Willemoes Jul 2013, med et ekstra twist
For ottende gang er det velkendte ølmærke Willemoes klar med en ny og spændende jule-årgangsbryg; Willemoes Jul (i år) 2013. Denne 66 centiliters årgangsøl, som hvert år brygges efter en ny opskrift, vil som altid blive solgt i et begrænset antal i månederne op mod jul.
Sidste år brød man med den selvskabte ’tradition’ og afveg fra julebrygsnormen, da man bryggede en forfriskende Indian Pale Ale, i stedet for som de tidligere seks år at brygge en Barley Wine. Og i år er der nye overraskelser på vej.
Brygmester Christoph Behnke har valgt at forsætte sin vej væk fra den tidligere Barley Wine-rille og har i stedet brygget en Baltisk Porter med smag af kaffe, mørk chokolade, lakrids og mørke frugter. Bryggen langtidslagret på mellemristet egetræ og til sidst tilsat en single malt whisky fra det skotske højland! ”Whiskyen dominerer på ingen måde smagen” - forsikrer brygmesteren ”- den tilfører blot et ekstra twist og er samtidig med til at fremhæve øllens frugtagtige noter”.