Type: Røget Imperial Stout
Alkohol: 10,1%
Etikettekst: Det første du lægger mærke til ved denne øl er dens farve, den er sort som natten og har et flot mørkt skum. Aromaen er fuld af røg, kaffe, chokolade og lakrids. Smagen lever til fulde op til ølstilen og er en nydelse af format. Øllet er brygget med 8 forskellige malttyper (heriblandt tysk og dansk røgmalt) der hver især leverer sin egen unikke smag til denne øl. Øllen er afbalanceret med en god portion amerikansk humle og har en IBU på 78.
Beskrivelse: Der er dage, hvor mine smagsløg helst vil vælte sig i øl så tungt og mørkt, at det får den sorte død til at virke som et letbenet lystspil. En røget Imperial Stout på lige over de 10% virkede ikke bare som et godt bud på genren, men også på sin plads på en dag som denne, hvor hverken kors, sølvkugler eller en pæl banket gennem hjertet, kan holde det blodsugende efterår fra døren.
Det Lille Bryggeri har fat i noget af det rigtige med deres Smoked Imperial Porter, røgen er til stede, men overdøver ikke de andre nuancer, man fornemmer noget humle, og der er noget lakrids, der uden at råbe op, alligevel overdøver de andre indtryk. Problemet er bare, at når man har bestilt en halv liter flydende død på flaske, så gider man ikke drikke boblevand.
Der er alt, alt, alt for meget bobleri i Smoked Imperial Stout. Små friske bobler, der fuldstændigt splitter oplevelsen af en ellers potentielt god øl i atomer, der ikke som brikker i et puslespil formår, at finde sammen igen og danne en helhed, men i stedet hænger i luften som to modpoler, der ikke kan tvinges sammen. Tungt øl og for meget kulsyre gør sig ikke sammen i min verden.
Smoked Imperial Stout er ikke en dårlig øl, den er bare ikke det brag jeg håbede på. Røg og lakrids erstattes mere og mere af chokolade og klare brændte/ristede nuancer efterhånden som den får lov til at stå, men fornemmelsen af klare indtryk slås ud af kurs, af den evige prikkende, boblende mundfornemmelse som øllet efterlader. Chokoladen toner dog helt igennem i duften til sidst, der således hæver sig fra et ganske anonymt førstehåndsindtryk
Jeg havde håbet på mere, men kan næppe tillade mig, at være utilfreds med det jeg fik. I forhold til mine præferencer havde jeg dog foretrukket noget langt tungere, og mindre livligt, hvor røgen kunne buldre igennem og tæve mine smagsløg, men man kan som bekendt ikke få alt her i livet.
Indkøbt: Voldby Købmandsgaard (50cl, ca. 50,-)
Etikettekst: Det første du lægger mærke til ved denne øl er dens farve, den er sort som natten og har et flot mørkt skum. Aromaen er fuld af røg, kaffe, chokolade og lakrids. Smagen lever til fulde op til ølstilen og er en nydelse af format. Øllet er brygget med 8 forskellige malttyper (heriblandt tysk og dansk røgmalt) der hver især leverer sin egen unikke smag til denne øl. Øllen er afbalanceret med en god portion amerikansk humle og har en IBU på 78.
Beskrivelse: Der er dage, hvor mine smagsløg helst vil vælte sig i øl så tungt og mørkt, at det får den sorte død til at virke som et letbenet lystspil. En røget Imperial Stout på lige over de 10% virkede ikke bare som et godt bud på genren, men også på sin plads på en dag som denne, hvor hverken kors, sølvkugler eller en pæl banket gennem hjertet, kan holde det blodsugende efterår fra døren.
Det Lille Bryggeri har fat i noget af det rigtige med deres Smoked Imperial Porter, røgen er til stede, men overdøver ikke de andre nuancer, man fornemmer noget humle, og der er noget lakrids, der uden at råbe op, alligevel overdøver de andre indtryk. Problemet er bare, at når man har bestilt en halv liter flydende død på flaske, så gider man ikke drikke boblevand.
Der er alt, alt, alt for meget bobleri i Smoked Imperial Stout. Små friske bobler, der fuldstændigt splitter oplevelsen af en ellers potentielt god øl i atomer, der ikke som brikker i et puslespil formår, at finde sammen igen og danne en helhed, men i stedet hænger i luften som to modpoler, der ikke kan tvinges sammen. Tungt øl og for meget kulsyre gør sig ikke sammen i min verden.
Smoked Imperial Stout er ikke en dårlig øl, den er bare ikke det brag jeg håbede på. Røg og lakrids erstattes mere og mere af chokolade og klare brændte/ristede nuancer efterhånden som den får lov til at stå, men fornemmelsen af klare indtryk slås ud af kurs, af den evige prikkende, boblende mundfornemmelse som øllet efterlader. Chokoladen toner dog helt igennem i duften til sidst, der således hæver sig fra et ganske anonymt førstehåndsindtryk
Jeg havde håbet på mere, men kan næppe tillade mig, at være utilfreds med det jeg fik. I forhold til mine præferencer havde jeg dog foretrukket noget langt tungere, og mindre livligt, hvor røgen kunne buldre igennem og tæve mine smagsløg, men man kan som bekendt ikke få alt her i livet.
Indkøbt: Voldby Købmandsgaard (50cl, ca. 50,-)
Karakter: 8