Opskrift:
Speltbrød med øl (ca. 12 skiver)
Følgende opskrift er fundet hos Arla.
33 cl mørk øl , fx dark ale
1 dl vand
25 g gær
200 g groft speltmel (ca. 3½ dl)
1 tsk groft salt
25 g smeltet smør
400 g hvedemel (ca. 6¾ dl)
Bagetid: Ca. ½ time ved 225°.
Rør øl, vand og gær sammen. Tilsæt groft speltmel, salt, smeltet smør og hvedemel (hold lidt hvedemel tilbage). Slå dejen godt sammen med en grydeske. Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning i køleskabet i ca. 12 timer. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Form dejen til et rundt brød. Læg brødet på et stykke bagepapir og lad det efterhæve tildækket i ca. 2 timer. Sæt en bageplade til opvarmning i ovnen. Pensl brødet med vand med en dråbe olivenolie og rids det. Træk bagepapiret over på den varme bageplade og bag speltbrødet midt i ovnen - dæk brødet med bagepapir efter ca. 15 min.
Tip: I stedet for mørk øl, kan du bruge en pilsner og evt. ½ tsk kulør.