Stil en tilfældig ligning op, hvor sort øl og Thisted Bryghus indgår, og de fleste vil skyde fra hoften og gætte på at svaret er Limfjordsporter. Limfjordsporter er svaret på meget, men lige i dag er det Thisted Bryghus Black Ale, der er fokus på. Jeg har fået Black Ale før, men husker den ikke rigtigt. Hjernens hukommelsescenter blev dog sparket i gang med en lyd a la ”FWOUUUM”, som knaldede den største af eksplosioner af bag de tykkeste af mure. Der er denondehyleme smæk på drengen når Black Ale ruller over tungen. Uden at træde nogen over tæerne tør jeg godt sige, at dette ikke er en øl for begyndere. Glem de fine fornemmelser man får af at beskæftige sig for meget med øl mikrobrygget i begrænsede mængder, baseret på gærtyper, der har været gemt væk siden guldalderen og humletyper, der kun vokser i baghaven hos en de lokale mekanikere på Samoa. Black Ale giver din tunge tæsk. Tørre tæsk. Skarpt humlede tæsk, der er brændt ned til grunden og som fugl Fønix genopstået fra asken via ilden for til sidst at havne i en halvlitersflaske, der kan købes i de fleste supermarkeder for under en tyver. Det er intenst og ukompliceret på en og samme gang når Black Ale ruller fra glasset via tungen og ned i svælget, og det er sgu en fornøjelse, at der i dette fredagstema dukker øl op nogenlunde ud af det blå, der i den grad fortjener hyldest. Anbefales.
Karakter: 10