Juleaften bød på to øl, der begge var sat til side til lejligheden. Såvel Kølster, som Bøgedal har jeg kun haft i huset en enkelt gang før, men begge har udmærket sig ved at være leveringsdygtige i gode oplevelser.
Kølsters Julebryg 2011 er en halvmørk Ale tappet i september 2011, og har altså haft to år til at udvikle sig til noget stort og godt. På etiketten hedder holdbarhedsdatoen minimum fem år, men de to år den har stået, har mere taget livet af den end pustet nyt liv i den. Den forholdsvis alkoholfattige Ale på 6,5% er gået hel kold på kulsyre, og den flade oplevelse får ikke modspil fra noget krop, og denne julebryg er for tynd til at undvære kulsyren. Krydderierne (nellikker, koriander,kardemomme, kanel, pomerans, syltet appelsinskræl, lakridsrod, stjerneanis, muskatblomme, vanilje) står stadig klart igennem, og er indledningsvist ganske indbydende, men virker hurtigt voldsomt overdoserede. Julebryg har en absolut ikke klædelig bismag, som var den brygget med vildgær. Det er den ikke, så jeg lurer på om den har været inficeret. Det skulle have været så godt, og jeg havde glædet mig til at servere Julebryg 2011 for min far, der elsker øl med sødme. Men vi opgav halvvejs og hældte resten i vasken.
Bøgedal 351 var ligeledes en mørk juleøl brygget med appelsin og muscovadosukker. Jeg lavede en klar rookiefejl ved at servere den alt for koldt, men efterhånden som de 30.000 lys på julebordet fik varmet den op, åbnede både duft og smag sig. Indledningsvis var den rigeligt spids i smagen, og den brændte sødme fra sukkeret gjorde den til et ret skævt match til juleanden, men som øl alene bedømt på at være en øl, var den fantastisk. Den brændte sødme fyldte klart mest, men man kunne subtilt og godt gemt fornemme appelsin i smagen. Duften stod klart igennem, og jeg sad med en behagelig fornemmelse af at sidde med en raffineret, og dog ganske ligetil øl.