg overvejer, at forevige øjeblikket med kameraet, få fremkaldt resultatet og smide det op som pynt på årets juletræ når vi kommer så langt. Tyktflydende, lækkert flerfinger tykt brunt skum når den hældes op, og knaldsort, som den står der på stuebordet med fjernsynet som tæt på eneste lyskilde. Smagen kan jeg dog ikke forlige mig med, når jeg forbinder smagsløg og hjerne, og tænker lidt over, hvad det egentlig er jeg drikker. Brændt, død og unuanceret er den ordtrio, der dukker op når jeg tænker efter. Den smager, som jeg forestiller mig, at det vil smage at spise et filterfuld kaffegrums. En skuffelse af de store. Jeg havde virkelig troet, at det her var en øl, der kunne noget, men halvdelen endte i køkkenvasken.