Engang imellem byder livet på små kærkomne privilegier. Imellem disse finder man den invitation, der tikkede ind pr. mail om jeg kunne tænke mig at besøge Indslev Bryggeri til en tur rundt på bryggeriet. Den slags tager det ikke lang tid at bestemme sig for at sige ja til. Det skulle vise sig, at Mads Nørgaard, der tager sig af forskellige pr og markedsføringsopgaver hos Indslev ikke alene bor på samme gade som mig, men også et fåtal af husnumre fra min opgang, og da det var ham der havde sendt invitationen, blev det også ham der samlede mig op og kørte mig de 35km, der er fra Odense ud til Indslev.
Indslev Bryggeri ligner lutter idyl udefra. En ældre produktionsbygning placeret op ad den gamle landevej mellem Odense og Middelfart, hvor man kan høre en konstant summen fra motorvejen ikke langt derfra. På bryggeriets bagside møder vi direktør Anders Busse Rasmussen i gang med at krydstjekke en pakkeseddel med de flasker og fadølsankre, der er ved at finde vej op i en lastbil fra en lokal distributør.
Det er dog på den anden side af bryggeriets port, at det sjove sker. Der er tomt da vi træder ind. Personalet er ved at indtage frokost i de samme lokaler som også bruges til smagninger og som indtil for nylig også fungerede som bryggeriets butik. Man fornemmer at arbejdsdagen er godt i gang. Værktøj ligger frit fremme ikke langt fra fire Hvede IPA i små flasker, der i al deres ensomhed ligner nogen, der skammer sig over ikke at være nået med i en kasse. Aftapningsmaskinen er ved at blive omstillet fra små, til store flasker og jeg får i løbet af mit besøg indtrykket af, at dagen er afsat til praktiske gøremål rundt om på bryggeriet.
Vi går ud i rummet, hvor maltkværnen står og hvor rundvisningen skal tage sin start. På den anden side af plastforhænget, der skærmer bryggeriet fra maltkværnens støv, finder personalet vej ned af trappen fra frokoststuen og tilbage til arbejdsdagen. Der går småsnak i den. Mads er en glimrende formidler af alle sider af ølbranchen og en masse småspørgsmål finder vej fra mig og svar fra ham. Som vi står der lænet op af hver vores palle tysk hvedemalt, er stemningen lidt den samme som når man til en fest ender med at stå og snakke i køkkenet.
Plastikforhænget bliver trukket til side og brygmester Stefan Peter Stadler hilser venligt, før han også finder sig en palle malt at læne sig op af. Stefan ligner en klassisk fransk chansonsanger fra 60’erne, men det lille ”jah” der slipper med ud efter de fleste af hans sætninger, afslører hans tyske ophav. Stefan stammer fra München, hvor han også blev uddannet brygmester. Hans virke i Danmark startede i 1993, hvor han blev ansat hos Harboe, men for syv-otte år siden blev han tilknyttet Indslev Bryggeri, og har derfor været med helt fra bryggeriets nye start, tilbage i 2006.
Indslev Bryggeri er lig med hvedeøl. Stefan fortæller:
”Det var helt tilbage i 2005, da Anders og jeg snakkede om de forskellige øl der kunne brygges. Alle de nye bryggerier lavede Pale Ales, Brown Ales, Stouts og Porter i diverse afskygninger. Anders ville gerne have en rigtig god hvedeøl, og jeg fortalte at der var flere muligheder. Vi blev enige om, at specialisere os i hvedeøl, for at blive de bedste i landet og lave noget, som de andre bryggerier ikke havde fået øje på endnu.”
Sidste år blev ensretningen brudt, da datterselskabet Ugly Duck Brewing så dagens lys. Ugly Duck har foreløbig givet sig i kast med det humlede og det sorte, og gjort det godt nok til at bryggeriet løb af med prisen for de to bedste ølnyheder 2012. Selvom Ugly Duck 100% hører under Indslev Bryggeri, så er der tale om et kontraktbryggeri. Meget af øllet brygges hos Bies Bryghus i Hobro af brygger Martin Jensen. Han blev ansat på Indslev Bryggeri sidste år, blandt andet for at varetage brandet Ugly Duck Brewing. Ugly Duck skal groft sagt kunne brygges der hvor efterspørgslen måtte opstå, og fokus er i høj grad på eksport.
Tilbage ved maltkværnen falder snakken på produktudvikling. En ting alle Indslev Bryggeris tre bryggere, og Anders Busse Rasmussen bidrager til. Der virker ikke til, at være noget forkromet masterplan bag processen. Man byder ind med sine idéer, de bliver prøvet af og nogle finder vej til butikkernes hylder. Seneste indspark på den konto var en pose rosenknopper Anders havde bragt med hjem fra ferie i Dubai. Deres evner som ingrediens i øl skal nu testes af.
Stadig lænet op af hver vores palle malt, finder samtalen vej rundt blandt forskellige emner. Maltkværnens evner og funktion bliver forklaret og samtalen gør et holdt ved ærlighed i øl. Stefan har en klar holdning til, at man ikke alene skal kunne se hvilket land en øl er tappet i, men også hvor den er tappet. Det står hurtigt klart, at ikke alene er Stefan en kapacitet når det kommer til brygning, man fornemmer også, at han godt tør bruge den til at formulere holdninger med. Tanken om ærlighed i øl tiltaler mig. Lad mig smide eksemplet Skovlyst på bordet. Udadtil lever bryggeriet et liv i pagt med Hareskovens natur, men øllene ude i butikkerne er brygget i Polen, et faktum jeg først selv blev opmærksom på, for ganske nylig. Der hersker et misforhold mellem image og oprindelse, på samme måde som der også gør ved De 5 Gårde, der bliver tappet på Harboe og ikke har megen Schackenborgidyl i flaskerne.
Malten føres automatisk fra kværnen via et grønt rør. Vi forlader rummet og går forbi tappeanlægget på vores vej ind til bryggeanlægget, hvor det grønne rør kommer ud af væggen og svinger ned i maskineriet. En 6.000 liters vandtank står kilet ind i hjørnet, så diskret som en vandbeholder, der går fra gulv til loft i et højloftet lokale kan gøre det. Selve bryganlægget er på 2.000 liter. I forhold til de store enhedstal virker anlægget overskueligt og kompakt, lige indtil man kigger på oversigtskortet, der forklarer hvordan arbejdsgangen går. Der ligner anlægget mere en surreel labyrint uden udgang. Stefan forklarer sammenhængene, åbner luger, formidler indtryk og fortæller så det er en fryd. Jeg må med skam i stemmen indrømme, at jeg kun husker at vandet blev afkalket og at mæsken to gange ugentligt bliver afhentet af en lokal landmand, der bruger det som foder til sit kvæg. Der kommer ganske enkelt mere guld ud af Stefans mund end mine ører kan få sluset ind i mit hoved. Et afsluttende kig på mængden af ventiler og forgrenede rør, gør det svært at tro på, at det der i sidste ende bliver slutproduktet, trods alt kun er øl.
Vi går mod kælderen, hvor lagertankene står. I mellemgangen, der fører os hen til trappen, kan man fornemme, at bryggeriet er bygget i en tid, hvor folk af min højde ikke var hverdag. Ved trappen står en stak frisktappede speltbock på stakitølsflasker. Et af bryggeriets nutidige, men samtidigt tilbageskuende produkter. Kælderen rummer også blandingen af nutid og fortid. Rummet gemmer på cirka ti lagringstanke, hvor øllet alt efter type står fra ti dage og op. En tildækket åbning i væggen viser, hvad vej tankene skal ind, hvis der bliver behov for at udvide kapaciteten yderligere. Det var der tidligere på året, hvor to nye tanke kom til, og der er stadig plads til yderligere fem. Tre tildækkede huller i loftet vidner om, at bygningerne har en historie som bryggeri, der går tilbage til 1897, hvor der blev brygget hvidtøl på bryggeriet. Det kælderrum der i dag rummer lagringstankene var engang bryggeriets eget malteri. Nu får man malten fra en tysk leverandør og fra Fuglsang.
Stefan tilbyder mig et glas øl tappet direkte fra tanken og jeg får valget mellem Hvede IPA og Spelt Bock. Det er begge fine øl, så jeg lader ham træffe beslutningen. Valget falder på Hvede IPA, og det er svært ikke at blive en smule ydmyg da en brøkdel af tankens 4.000 liter øl finder vej ned i et beskedent smageglas. Skummet fylder godt, men det er ikke det vanlige skum, det er snarere en hvid masse med en konsistens som en letpisket æggehvide med sukker.
Vi går tilbage forbi bryggeanlægget. Jeg med mit glas i hånden og Stefan med mere at fortælle. På vores vej til tappe- og pakkeanlægget går vi forbi kegwasheren, en opvaskemaskine til fadølsankre og stakitølsflasker, der mest af alt, ligner den maskine farvehandleren bruger til at få farve og maling blandet sammen med.
Der bliver stadig skruet og efterspændt, for at anlægget kan gå fra den ene flaskestørrelse til den anden. Stefan fortæller om tapning, kapsling og pakning, før vi til sidst står ved de fire Hvede IPA, der mødte os, da vi trådte ind på bryggeriet halvanden time tidligere. Ordene ”..og med håndkraft stilles kassen over på en palle” får lov til at lukke turen rundt i bryggeriets produktion ned.
Vi går op af en trappe til bryggeriets laboratorie, hvor skummet på min øl endelig har lagt sig i en grad, så den er til at drikke af. På et par reoler i et lokale bag laboratoriet, står ølflasker fra de sidste mange batches, der skal bruges til dokumentation, hvis noget skulle være gået galt. Stefan så gerne at der var plads til endnu flere øl på hylderne, så man kunne gå endnu længere tilbage og tjekke op på produktionen. Selve laboratoriet rummer flere ringbind end laboratorieudstyr og man får en klar fornemmelse af, at en stor del af det at brygge øl handler om kontrol og dokumentation.
I en spand på gulvet står en håndfuld flasker uden etiket. Det er bryg fra et nyligt møde, hvor en række bryggere satte hinanden stævne for at udforske mulighederne i ny nordisk øl. Stefan ledede slagets gang sammen med Anders Kissmeyer. Vi snakker lidt om mulighederne i projektet, som Stefan er positivt stemt overfor. Jeg får lov til at lugte til posen med de tidligere nævnte rosenknopper før vi går ned og støder til Mads ved de fire Hvede IPA’er, der ikke har rykket sig siden sidst.
Jeg takker af til Stefan og vi går forbi bryggeriets butik, der er blevet rykket over i den tidligere privatbolig og blevet voldsomt opgraderet siden Stovts sidste besøg. Her afhenter jeg et par præmier til Stovts fødselsdag og tanker en kasse øl op til skabet derhjemme, før vi kaster os tilbage i bilen med retning mod Odense.
Tak endnu engang til Indslev Bryggeri, for at åbne dørene og sponsere præmier til Stovts fødselsdag. I særdeleshed stor tak til Stefan, der nok skulle kunne gøre sig som turistguide, hvis det kikser med øllet.
(Alle fotos er taget fra Indslev Bryggeri og Ugly Duck Brewings Facebookprofiler)