På opfordring vil Stovt de næste mange fredage køre en budgetspecial, med fokus på de billigere varianter af det sorte øl, som man kan opstøve i supermarkederne og andre steder.
Det billige øl: Carls Porter, 7,8%, Carlsberg
I mit hoved var Carls Porter en spids oplevelse, hvor den brændte malt havde taget fuldstændig styring med smagen, men her huskede jeg helt forkert. Faktisk er Carls Porter en overraskende behagelig oplevelse, hvor det øllens cremede konsistens er tæt på at skabe en fuldendt helhed når den bliver spillet op mod de ristede nuancer. Carls Porter er let sød, med en underspillet chokoladesmag, der gør den til et oplagt valg, hvis man vil introducere portere til uprøvede individer. Dens milde karakter burde også gøre den oplagt til madlavning. Et fornuftigt køb til prisen.
Karakter: 8