Jeg føler virkelig, at jeg kommer til kort, når jeg skal sætte ord på de mere humlede dyr i flokken. Såvel Pale Ale som IPA er stadig nye bekendtskaber for mig, og jeg kan ikke helt leve mig ind i de ord der bliver brugt når de skal beskrives. Det er som regel noget med en opremsning af en håndfuld frugter, suppleret med de humlesorter der er blevet brugt og deres tilhørende kvaliteter. Jeg er hverken den store frugtspiser eller synderligt humlekyndig, og så er der lige pludselig ikke meget tilbage at byde ind med. Foreløbig er jeg nået frem til, at jeg ikke er så meget for de hidsige varianter. Hidsig kan man ikke kalde Aarup Bryghus bud på en IPA, snarere lidt halvflad, ikke at det gør noget. Den er mere fyldig end de fleste andre IPA'er jeg har smagt, på samme måde som en god koldpresset æblejuice er det i forhold til en billig halvanden liters discountjuice lavet på koncentrat. Til gengæld er den mindre læskende og "mætter" hurtigere end de fleste andre øl jeg har prøvet i denne genre. Bliver der en næste gang med den vil jeg nok dele den, og sørge for at servere den behørigt kold, den vinder ikke noget ved at hæve sig over køleskabstemperatur. En godkendt øl, der dog på ingen måde efterlader det store indtryk.
