Det svenske ølmagasin C/O Hops er nu to numre gammelt. Magasinet blev lanceret i sommer, og andet nummer kom på de svenske bladhylder i slutningen af september. Prisen er 119 svenske kroner (cirka hundrede danske), men når man første gang sidder med bladet i hånden, så føles pengene godt givet ud allerede før man har slået op på de første sider. Papiret er tykt, layoutet lækkert og valget af fotos magasinet igennem er alle af alle af høj æstetisk klasse, med skarptskårne sort/hvid billeder og fotos så softtonede, som var de taget ud af et erotisk 70’er blad.
Selve rækkefølgen af C/O Hops indhold er taget direkte fra den store magasinskabelon. Reklamer først, så leder, så indholdsfortegnelse, så korte introduktioner til den udgaves bidragsydere, flere reklamer, så en masse løst og fast, et par artikler, der fylder én enkelt side og endelig, skriverier, der fylder et par sider. Ikke et ondt ord om det, det er lækkert udført og siderne er lækkert udfyldt. Artiklerne har fokus på blandt andet brygger(i)profiler, svensk øl-kultur og politik. Der er i det tilbagevendende afsnit Olvärlden længere reportager fra London og Tyskland, blandet med korte nyheder i stil med Ben & Jerrys lancering af en ølis, og et kort stykke om den evige bøf mellem brødrene Bjergsøe.
C/O Hops afsluttes med de to selvstændige afsnit Mat og Ölskolan. Jeg forstår ikke helt, hvorfor man ikke har fået integreret siderne bedre i magasinet. Madsektionen fra første udgave af C/O Hops kunne være planket fra et hvilket som helst livsstilsmagasin, og der mangler helt klart øl på siderne. Hovedindholdet i madafsnittet er et kokkeportræt med tilhørende opskrifter, og ingen af de to blade har øl i opskrifterne. I efterårsnummeret er der i det mindste
ølanbefalinger til de forskellige retter, så måske arbejder man sig langsomt frem.
Svenskens nye ølsprøjte er et rigtigt lækker coffee table magasin, der fint tåler, at ligge frit frem blandt stuebordets andre casualt henkastede livsstilmagasiner og bøger. Indholdsmæssigt balancerer det fint mellem baggrundsartikler, nyheder, portrætter og andet. Modsat så mange andre magasiner, så opleves C/O Hops på ingen måde overfladisk, man sidder faktisk tilbage med en fornemmelse af et blad skrevet af folk, der vil deres emne, om end på et sprog, det til tider knirker lidt med at få alle nuancerne med i.
Hundrede danske kroner syntes jeg indledningsvis virkede dyrt, men omvendt er det ikke meget mere end jeg betaler, når jeg engang om måneden tripper ned i kiosken og henter Mojo og Uncut. Magasinets store handicap er, at det ikke er meget svensk øl, der er tilgængeligt i de danske butikker. Så jeg tog mig selv i til tider at føle, at jeg læste ud i det blå, forstået således, at det jeg læste, ikke var noget jeg nogensinde ville få chancen for at forholde mig til. Så længe, der ikke er et dansk alternativ, er det dog noget jeg gerne tager med.