Nedenstående anmeldelse lå og flød på min bærbares skrivebord, hvor den har ligget siden den blev skrevet i forsommeren engang. Nu er Nelson efter sigende udgået fra Ugly Ducks sortiment, da Nelson Sauvin humle ikke længere er til at betale sig fra med menneskepenge. Det er forbandet, for det var virkelig en god øl.
Da jeg i starten af året gav mig i kast med at eksperimentere med de mere humlede øltyper var det Dampskibsøl fra Ø-Bryg, der blev katalysator for denne mission. Dampskibsøl er jeg vendt tilbage til flere gange, og det har gjort, at jeg selvom jeg på ingen måde er synderligt humlekyndig har hæftet mig ved den humletype, der er blevet brugt. Den hedder Nelson Sauvin, er af New Zealandsk oprindelse og lægger navn til Nelson fra Ugly Duck, der i løbet af min tid som Pale Ale-drikker er blevet min absolutte favorit indenfor genren.
Jeg kan blive ved med at vende tilbage til den. Det gælder både på fad og på flaske, for heldigvis har både Carlsens Kvarter og Christian Firtal været flittige til at have den på hanerne. Jeg tror de sande humlehoveder vil vrænge på næsen af Nelson, for der er ikke meget pondus i den. Der er til gengæld rigeligt med fylde, men humlebitterheden trækker ikke tænder ud, den kommer tværtimod snigende i eftersmagen og fylder hele munden helt fantastisk. Det er lige præcis som jeg vil have det.
Nelson er formidabel som tørstslukker, den fylder i munden på en måde, der gør den til en god lille subtil smagsoplevelse og den er i al sin lettilgængelighed et fint lille diskret mesterværk, der giver tynde fadpilsnere og tyske hvedeøl baghjul når det kommer til en perfekt sommerdagsøl. Anbefales.