Stovt lukker ned for sommeren nu, og vender først tilbage, når kalenderen viser, at der er gået en uge af august. For at I ikke skal kede jer for meget, mens Stovt er væk, har jeg udarbejdet dette bud på en endagstur ud i det fynske blå, endda med et værdigt formål. God fornøjelse, og god sommer!
"Fredag = fynsk øltour" er Stovts bud på en ølindkøbsrute gennem det fynske, hvor man undervejs besøger Bryggeriet Refsvindinge, Midtfyns Bryghus, Aarup Bryghus og Indslev Bryggeri.
Stovt har fynsk øl som et af sine fokusområder og håber med dette ruteforslag, at kunne rette en smule opmærksomhed på muligheden for at komme ud på bryggerierne, købe sine øl direkte ved kilden og få en fornemmelse af, hvor øllet bliver lavet.
Ruten tager udgangspunkt i bryggeriernes åbningstider fredag, og er en oplagt omvej, hvis man alligevel skal køre fra øst til vest fra Sjælland til Jylland, eller bare vil tage en dag ud af kalenderen til fynsk ølindkøb.
Plakaten kan findes i en printvenlig udgave her.