Navn: Barrel Noir
Type: American Double / Imperial Stout
Alkohol: 10%
Etikettekst: Our Farm to Barrel beers highlight the tradition of aging beers in oak barrels. This dark ale is aged in used Bourbon barrels for over 6 months. During this time the flavors of the barrel and beer merge, making something new. As the barrel “breathes” it slowly imparts flavor of bourbon, oak and vanilla into the beer. Inside our Dark Ale brewed with Belgian Candi Sugar slowly evolves, developing more complex flavors and aromas. This slow process can’t be rushed. We test the barrels every few months (perks of the job) and when we think it’s ready, the barrels are drained and blended with a fresh batch of American Imperial Stout. The resulting beer can be aged for up to 5 years in the bottle, where the flavors will continue to blend and evolve.
Beskrivelse: Jeg har glædet som en dum lille dreng glæder sig til en af de dage på året, hvor der deles gaver ud, til at smage denne øl. Historien kort, så blev jeg udbedt min adresse af en god bekendt, der samtidigt er fast læser af Stovt tilbage i foråret. Jens (som han hedder) havde været en tur i staterne og var faldet over en øl, som han mente jeg skulle smage.
Fra Californien fløj den over dammen til Kastrup, og videre til det nordvestlige København, hvor den blev forsvarligt pakket ind i resterne af en 3 liters bag-in-box, før den fandt vej til Skibhuskvarteret i Odense, hvor den indtil denne dag har stået og ventet på at blive åbnet.
Flasken er usædvanlig lækker, det er sgu ikke meget galt, at jeg vil gå så vidt som til at kalde den sexet. Den er designet af Damien Fagan, den ene af de to gutter, der står bag Almanac Beer Co. Designet går igen i alle deres flasker, men lige her, der spiller den rustikke sort/hvide bundetiket max op mod logoet, der er printet direkte på flasken.
Selve brygningen tager Jesse Friedman sig af. Almanac Beer Co. benytter sig af lokale nordcaliforniske råvarer i deres bryg. I tilfældet Barrel Noir er jeg dog ikke helt sikker på, hvad det er der skulle være tilsat af lokalt producere ingredienser, udover grundbestanddelene. Bourbonfadet er i hvert fald fra Kentucky, og det tilsatte sukker fra Belgien.
Barrel Noir består af en Dark Ale, der har været lagret et halvt år på bourbonfade og efterfølgende er blevet blandet op med en friskproduceret Imperial Stout. I mit hoved lyder det som en killer blanding. Noget fadlagret, halvtungt, halvsødt øl, der får tilsat et skud flydende testosteron i form af en forhåbentligt heftig Imperial Stout. En slags øllenes clash of the titans. På papiret kan denne plan ikke gå galt, men der er stadig en kapsel mellem mig og svaret på, hvor vidt mine opskruede forventninger bliver indfriet eller falder til jorden. Lige nu står flasken på bordet og hæver sig over køleskabstemperatur, mens kondensvandet løber ned af flaskens sider.
Duften er intens og vanvittigt god. Indtrykkene vælter sig rundt i orgielignende mængder, hvor chokolade og læder fylder godt, men en duft af tobak dominerer. Det minder mig lidt om den nybryggede udgave af Rough Snuff, som Stovt havde på bordet kort før sommerpausen, men mindre sød og mere kompakt og subtil i duften.
Smagen er vild, fuldstændig vild. Tobakken fra duften præger smagen, det samme gør læderet. Chokoladen er et sted inde bagved og som bindemiddel til det hele bilder jeg mig ind at jeg kan smage både lakrids og kaffe. Barrel Noir er tæt på blottet for bitterhed, men ikke så sød som man ville kunne forvente efter fadlagring og tilsat sukker. Tobakspræget hænger ved længe på smagsløgene, afbalanceret og i perfekt forlængelse af smag og duft.
Ingen tvivl om at jeg åbnede Barrel Noir for tidligt, et kvarter ude af køleskabet var den stadig for kold. Men nu en lille halv time senere er det ganske enkelt en perfekt øl jeg sidder med. Den smager ikke som noget jeg har smagt før, den er frisk, selvom den er halvvejs fadlagret. Kulsyren er der, men heller ikke mere end det. Smagen er kompleks, men man finder langsomt og sikkert hjem i den og lærer at balancere mellem de mange indtryk. På godt dansk, så rocker Barrel Noir min verden. Den bringer mig ud i nyt farvand, hvor alt føles nyt, selvom store dele også virker bekendt.
Lige præcis den blanding, og det faktum, at den fra ende til anden har været en nydelse af de helt store, gør den til modtager af et anbefalet-stempel og det på disse kanter meget sjældent sete 13-tal. En vaks ølimportør burde/bedes kigge nærmere på Almanac Beer Co., da De vist desværre ikke forhandles i Danmark.
Indkøbt: Foræring fra læser (Købt i Californien for ca. 10$)
Fra Californien fløj den over dammen til Kastrup, og videre til det nordvestlige København, hvor den blev forsvarligt pakket ind i resterne af en 3 liters bag-in-box, før den fandt vej til Skibhuskvarteret i Odense, hvor den indtil denne dag har stået og ventet på at blive åbnet.
Flasken er usædvanlig lækker, det er sgu ikke meget galt, at jeg vil gå så vidt som til at kalde den sexet. Den er designet af Damien Fagan, den ene af de to gutter, der står bag Almanac Beer Co. Designet går igen i alle deres flasker, men lige her, der spiller den rustikke sort/hvide bundetiket max op mod logoet, der er printet direkte på flasken.
Selve brygningen tager Jesse Friedman sig af. Almanac Beer Co. benytter sig af lokale nordcaliforniske råvarer i deres bryg. I tilfældet Barrel Noir er jeg dog ikke helt sikker på, hvad det er der skulle være tilsat af lokalt producere ingredienser, udover grundbestanddelene. Bourbonfadet er i hvert fald fra Kentucky, og det tilsatte sukker fra Belgien.
Barrel Noir består af en Dark Ale, der har været lagret et halvt år på bourbonfade og efterfølgende er blevet blandet op med en friskproduceret Imperial Stout. I mit hoved lyder det som en killer blanding. Noget fadlagret, halvtungt, halvsødt øl, der får tilsat et skud flydende testosteron i form af en forhåbentligt heftig Imperial Stout. En slags øllenes clash of the titans. På papiret kan denne plan ikke gå galt, men der er stadig en kapsel mellem mig og svaret på, hvor vidt mine opskruede forventninger bliver indfriet eller falder til jorden. Lige nu står flasken på bordet og hæver sig over køleskabstemperatur, mens kondensvandet løber ned af flaskens sider.
Duften er intens og vanvittigt god. Indtrykkene vælter sig rundt i orgielignende mængder, hvor chokolade og læder fylder godt, men en duft af tobak dominerer. Det minder mig lidt om den nybryggede udgave af Rough Snuff, som Stovt havde på bordet kort før sommerpausen, men mindre sød og mere kompakt og subtil i duften.
Smagen er vild, fuldstændig vild. Tobakken fra duften præger smagen, det samme gør læderet. Chokoladen er et sted inde bagved og som bindemiddel til det hele bilder jeg mig ind at jeg kan smage både lakrids og kaffe. Barrel Noir er tæt på blottet for bitterhed, men ikke så sød som man ville kunne forvente efter fadlagring og tilsat sukker. Tobakspræget hænger ved længe på smagsløgene, afbalanceret og i perfekt forlængelse af smag og duft.
Ingen tvivl om at jeg åbnede Barrel Noir for tidligt, et kvarter ude af køleskabet var den stadig for kold. Men nu en lille halv time senere er det ganske enkelt en perfekt øl jeg sidder med. Den smager ikke som noget jeg har smagt før, den er frisk, selvom den er halvvejs fadlagret. Kulsyren er der, men heller ikke mere end det. Smagen er kompleks, men man finder langsomt og sikkert hjem i den og lærer at balancere mellem de mange indtryk. På godt dansk, så rocker Barrel Noir min verden. Den bringer mig ud i nyt farvand, hvor alt føles nyt, selvom store dele også virker bekendt.
Lige præcis den blanding, og det faktum, at den fra ende til anden har været en nydelse af de helt store, gør den til modtager af et anbefalet-stempel og det på disse kanter meget sjældent sete 13-tal. En vaks ølimportør burde/bedes kigge nærmere på Almanac Beer Co., da De vist desværre ikke forhandles i Danmark.
Indkøbt: Foræring fra læser (Købt i Californien for ca. 10$)
Karakter: 13