Type: Barrel aged Stout
Alkohol: 15%
Beskrivelse: Jeg har engang udråbt Bourbon County Stout som verdens bedste øl, og drak den flittigt i en periode, hvor den var fast hyldefyld hos en af de lokale ølhandlere. Så forsvandt den fra den ene dag til den anden. Det sidste jeg så til den, var en vaniljeudgave af øllen, som jeg i et øjebliks vanvid kom til at købe og senere så sejle ned i kloakken, da jeg havde dømt den udrikkelig. Da Goose Island så blev solgt til Anheuser-Busch (Budweiser m.m.), tænkte jeg, at dette var beseglingen af den afsked jeg aldrig fik taget, med en øl så god, at jeg aldrig ville se dens lige. Hvis Boourbon County Stout nogensinde ville dukke op igen, ville den sikkert være så devalueret, at også normaludgaven ville kunne dømmes udrikkelig.
Bourbon County Stout dukkede op igen, flere interviews med folkene bag Goose Island lovede at Anheuser–Busch ikke ville pille ved øllene, og nu står der så en Bourbon County Stout årgang 2012 foran mig, klar til at tage kampen op mod de fordomme og forventninger, der har trukket renter gennem det sidste stykke tid. Jeg fylder 37 i dag. Hvis Bourbon County Stout lever op til mine forhåbninger, virker det som en passende hyldest fra mig til mig, serveret i al offentlighed, Hvis ikke, så må jeg nok indse, at bedre er jeg ikke.
Bourbon County Stout 2012 holder 15%. Alkoholindholdet varierer fra år til år. Jeg skal ikke gøre mig klog på hvorfor, men de 150 dages fadlagring og englenes deraf følgende andel er to stykker fakta, mit bud på et svar ville læne sige op af.
Ikke mere snakken udenom, kapslen af og næsen ned til flaskehalsen.
Hvis jeg vidste hvordan man omsatte duft til pulver, ville jeg kunne sidde og køre baner op i næsen dagen lang. Bourbon County Stout dufter fantastisk, primært af vanilje, men med lidt røg lige bagved. Det samlede duftudtryk leveres af en tonstung knytnæve, der rammer dig lige på snuden. Det er ganske enkelt himmelsk. Det himmelske forsætter i glasset, hvor duften stadig gør ting ved min lugtesans, som end ikke de grå sider ville viderebringe.
Smagen kan bedst beskrives som vulgær. I pressematerialet hedder det sig både, at der er mere smag i en tår Bourbon County Stout end en gennemsnitlig kasse øl, og at det skulle være alle tiders cigarøl, men at bryggeren aldrig er stødt på en cigar, der kunne leve op til øllet. Selv tænker jeg på den fornemmelse man til tider har ved tandlægen, hvor man sidder med fornemmelsen, at de sidste tre redskaber, der er kommet i kæften på en slet ikke skal i brug, men udelukkende er stukket ind for at indfri tandlægens nysgerrighed. Var der plads? Åbenbart! Sådan har nogen tænkt på Goose Island. Er der plads til mere smag? Åbenbart!
Jeg er imponeret, og ingen tvivl om at Bourbon County Stout er et overflødighedshorn af indtryk, men det er også vulgært grænsende til det perverse. Der er et langt tungt efterslæb, der lidt småsurt sætter sig i ganen og fylder for meget til det er helt godt.
Kulsyren er minimal. Den er der, men i en blid, blød prikkende form, der i forhold til det man finder i en pilsner, vel bedst kan sammenlignes som en brise mod huden kontra et jovialt klask på skulderen.
Selve øllet fejler ingenting. Duften går igen i smagen, vaniljen er der, røgen er der, en smule kaffe er der også blevet plads til, læg dertil farin og rosiner, alt sammen samlet i en bombe af smag, der sprænger kæben af dig, hvis den detonerer i munden på dig. Det er overvældende som det fylder. Ganske enkelt bindegalt, og selvom det tunge efterslæb af smag efterlader en småsur ganefornemmelse, så er det umuligt ikke at være imponeret.
Jeg lod Bourbon County Stout stå tre kvarter fra jeg tog den ud af køleskabet, til jeg knappede den op. Det tror jeg nu var lige i overkanten. Lidt kulde ville kunne have tæmmet alle indtrykkene en smule og lagt et låg på overflødighedshornet, hvad der nok var faldet ud til mine smagsløgs fordel.
Bourbon County Stout er ikke verden bedste øl, ikke mere i hvert fald. Den vil for meget, eller, den kan en fandens masse, men det bliver for meget på en gang. Det ændrer dog ikke på, at jeg er overvældet. Det er en vild, vild øl at få i glasset, der er så bizart meget smag i flasken, at salgsfrasen med en enkelt tår af denne kontra en kasse øl, nok har et gran af sandhed i sig.
Selvfølgelig er Bourbon County Stout anbefalelsesværdig, det er en øl af en kaliber, der gør at den skal prøves, og det kommer jeg forhåbentlig også selv til at gøre igen. I forhold til minderne svigter den en smule, men i forhold til forventningerne lander den helt fint på niveau, og i forhold til øllen som et billede på min fødselsdag, så er et stykke over gennemsnit, men en smule forvulgær, selv for de hærdede, vel helt godkendt og halvvejs rigtigt.
Indkøbt: Voldby Købmandsgaard (33cl, 75,-)
Bourbon County Stout dukkede op igen, flere interviews med folkene bag Goose Island lovede at Anheuser–Busch ikke ville pille ved øllene, og nu står der så en Bourbon County Stout årgang 2012 foran mig, klar til at tage kampen op mod de fordomme og forventninger, der har trukket renter gennem det sidste stykke tid. Jeg fylder 37 i dag. Hvis Bourbon County Stout lever op til mine forhåbninger, virker det som en passende hyldest fra mig til mig, serveret i al offentlighed, Hvis ikke, så må jeg nok indse, at bedre er jeg ikke.
Bourbon County Stout 2012 holder 15%. Alkoholindholdet varierer fra år til år. Jeg skal ikke gøre mig klog på hvorfor, men de 150 dages fadlagring og englenes deraf følgende andel er to stykker fakta, mit bud på et svar ville læne sige op af.
Ikke mere snakken udenom, kapslen af og næsen ned til flaskehalsen.
Hvis jeg vidste hvordan man omsatte duft til pulver, ville jeg kunne sidde og køre baner op i næsen dagen lang. Bourbon County Stout dufter fantastisk, primært af vanilje, men med lidt røg lige bagved. Det samlede duftudtryk leveres af en tonstung knytnæve, der rammer dig lige på snuden. Det er ganske enkelt himmelsk. Det himmelske forsætter i glasset, hvor duften stadig gør ting ved min lugtesans, som end ikke de grå sider ville viderebringe.
Smagen kan bedst beskrives som vulgær. I pressematerialet hedder det sig både, at der er mere smag i en tår Bourbon County Stout end en gennemsnitlig kasse øl, og at det skulle være alle tiders cigarøl, men at bryggeren aldrig er stødt på en cigar, der kunne leve op til øllet. Selv tænker jeg på den fornemmelse man til tider har ved tandlægen, hvor man sidder med fornemmelsen, at de sidste tre redskaber, der er kommet i kæften på en slet ikke skal i brug, men udelukkende er stukket ind for at indfri tandlægens nysgerrighed. Var der plads? Åbenbart! Sådan har nogen tænkt på Goose Island. Er der plads til mere smag? Åbenbart!
Jeg er imponeret, og ingen tvivl om at Bourbon County Stout er et overflødighedshorn af indtryk, men det er også vulgært grænsende til det perverse. Der er et langt tungt efterslæb, der lidt småsurt sætter sig i ganen og fylder for meget til det er helt godt.
Kulsyren er minimal. Den er der, men i en blid, blød prikkende form, der i forhold til det man finder i en pilsner, vel bedst kan sammenlignes som en brise mod huden kontra et jovialt klask på skulderen.
Selve øllet fejler ingenting. Duften går igen i smagen, vaniljen er der, røgen er der, en smule kaffe er der også blevet plads til, læg dertil farin og rosiner, alt sammen samlet i en bombe af smag, der sprænger kæben af dig, hvis den detonerer i munden på dig. Det er overvældende som det fylder. Ganske enkelt bindegalt, og selvom det tunge efterslæb af smag efterlader en småsur ganefornemmelse, så er det umuligt ikke at være imponeret.
Jeg lod Bourbon County Stout stå tre kvarter fra jeg tog den ud af køleskabet, til jeg knappede den op. Det tror jeg nu var lige i overkanten. Lidt kulde ville kunne have tæmmet alle indtrykkene en smule og lagt et låg på overflødighedshornet, hvad der nok var faldet ud til mine smagsløgs fordel.
Bourbon County Stout er ikke verden bedste øl, ikke mere i hvert fald. Den vil for meget, eller, den kan en fandens masse, men det bliver for meget på en gang. Det ændrer dog ikke på, at jeg er overvældet. Det er en vild, vild øl at få i glasset, der er så bizart meget smag i flasken, at salgsfrasen med en enkelt tår af denne kontra en kasse øl, nok har et gran af sandhed i sig.
Selvfølgelig er Bourbon County Stout anbefalelsesværdig, det er en øl af en kaliber, der gør at den skal prøves, og det kommer jeg forhåbentlig også selv til at gøre igen. I forhold til minderne svigter den en smule, men i forhold til forventningerne lander den helt fint på niveau, og i forhold til øllen som et billede på min fødselsdag, så er et stykke over gennemsnit, men en smule forvulgær, selv for de hærdede, vel helt godkendt og halvvejs rigtigt.
Indkøbt: Voldby Købmandsgaard (33cl, 75,-)
Karakter: 10