Stovt

Bock hører til blandt de øltyper, jeg aldrig for alvor er dykket ned i eller har beskæftiget mig det store med, derfor har jeg heller ikke et svar på rede hånd, hvis jeg skulle blive spurgt om jeg kan lide bock. Det skal der nu rettes op på. Da jeg mellem jul og nytår var til afskedssmagning for Claus Christensen fra Munkebo Mikrobryg blev jeg overvældet og begejstret for både hans dobbelt- og eisbock, og fik vakt min nysgerrighed. Er bock noget for mig? Derfor bliver det næste stykke tid på Stovt dedikeret til bock og jagten på svaret om hvor vidt jeg egentlig kan lide det. 

Hvad er bock så? I stedet for selv at stykke en forklaring sammen af udtræk fra fem forskellige hjemmesider, har jeg valgt at citere Barley Wines forklaring i sin helhed. Den rummer det hele på et overskueligt antal linjer 

”Bockbier er en undergæret stærk lagerøltype med en maltet karakter, der har sin oprindelse i den nordtyske by Einbeck. Bock forbindes dog ofte med Bayern, og det er da også den bayriske udgave af øltypen der som oftest refereres til. Betegnelsen bock henviser ikke til den direkte tysk-danske oversættelse (bock = buk), selvom det er nærliggende at øllets styrke giver associationer i den retning. Betegnelsen bock stammer derimod fra den gamle bayerske navn Ainpöck for byen Einbeck, som senere blev Oanpock til Poeck og til sidst Bock. I Tyskland betegnes bockbier som starkbier som er øl med en plato højere end 16 plato, svarende til en alc. vol. på 6%. Dette betyder dog ikke, at alle øl med en plato på over 16 er bockbier, idet en bockbier er en helmalts øl, som skal have en tydelig maltkarakter og en sødlig eftersmag. Bockbier brygges året rundt, men findes sæsonudgaverne weihnachtsbock (julebock) og den lyse og mere humlede maibock også kaldet helles bock.” 

Hvis man som jeg ikke er helt inde i de øltekniske termer, så følger her en forklaring på hvad plato er. 

”Enhed til beskrivelse af sammenhængen mellem en ølarts ekstrakt eller oprindelige urtstyrke og øllets alkoholindhold og restekstrakt. Enheden blev defineret i 1900 af tyskeren Fritz Plato (1858-1938). Måleenheden, som udtrykkes i procentplato, blev som grundlag for ølbeskatningen indført ved lov i Tyskland i 1918, hvor den erstattede måleenheden balling. I Danmark erstattede plato balling i 1986.” 

I køleskabet står der nu otte forskellige bockøl fra fem forskellige fynske bryggerier, en enkelt sønderjyst og en enkelt tysk, og den nærmeste fremtid vil bringe Stovt forbi den almindelige bock, hvedebock, dobbeltbock, mørk dobbeltbock og lys (helles) bock. Jeg ville også gerne have haft en eisbock til det forestående smageprojekt, men det har ikke været til at opdrive.

Er bock noget for Stovt? Stay tuned, svar følger!