På arbejdernes kampdag var jeg i København. Mit besøg på Amager Bryghus og hos Den Nordiske Ølhandel kan der læses om andetsteds, her følger et kort resume af de andre ølrelaterede oplevelser jeg gjorde mig på dagen.
Efter Amager Bryghus gik turen fra Öresundstoget, gennem hovedbanegården, forbi et par frække tilbud på Istedgade af den slags, jeg næppe har fået for mine blå øjnes skyld og op til overfor mændenes hjem, hvor Ølbutikken har til huse. Ølbutikkens udvalg fejler ingenting, men denne dag var det lidt som at træde ind i vittigheden ”Hvor mange hipstere skal der til at sælge en øl?” Der blev på vanlig distanceret københavnsk facon hilst, mens der til min store overraskelse også blev tilbudt hjælp. En hipster med schnurrbart og følsom vest fyldte lidt flasker i køleskabene, men en svensk hipster med smart kasket sad og drak en øl. Om de var ansatte eller venner af huset gik aldrig op for mig. Sidste mand i flokken stod ved computeren og tjekkede Ratebeer, et forsigtigt gæt var at han var den ”rigtigt ansatte”. Det var i hvert fald ham, der tog imod pengene da jeg betalte for to gange To Øl og en Smoked Stout fra X-Beeriment.
Fra Istedegade gik turen til Mikkeller Bar i Viktoriagade, hvor der var ”Chicago Craft Beer tap takeover”. Jeg nåede at få en G.F.Y. Stout fra Spiteful Brewing, der dog ikke helt harmonerede med min oplevelse af hvad godt øl er. Grynet, og med smagen liggende som et lag ovenpå væsken. Ikke lige mig, for nu at sige det pænt. Vi holdt os til bordene udenfor, men det lille kælderlokale var da fint og flot indrettet, med Keith Shore billeder på væggen, pæne lyse møbler. Selvom der både var barstole og almindelige at vælge imellem, virkede det til at alle sad på pinde. Der var en næsten andægtig stemning over stedet, en stemning jeg er for lidt selvhøjtidelig eller for meget hængerøv i bukserne til, vælg selv svaret, der passer. Betjeningen lå desværre i forlængelse af oplevelsen hos Ølbutikken. Smart, nok-i-sig-selv-agtig og jeg tør slet ikke tænke på, hvor galt det ville kunne gå, hvis der blev travlt i kælderen, for det tog virkelig lang tid før personalet bag baren anerkendte mig som en potentiel kunde, selvom jeg var den eneste omkring baren, hvis behov for drikkevarer ikke var dækket ind.
 | |
| Billede fra Beersweden.se. |
Så var det sgu en befrielse, at krybe over Istedgade og hen langs Halmtorvet for at bænke sig i forårssolen foran Fermentoren. Lige så mange haner som hos Mikkeller, men med en langt mere menneskelig stemning. Her var én mand nok til at servicere de tilstedeværende, der i antal ikke adskilte sig voldsomt fra antallet af gæster hos Mikkeller. Han valgte så også, at have sin fokus på kunderne, hvad der utvivlsomt har lettet hans arbejdsdag, og samtidigt forkortet ventetiden hos kunderne. Herretoilettet var smurt ind i citater fra Big ”Lebowski”, en tavle varslede Champions League fodbold om aftenen og det var en befrielse at smide sig på en bænk et sted, hvor man ikke skulle være så bange for at træde forkert. Hanerne var præget af blandt andet Beer Here, og Amager Bryghus, men rummede i alt 7-8 bryggerier. Jeg fik George fra Mikkeller, der hører til i gruppen af bedre øl fra bryggeriet, men det blev Helmuth, en Kellerbier fra Beer Here, der blev eftermiddagens hit, og hældt ned i antal, der burde have udløst mængderabat. Jeg fik ingen fornemmelse af, hvem der normalt kommer på Fermentoren, hvis det da overhovedet er en bestemt gruppe, for det var høj som lav, der nød solen på pladsen foran værtshuset. Og jeg tror da også, at de fleste vil lade sig tiltale af Fermentoren, det er et sted, hvor det er værd at søge ly for verdens grusomheder, og et sted, hvor man er sikret en plads i solen, når den vælger at velsigne Vesterbro med sin tilstedeværelse.
Fra Fermentoren gik vejen til provinsen, via lyntog og et helvedes hyr med at balancere dagens ølindkøb på cyklen hjem, men hjem kom jeg.