Navn: Håndlangeren
Type: Imperial Stout
Alkohol: 9,3%
Etikettekst: Denne Imperial Stout er lavet med udgangspunkt i en blanding af pale-, hvede-, karamel- og sorte malttyper.
Duften fra en hel del amerikansk humle blander sig elegant med aromaen fra de mørke malte, hvorefter øllen sikkert vil overraske, når krydrede toner fra bl.a. kaffe slår kraftigt ned på smagspaletten - sammen med humlen.
Håndlangeren står fint alene, som f.eks. ”nattens sidste øl”, men den begår sig ligeledes glimrende med mere kraftige anretninger f.eks. med ost.
Den vil udvikle sig med alderen og kan gemmes i mange år. Beskrivelse: Det var af alle de forkerte årsager, at jeg første gang bemærkede Syndikatets øl. Jeg synes simpelthen, at deres etiketter er så pissegrimme, at det skærer helt ind til marven. At øllet udadtil er æstetisk udfordret, behøver ikke nødvendigvis, at betyde noget for øllet, for som mangt en pige, der gennem tiderne har forsøgt at afsætte deres grimme veninder, har sagt: det er det indre, der tæller!
Duften, der finder vej op fra flaskehalsen, giver med dens intense røgduft lovning på noget godt. Den skifter dog fuldstændig karakter da øllet kommer over i glasset. Her er den blevet sød og chokoladeagtig, og man fornemmer, at det er en øl, der er pænt humlet. Jeg har ladet flasken stå en halv time før den er blevet åbnet, uden tvivl en god idé, for kulsyren er til den friske side. Kulsyrens heftige aktivet lagt sammen med det imponerende bagtæppe af humlebitterhed, der ikke kun optræder i duften, men også i smagen, giver en hidsig øl, der fylder munden og i særdeleshed ganen. Noget, der uden tvivl ville grænse til det utålelige, hvis den blev serveret køleskabskold.
Øllet vinder markant ved at stå et stykke tid, så toppen af kulsyren går af og smagen kommer længere frem. Den rundes i sit udtryk, og hvor den indledningsvis var et virvar af indtryk, hvor kulsyren gjorde det umuligt, at finde hoved og hale i, hvad der var fugl og fisk. Så efterlader den sidste tredjedel af mit glas et mere end positivt indtryk, af en øl med mundfylde og humle i stor stil. Håndlangeren er ikke en øl for dem, der søger en tung øl, men dem, der søger en sort øl, der river lidt i ganen, bør overveje at prøve kræfter med den.
Indkøbt: Voldby Købmandsgaard (50cl, 54,-)
Karakter: 9 (hvis den får lov til at stå)