I tirsdags gik Midtfyns Bryghus og Carlsens Kvarter sammen om en smagning af de fire sidste bryg fra Brobyværk, der for nyligt blev lanceret i en samlet med de fire forskellige Imperial Stouts. Det betød også, at jeg fik lov til at stille mig op midt i et rum, og sige lidt bevingede ord om de fire bryg, uden at min optræden dog stak dybere end lidt småuforberedt kradsen i overfladen. 54 personer inklusiv personalet fra Carlsens Kvarter og Midtfyns Bryghus smed en halvtredser i kassen, enkelte lidt mere, og det lykkedes os, at skrabe 3.000,- ind.
Efter lidt rådslagning med Mike fra Carlsens Kvarter, blev vi enige om, at sætte pengene ind på Allan Olsens Movember-kampagneside. De mandlige ansatte hos både Midtfyns Bryghus og Carlsens Kvarter kan alle nikke genkendende til hans ord
”Uanset hvilken alder en mand har, giver ordet, prostatakræft et lille ubehageligt ryk i dét, man hos d’damer, kalder mellemkødet… - Ikke noget vedvarende ubehag – blot et lille trist svirp, som når man snitter bilen foran én, i en parallel-parkering”.
Hvis du ønsker at bidrage, kan det gøres her.