Navn: Batch Four/Batch Five
Type: Russian Imperial Stout/Bourbon Barrel Aged Imperial Stout
Alkohol: 10%/7,2%
Beskrivelse: I torsdags havde en gæst medbragt de to mørke varianter fra Coisbos nye single batch serie. Vi var begge nysgerrige efter, hvad det var bryggeriet ude fra Morud havde lanceret til den nyligt overståede ølfestival. En nysgerrighed, der ikke blev mindre, da Batch Four blev kåret som publikumsfavorit.
"Den dufter af opvaskevand og smager af tyggegummi" var den spontane kommentar fra min gæst, da han havde fordøjet de første indtryk af Batch Four. Duften var mild, men meget markant, let brændt, men meget atypisk. Vi kom begge til at tænke mynte, da vi smagte den, med en let brændende eftersmag som var der chili i øllet. Der var der ikke, men derimod citrongræs, ingefær og rosenknopper. Som en øl fra De Molen, lå smagen som en hinde på øllet og sødmen var der også.
Batch Four lever på ingen måde op til de forestillinger man måtte have om en Russian Imperial stout på 10%. Det er både godt og skidt. Man bliver taget med bukserne nede og kørt rundt i manegen, hvis man tror dette bare er business as usual. At drikke Batch Four var som at blive tilbudt en lakridspastil med en ukendt smagstilsætning, hvor man efterfølgende kæmper en ulige kamp for at finde ud af, hvad det er den burde smage af.
Vi nåede frem til tre konklusioner.
1. At Batch Four i sit udgangspunkt egentlig er en afrundet og behagelig øl, men at de tilsatte smagsgivere hørte ind under kategorien smag og behag.
2. At de på Coisbo har ødelagt en ellers udmærket øl ved at tilsætte de nævnte smagsgivere.
3. At det var de nævnte smagsgivere og de udefinerbare, der gav øllen publikumsprisen.
Det er muligt, at Batch Four leverer det uventede, men Batch Five var et regulært mindfuck. Indledningsvis foregik det meget forventeligt. Øllet har lagret på et Jack Daniels fad og duftede sødt af cigarkasse, en duft der gik over i noget røget, men som desværre var totalt fraværende i smagen. I forhold til fadlagringen var øllet voldsomt kulsyreholdig og overraskende let og frisk. Smagen var frugttung og særdeles syrlig, noget der slet ikke faldt i vores smag. Vi nåede at diskutere om det nødvendigvis er humlen, der skal fungere som smagsgiver i øl, og hvor atypisk en oplevelse Batch Five var, både med hensyn til smag og friskhed, men ingen af os faldt i svime over denne nyfortolkning af en fadlagret Imperial Stout. Jeg tør slet ikke tænke på hvor hidsig Batch Five må have været før fadlagringen.
Vi prøvede at lade glassene stå i et lille kvarters tid, for at se, hvad der skete når øllet lunede yderligere op og kulsyren døde lidt hen. Resultatet var at syrligheden blev helt utålelig. Kulsyren var det eneste, der gav den noget modspil og uden kulsyren blev Batch Five reduceret til en udrikkelig sort væske.
Jeg har efterfølgende alligevel investeret i de to øl fra serien som jeg stadig har tilgode at smage, og jeg håber at Coisbo holder talrækken kørende og lader Batch-serien forsætte. Det kunne jo være De ramte rigtigt på legepladsen en dag.
Indkøbt: Vinoble
Beskrivelse: I torsdags havde en gæst medbragt de to mørke varianter fra Coisbos nye single batch serie. Vi var begge nysgerrige efter, hvad det var bryggeriet ude fra Morud havde lanceret til den nyligt overståede ølfestival. En nysgerrighed, der ikke blev mindre, da Batch Four blev kåret som publikumsfavorit."Den dufter af opvaskevand og smager af tyggegummi" var den spontane kommentar fra min gæst, da han havde fordøjet de første indtryk af Batch Four. Duften var mild, men meget markant, let brændt, men meget atypisk. Vi kom begge til at tænke mynte, da vi smagte den, med en let brændende eftersmag som var der chili i øllet. Der var der ikke, men derimod citrongræs, ingefær og rosenknopper. Som en øl fra De Molen, lå smagen som en hinde på øllet og sødmen var der også.
Batch Four lever på ingen måde op til de forestillinger man måtte have om en Russian Imperial stout på 10%. Det er både godt og skidt. Man bliver taget med bukserne nede og kørt rundt i manegen, hvis man tror dette bare er business as usual. At drikke Batch Four var som at blive tilbudt en lakridspastil med en ukendt smagstilsætning, hvor man efterfølgende kæmper en ulige kamp for at finde ud af, hvad det er den burde smage af.
Vi nåede frem til tre konklusioner.
1. At Batch Four i sit udgangspunkt egentlig er en afrundet og behagelig øl, men at de tilsatte smagsgivere hørte ind under kategorien smag og behag.
2. At de på Coisbo har ødelagt en ellers udmærket øl ved at tilsætte de nævnte smagsgivere.
3. At det var de nævnte smagsgivere og de udefinerbare, der gav øllen publikumsprisen.
Det er muligt, at Batch Four leverer det uventede, men Batch Five var et regulært mindfuck. Indledningsvis foregik det meget forventeligt. Øllet har lagret på et Jack Daniels fad og duftede sødt af cigarkasse, en duft der gik over i noget røget, men som desværre var totalt fraværende i smagen. I forhold til fadlagringen var øllet voldsomt kulsyreholdig og overraskende let og frisk. Smagen var frugttung og særdeles syrlig, noget der slet ikke faldt i vores smag. Vi nåede at diskutere om det nødvendigvis er humlen, der skal fungere som smagsgiver i øl, og hvor atypisk en oplevelse Batch Five var, både med hensyn til smag og friskhed, men ingen af os faldt i svime over denne nyfortolkning af en fadlagret Imperial Stout. Jeg tør slet ikke tænke på hvor hidsig Batch Five må have været før fadlagringen.
Vi prøvede at lade glassene stå i et lille kvarters tid, for at se, hvad der skete når øllet lunede yderligere op og kulsyren døde lidt hen. Resultatet var at syrligheden blev helt utålelig. Kulsyren var det eneste, der gav den noget modspil og uden kulsyren blev Batch Five reduceret til en udrikkelig sort væske.
Jeg har efterfølgende alligevel investeret i de to øl fra serien som jeg stadig har tilgode at smage, og jeg håber at Coisbo holder talrækken kørende og lader Batch-serien forsætte. Det kunne jo være De ramte rigtigt på legepladsen en dag.
Indkøbt: Vinoble
Karakter: Four: 8 Five: 7