Same same but different
Nogle vil måske huske, at jeg i det interview Stovt bragte med Erik Nielsen fra Ø-Bryg, nævnte noget om en pose med lidt forskellige flasker i som jeg fik foræret af Erik, da vi mødtes over en øl for at runde interviewet af. Blandt flaskerne var der to Blåbybryg, Ø-Brygs bud på en amerikansk pale ale, der selvom de lignede hinanden til forveksling havde den forskel, at de var brygget med et års mellemrum. Den kuriositet lagde op til et lille smagseksperiment: kan man smage forskel på om en øl er brygget og flasket for 3 eller 15 måneder siden? To mand, fire glas, de to øl fordelt med en halv i hver og ikke mange minutter krævede det for at blive enige om, at det kan man sagtens. Erik havde selv beskrevet forskellen således, at den yngste af øllene var mere frisk og knasende, og netop ordet frisk var det første, der slap over min gode ven Claus læber. Den yngste af øllene var friskere, mere syrlig og langt mere kulsyreholdig end den ældre udgave, der var rundere og noget mindre spids. Halvvejs i glassene var vi enige om at den ældste var den bedste af de to, i øvrigt ganske udmærkede nærmest æblefrugtssyrlige pale ales. Stillingen var lidt mere lige da vi nåede glassenes bund, det klædte helt sikkert den yngre at få brust en smule af, mens den ældre gik en smule død i det. Mit ydmyge gæt er, at det vil variere fra øl til øl, om det klæder dem at få lov at ligge, jeg ved nogen dyrker at smide øl i kælderen, for først at finde det frem et par år senere og hylde de vinøse toner, der dukker frem. I det omfang jeg har prøvet det af, har resultatet dog aldrig tiltalt mig. I dette mikroeksperiment vil jeg dog alligevel kåre den ældste af de to flasker som vinderen, og hæfte mig ved hvor forholdsvis markant en forskel det gjorde, at der var et år imellem flaskerne.