Navn: Sort Mælk "Døden er en mester fra Tyskland"
Beskrivelse: Verden ville være et bedre sted, hvis der var flere øl som denne, der ville i hvert fald være færre skuffelser når man åbnede en øl. Sort Mælk har stået på hylden siden jeg i sensommeren sidste år købte den på Islands Brygge, og det er nærmest med ærefrygt, at jeg åbner flasken, for jo mere jeg har kigget på den skriggule etiket og det fortrinlige navn, jo mere er jeg blevet overbevist om at dette udspil fra To Øl er noget ganske særligt. Sort Mælk er så absolut også en formidabel øl, dog uden at være mesterlig, men omvendt skåret ud fra den ølskabelon jeg når jeg er mest urokkelig mener at alle øl bør skæres efter, nemlig olietyk, tung og uigennemtrængelig sort i farven. Der er vaniljesødme i duften, fra fadlagringen formoder jeg, men fadlagringen har omvendt ikke gjort Sort Mælk for flad, hvad jeg synes man lidt for ofte oplever ved fadlagring. Tværtimod har Sort Mælk lige tilpas kulsyre til at den bider en smule, og frisker den i udgangspunktet tunge øl op. Det er en sød røgsmag, der er det gennemgående tema i Sort Mælk, men sødmen hviner ikke og røgen dominerer på ingen måde. Alle smagsindtryk ved Sort Mælk er nærmest ydmyge, det sagt, selvom jeg tror folk, der ikke gør sig i tungt øl til hverdag vil opleve Sort Mælk som værende ganske kras. På pladsen, hvor Sort Mælk før stod, har jeg smidt ærefrygten op, for den skal jeg ikke bruge igen. Sort Mælk er en god øl, og en anbefaling værd, uden at den ryger i "anbefaler" kategorien. Til prisen er det ikke en øl jeg ville vælge at vende tilbage til. Stillet foran mig til fri afbenyttelse, skulle jeg til gengæld gerne være grådig.
Indkøbt: Toft Vin, Islands Brygge (33cl, 79,-)
Karakter: 9 (pil op)