Bock-tema

Spelt Bock,7%, Indslev Bryggeri

"..and now for something completely different"

Det er en kold kop kaffe, der er på vej ned  i glasset. Farven er mørkebrun tenderende til sort, og skummet vedholdende. Med tanke på at der står spelt på flasken, er det naturligvis en økologisk kop fairtrademokka, som den kun kan skænkes på Østerbro vi har med at gøre. Eller!? Indrømmet, jeg ser en kende rødt når jeg ser ordet spelt, det er for mig et meterhøjt neonskilt, hvor der står politisk korrekthed med blinkende bogstaver. Men spelt er ikke eneste kornsort, der har fundet vej til denne bock, der også har byg, rug og hvede på rollelisten, sidstnævnte nærmest underforstået, da Indslev kun gør sig i hvedeøl I forhold til de tre første forsøgskaniner i bock-temaet, så rykker smagen i en helt anden retning. Væk er det meste af sødme, og den krydrede smag, i stedet er der kontant afregning fra den ristede spelt. Smagen er kraftigt brændt, og fylder godt i munden. Bitterheden er minimal, men tilstedeværende og nærmest bittersød, og mere end de bockvarianter jeg har smagt de seneste dage, minder Spelt Bock mig om en alkoholfattig stout - dog, blandt andet i kraft af sin bittersødme, langt bedre end broderparten af disse. Spelt Bock er virkelig en overraskelse, både fordi den ikke smager af bock, men også fordi jeg havde indstillet mig på, at resten af bock-temaet ville blive en mindre ørkenvandring blandt øl, der var ok, og så ikke meget mere end det. Spelt Bock er så meget mere end det, det er en god øl, jeg kommer til at vende tilbage til flere gange.

Bock-tema

Fynsk Bock, 7,5%, Stensbogaard Bryghus

Geografisk er bock-temaet foreløbig ikke kommet så langt omkring, og det ændrer tredje bud på genren ikke stort på. Stensbogaard Bryghus er placeret lige en spytklat fra Pederstrup Station på Midtfyn, og er et lille familieejet bryggeri, som Stovt ikke har beskæftiget sig det store med. Ikke at Stensbogaard har gjort noget galt, tværtimod laver de ganske udemærkede og ganske ligetil øl, og brillerer med et gennemført stilrent etiketdesign. Det handler mere om, at Stensbogaard lidt er et bryggeri jeg glemmer når jeg køber øl. At øllet hedder Fynsk Bock er ikke helt grebet ud af det blå. Der kan findes flere artikler om øllen på nettet, men den korte udgave er sakset fra Beerticker

"Brygget udelukkende på økologiske fynske råvarer. Byg fra den lokale bonde og humle fra hegnet ud for bryggeriet. Humlen er dyrket i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet i Årslev og byggen er maltet hos Fuglebjerggaard. Smagen er ren og frisk og man fornemmer en fin humle aroma og svag bitterhed. Øltypen er Märzen og brygprocessen er gammel teknik (3 step decoction) som øger maltsmagen. Brygget af bygmalt, humle, honning og gær"

Af de tre bockøl, der foreløbig er rullet over skærmen hos Stovt, der er dette klart den mest umiddelbare, og klart den flotteste i glasset. Friskskænket fremstår den gylden, levende og med tykt skum på toppen, og ligner øllets svar på en million. Smagen er friskere end hos de andre bud, Fynsk Bock er lidt skarpere krydret, lidt mere bitter i eftersmagen, men langt mere læskende. Det er første gang i løbet af forsøget, at jeg tænker bock som madøl, men som sidevogn til krydret asiatisk mad eller en gammeldags flæskesteg tror jeg, at Fynsk Bock vil gøre sig glimrende. Det er også med Fynsk Bock, at tvivlen begynder at nage lidt, jeg tror ikke bock er en ølart, jeg kommer til at bestille meget af. Det er interessant at dykke ned i den, og så vel Refvindinges som dette bud er gode øl, men i forhold til mine smagsløg er der mere interessante alternativer derude. Selvom svaret så småt er fundet forsætter jagten, der er stadig en stribe varianter over bock-temaet, der skal dykkes ned i.

Bock-tema

Bock Beer, 7,8%, Ørbæk Bryggeri

Rent geografisk er der ikke langt fra gårsdagens besøg på Refsvindinge Bryggeri og til dagens bock, der kommer fra Ørbæk Bryggeri, et par kilometer derfra. Til gengæld er der et stykke mellem førstehåndsindtrykket på de to. Hvor HP Bock boblede dovent i vanlig Refsvindinge stil, så bobler, knitrer og knaser det livligt mens jeg skænker Ørbæks Bock Beer i glasset. Smagen er også en anden, skarpere, mere krydret, og mindre tilgængelig end den øl jeg drak i går. Ørbæks Bock Beer bliver ikke en øl jeg køber igen, den fylder for meget i munden og klæber sig fast bagest på tungen og i ganen. Forstå mig ret, Bock Beer er ikke en egentlig dårlig øl, blev den sat foran mig, havde jeg ikke tænkt det store, men bare drukket den på autopilot, på samme måde som jeg så ofte gør med store fadøl fra de store bryggerier. Den er både tørstslukkende og indtaget i de rette mængder, berusende, så den opfylder egentlig de kriterier jeg stiller til øl, når jeg eksempelvis er til koncert eller på stadion, men når jeg smager efter og sammenligner med gårsdagens øl, så er det ikke en øl jeg behøver få igen. 

Bock-tema

HP Bock, 7,4%, Bryggeriet Refsvindinge

Jeg tænkte, at den første bock, der skulle prøves i min jagt på hvorvidt bock er noget for mig, skulle være en ganske almindelig bock.Valget faldt på HP Bock fra Refsvindinge som jeg ved at jeg har fået før, men  hvor min hukommelse kun kan fremvise en tom filmappe, der ikke rummer nogle filer eller dokumenter, der kan fortælle noget som helst om, hvad jeg synes om den. Hvis tjeklisten for en bockøl hedder maltet karakter og sødme, så er der flueben til alle punkter. Umiddelbart slår HP Bock mig som værende ganske mild, og sødmen noget bedre afstemt end den man finder i en standard guldøl. Altså; sød ja, voldsomt sød nej. Jeg er også positivt overrasket, for mine fjerne minder om bock går på en noget mere intens sødme, og en bismag af jern, som havde man fået smurt blod på tænderne. Forstå mig ret, HP Bock er ikke en øl, der vælter din verden i et sanseorgie, men til de seks kroner og halvtreds ører jeg gav for den på bryggeriet, der er det en øl, hvor pris og kvalitet ikke så meget går hånd i hånd, men hvor prisen trods fedtet hår og dårlig hud har scoret langt, langt over evne. Det første skridt i retning af at finde ud af om bock er noget for mig, er i hvert fald positivt. Man er ikke i tvivl om, at man har at gøre med en stærk øl, men den afstemte sødme og den behageligt krydrede smag gør det til en god og lige til oplevelse. 

Bock hører til blandt de øltyper, jeg aldrig for alvor er dykket ned i eller har beskæftiget mig det store med, derfor har jeg heller ikke et svar på rede hånd, hvis jeg skulle blive spurgt om jeg kan lide bock. Det skal der nu rettes op på. Da jeg mellem jul og nytår var til afskedssmagning for Claus Christensen fra Munkebo Mikrobryg blev jeg overvældet og begejstret for både hans dobbelt- og eisbock, og fik vakt min nysgerrighed. Er bock noget for mig? Derfor bliver det næste stykke tid på Stovt dedikeret til bock og jagten på svaret om hvor vidt jeg egentlig kan lide det. 

Hvad er bock så? I stedet for selv at stykke en forklaring sammen af udtræk fra fem forskellige hjemmesider, har jeg valgt at citere Barley Wines forklaring i sin helhed. Den rummer det hele på et overskueligt antal linjer 

”Bockbier er en undergæret stærk lagerøltype med en maltet karakter, der har sin oprindelse i den nordtyske by Einbeck. Bock forbindes dog ofte med Bayern, og det er da også den bayriske udgave af øltypen der som oftest refereres til. Betegnelsen bock henviser ikke til den direkte tysk-danske oversættelse (bock = buk), selvom det er nærliggende at øllets styrke giver associationer i den retning. Betegnelsen bock stammer derimod fra den gamle bayerske navn Ainpöck for byen Einbeck, som senere blev Oanpock til Poeck og til sidst Bock. I Tyskland betegnes bockbier som starkbier som er øl med en plato højere end 16 plato, svarende til en alc. vol. på 6%. Dette betyder dog ikke, at alle øl med en plato på over 16 er bockbier, idet en bockbier er en helmalts øl, som skal have en tydelig maltkarakter og en sødlig eftersmag. Bockbier brygges året rundt, men findes sæsonudgaverne weihnachtsbock (julebock) og den lyse og mere humlede maibock også kaldet helles bock.” 

Hvis man som jeg ikke er helt inde i de øltekniske termer, så følger her en forklaring på hvad plato er. 

”Enhed til beskrivelse af sammenhængen mellem en ølarts ekstrakt eller oprindelige urtstyrke og øllets alkoholindhold og restekstrakt. Enheden blev defineret i 1900 af tyskeren Fritz Plato (1858-1938). Måleenheden, som udtrykkes i procentplato, blev som grundlag for ølbeskatningen indført ved lov i Tyskland i 1918, hvor den erstattede måleenheden balling. I Danmark erstattede plato balling i 1986.” 

I køleskabet står der nu otte forskellige bockøl fra fem forskellige fynske bryggerier, en enkelt sønderjyst og en enkelt tysk, og den nærmeste fremtid vil bringe Stovt forbi den almindelige bock, hvedebock, dobbeltbock, mørk dobbeltbock og lys (helles) bock. Jeg ville også gerne have haft en eisbock til det forestående smageprojekt, men det har ikke været til at opdrive.

Er bock noget for Stovt? Stay tuned, svar følger!

Ølindkøb: Fish & Beer, Amager

Det er ufatteligt, at man på en hovedfærdselsåre som Amagerbrogade kan komme så langt væk fra et lyskryds med tilhørende fodgængerfelt, som man kan når man parkerer bilen ved Fakta overfor Fish & Beer. Det tog en mindre krig af utålmodig venten før der kom hul i trafikken og det krævede et par rappe fodfinter at drible uden om et par unge fyre med clipboards, der gerne ville mere om vores hvem der leverede vores el, og lur mig om de ikke havde haft et alternativ i ærmet, hvis vi var blevet hængende og havde svaret på deres spørgsmål. 

Inde i butikken blev vi mødt med et hej, der var den eneste kontakt vi havde med kvinden ved disken udover et beløb og et farvel og tak. Jeg kan blive helt arrig, når jeg oplever den slags ekspeditioner, man føler sig som kunde nu engang langt mere velkommen, hvis der bare er et minimum af imødekommende kontakt, og her slår et hej ikke helt til i min bog. Udover at blive ignoreret af ekspedienten, kæmpede lokalradioen en brav kamp for at overdøve en nyhedsudsendelse, der blev kørt ud igennem højttalerne på en bærbar, og det virkede lidt som om vi var trådt ind udenfor åbningstiden. 

Hylderne talte dog et andet og langt mere imødekommende sprog, det tog et minimum af tid at gennemskue hyldernes opdeling, bryggeriinddelt og efter land med de danske bryggerier stående først for når man træder ind i butikken. Jeg havde to øl på min medbragte indkøbsseddel, og det tog ikke lang tid at finde Pride fra Amager Bryghus. Sikkert grundet bryghusets lokale profil fylder deres flasker helt godt på hylderne, hvor også især Mikkeller og Det Lille Bryggeri fyldte godt, men generelt var de forskellige danske bryggerier godt repræsenteret og man skulle være en kræsen kanalje, hvis man ikke kunne finde noget, der faldt i smag. Det blev kun til en skimning af de hylder, der ikke rummede danske øl, men det virkede til at i særdeleshed belgisk og amerikansk øl var godt repræsenteret. 

Jeg endte med at putte fire flasker i posen. De to fra dosmersedlen, og to andre jeg ikke regnede med at ville løbe på igen foreløbig. Priserne var det samme som de større vinbutikker tager for deres øl her i byen, ikke billigt, men heller ikke noget, der for alvor kunne hidse mig op. 

Fish & Beer ligger langt fra alfarvej for mig, og bliver derfor næppe et sted jeg render på dørene. Lå butikken her i nabolaget ville jeg helt klart frekventere den, men jeg ville komme for udvalget, for i det kvarters tid jeg gik rundt i butikken mødte jeg ikke nogen imødekommenhed, der skulle få mig til at vende tilbage. 

Fish & Beer

Amagerbrogade 143

2300 København S

Det tynde øl: Weissbier, 5%, Ørbæk Bryggeri

Sådan en mandag aften som den i dag, hvor snestormsvarslet stadig gælder og udsatte egne allerede har fået at føle, hvad naturen har fået lyst til at smide i hovedet på os, selvom kalenderen siger forår, der har jeg ladet mig friste af køleskabets eneste strejf af sommer. Hvedeøl er sommerøl. Læskende, letdrikkeligt, ikke for alkoholheftigt og oplagt til udendørs servering på dage, hvor solen slår sig løs. Ørbæks bud på en hvedeøl er så absolut et hæderligt et af slagsen, og lever fint op til ovenstående smøre af gode grunde til at drikke hvedeøl. Skal jeg drikke hvedeøl, så er et de vigtigste kvalitetskriterier øllet skal overholde, at enhver form for citrus i smagen skal holdes på et absolut minimum, varianterne der smager af sur frugtcocktail hører ingen steder hjemme, altså hvis man spørger mig. Ørbæk Weissbier holder sig nogenlunde indenfor rammerne, minimalt for meget til den sure side, men stadig i den bedre halvdel. Den er også en smule tung i betrækket, jeg synes den mangler noget lethed, men er ikke sikker på at alle er enige. Mit gæt er at flere vil sætte pris på fylden og den diskrete citrus i smagen, men ikke mig. Jeg foretrækker hvedeøl, der er helt ukompliceret og synes for eksempel at en ganske almindelig Erdinger er en fantastisk øl. Ørbæk Weissbier burde tiltale de fleste, selvom den er en kende anonym. Den har smag og personlighed nok til at hæve sig over, at være mere end bare godkendt, men er ikke så kompleks, at den skræmmer nogen væk. En fornuftig hvedeøl fra den bedre del af det brede midterfelt.

Følgende opskrift er hentet fra Ø-Brygs Hjemmeside.

Tiramisu med imperial stout 

• 20 tiramisu-kiks (Ladyfingers)
• 4 æggeblommer
• 4 æggehvider
• 500 gram Mascarpone-ost
• 1½ dl stærk kold kaffe
• 2 dl Midtfyns Imperial Stout
• 1 dl Midtfyns Imperial Stout (til cremen)
• 100 gram sukker
• Kakao

Fremgangsmåde:
• Læg kiksene i et lag, i et fad på ca. 22 X 33 cm.
• Bland kaffe og imperial stout (husk at gemme lidt til cremen)
• Hæld kaffe/stout blandingen over kiksene, og lad det trække lidt.
• Pisk æggeblommerne kraftigt med sukkeret og pisk osten i indtil osten ikke klumper. Kom ca. 1 dl imperial stout i.
• Pisk hviderne stive og vend dem i, vendes forsigtigt indtil der opnås en ensartet creme.
• Kom cremen over kiksene.
• Det hele skal stå i køleskab mindst 15 timer før servering.
• Drys med kakao gennem en sigte, lige inden servering.

Navn: Porter

Type: Porter

Bryggeri: Randers Bryghus

Alkohol: 6,7%

Etikettekst: Porter er en næsten sort ale med en lys-brun skumkrone. Porteren er en middel til kraftfuld øl med krop og fylde. Der er smag af både kaffe, chokolade fra de ristede malte og lidt røg. Humlebitterheden runder smagsindtrykket af og fuldender smagen af øllet. Historien om porterens tilblivelse er mangfoldige. Men allerede i 1700 tallet i England var det havnearbejdere og bærere, også kaldet portere, som lagde navn til deres foretrukne øl.

Beskrivelse: Jeg har vist før skrevet at Randers Bryghus var konkursdødt og borte, men helt dødt kan bryghuset ikke være, for min lokale Kvickly bliver ved med at føre øl fra dem. Man kunne selvfølgelig også mistænke, at det er de samme rester, der bliver ved med at stå og samle støv, for der er ikke umiddelbart den store grund til at kaste sine spareskillinger efter porteren fra Randers Bryghus. Det er som sådan ikke fordi at det her er en skidt øl, det er værre, den er kedelig. Lidt chokoladebitterhed, lidt røg og ellers ikke noget, der er værd at bruge kræfter på at prøve at beskrive. Den er flot som den står i glasset med tykt lyst skum ovenpå det mørke øl, men det kan man desværre ikke smage. Porteren fra Randers Bryghus er som en sang, der går ind af det ene øre og ud af det andet, ikke noget der generer, ikke noget man nogensinde kommer til at synge med på og ikke noget jeg vil spilde flere ord på.

Indkøbt: Kvickly (50cl, 20,-)
Karakter: 7

Øl og musik går hånd i hånd, de store bryggerier har for længst regnet ud, at musik er en forbandet effektiv måde at markedsføre. Sig ”tak rock” og de fleste vil fange, at det er Royal der tænkes på, og hvor længe har Tuborg ikke gjort noget ved musikken?

En øl med sidevogn.

Nu bliver samhørigheden mellem øllet og musikken taget op på et nyt niveau, når Ring Them Bells i dag udgiver deres debutplade på vinyl og øl. På flaskens etiket finder man en downloadkode, og på pladens b-side er opskriften til den 10% kaffeporter man finder i flasken indgraveret. Løst bemærket, så er det første gang Mikkeller åbner op for kogebogen og offentliggør en af deres opskrifter.

Alt det ovenstående ved man, hvis man har fulgt en smule med, men hvor kom idéen fra, og hvordan blev den omsat til virkelighed? Vi stiller om til efteråret 2011, scenen er Mikkeller Bar på Vesterbro, og blandt de medvirkende finder vi Jan Johansen fra Ring Them Bells, Scott Hatch fra Burnt Toast Vinyl, der udgiver vinylen og deres fælles ven Mikael R. Andreasen som nogle måske vil genkende som manden bag Kloster, samt en masse statister.

Efter et par øl får Mikael den idé, at når nu Jan og Scott begge er fans af Mikkeller, Mikkel Borg Bjergsøe, der står bag Mikkeller engang var stor Glorybox-fan (Jans gamle band) og Scott har et pladeselskab, så kunne man kombinere de tre ting til et fælles output. Idéen fik Jan til at ringe til Mikkel, og aftalte et møde mellem Mikkeller og Ring Them Bells, hvor idéen blev lagt på bordet og Mikkeller sprang på med det samme.

Jan flasher flasken.

Sceneskift til først i marts 2013, hvor Johannes Dybkjær Andersson, trommeslager i Ring Them Bells, tager telefonen da Stovt ringer. En ting er nemlig, at tanken er tænkt og idéen godtaget, men hvordan går man fra idé til færdigt produkt? Hvad tanker ligger bag, hvordan når man frem til hvilken øl, det er der skal repræsentere musikken og hvorfor udgive sin musik på øl? Johannes forklarer, at Ring Them Bells gerne ville prøve at lege med udgivelsesformatet, og at bandmedlemmerne hver især er vant til at indgå i forskellige kreative fællesskaber. Her var så muligheden for at bryde en barriere ned og indgå i et uvant fællesskab med en brygger og skabe noget helt nyt. Det kan måske virke pjattet at udgive musik på øl, og som et velgennemtænkt markedsføringstrick, men det skal i langt højere grad ses som en leg med de medier, man kan udgive musik på. Ring Them Bells ønsker ikke af følge den jævne strøm, men vil gøre tingene på en ny måde, og bemærker Johannes i en bisætning, det er jo også sådan Mikkeller gør tingene.

Før man nåede frem til at øllet, der skulle forenes med musikken, skulle være en 10% kaffeporter deltog Ring Them Bells i flere ølsmagninger, hvor der blev samlet inspiration. Samtidigt skulle øllet også afspejle musikken, og derfor være mørkt, massivt, tungt, sødt, distinkt, og alt andet end en sommer/pige-øl, men noget varmt og afbalanceret, der ville kunne passe til et old boys hold. Johannes griner lidt, mens han remser op. Det lyder arty, men det var sådan det foregik. Mikkel fik disse tanker, indtrykkene fra ølsmagningerne og en trackliste med, og gik ind til brygprocessen med musikken i baghovedet.

Det færdige produkt er blevet en trekvartsliters flaske, hvor pladens cover pryder etiketten og pladens seks numre kan hentes via en downloadkode. Vinylen har de fem af numrene samlet på a-siden, og på b-siden danner det sjette nummer ramme om opskriften, der er blevet indgraveret ind i vinylen af den amerikanske kunstner Half-Handed Cloud.

Den selvbetitlede debut udkommer i dag som et samarbejde mellem Burnt Toast Vinyl og Mikkeller, og kan bestilles via Mikkellers webshop eller købes til releasefesten på Loppen torsdag den 21. marts.

Følg Ring Them Bells på deres hjemmeside eller via deres Facebookprofil, og se videoen til "Nowhere For Me To Get Lost".

Sort nyt:

Ovenstående er første udkast til etiketten på den kommende imperial stout fra Amager Bryghus. 12% og en etikettekst, der antyder saft og kraft burde være nok grund til at se frem. Der foreligger dog ingen oplysninger om hvornår Double Black Mash kan forventes på hylderne.

"Take a good thing and make it even better – that’s the philosophy behind Double Black Mash. This huge imperial stout was easily big and potent enough after the first mashing, but we thought what the heck let’s give it another spin. So we mashed it in another time doubling everything that was already good while aiming for great. All grain, heavy duty, no nonsense. Did we hit what we aimed at? Well, that’s really up to you to decide. If you like it big and black, this is your kinda beer for sure."

Navn: Pride

Type: Imperial stout 

Bryggeri: Amager Bryghus

Alkohol: 10%

Etikettekst: Vi tænkte længe og grundigt over, hvilken øl der ville gøre os mest muligt stolte at brygge i serien af syndige øl. Hvis du kender Amager Bryghus, ved du, at Imperial Stouts har en helt særlig rolle i vore hjerter. Derfor måtte ”Pride” simpelthen bare være en Imperial Stout. Det der er særligt med denne version er, at vi kogte den som ind i h...... Faktisk kogte vi den i hele 6 timer, hvilket betyder en endnu kraftigere og fyldigere øl. Vi vil aldrig vove at kalde det for en perfekt Imperial Stout – det ville være at bringe stolthed i foruroligende nærhed af hovmod. Men ikke desto mindre håber vi, at I må nyde denne stolte øl. Vi er ikke stolte over at være syndere, men i det mindste er vi åbne omkring det...

Beskrivelse: Lige siden Amager Bryghus den 5. oktober sidste år smed etiketten til Pride på deres Facebookside og spurgte "hvad er det?", mens jeg som den opmærksomme forbruger jeg er kneb øjnene øjnene nok sammen til at jeg kunne se der et par linjer inde i etiketteksten stod imperial stout, har jeg glædet mig til denne øl. Det er ikke fordi Stovt har væltet sig i øl fra Amager Bryghus, blandt andet fordi det bliver sværere og sværere at opdrive dem i Odense, og de nye bryg ser vi intet til. Alligevel var der noget mavefornemmelse, der meldte ind at den her øl skulle jeg gå efter. Skæbnen ville, at jeg forleden blev spurgt om jeg ville med til Amager og afhente en pladesamling, og jo gerne, men så skulle vi også en tur forbi enten Toft Vin eller Fish & Beer. Det blev sidstnævnte, og udover Fish & Beer's egen imperial stout brygget på det lille Bryggeri, var dette den eneste anden øl på indkøbssedlen. Pride kom direkte fra Amager og hjem i køleskabet, et enkelt pitstop i Ringsted fraregnet, mens resten af dagens indkøb fik plads i skabet. Og nu, mens Arsenal er ved at spille sig ud af Champions League, er den så kommet ind på stuebordet, blevet skænket og står og får varmen ved siden af den bærbare. Duften afslører ikke meget om flaskens indhold, faktisk er det ikke det store, der kan inhaleres ved at sætte næsen ned til flaskens hals, men som Pride finder vej fra flasken til glasset, giver det alligevel et håb, at øllet er tæt på olietykt, sort som bare og at et tyndt mørkt skum finder vej ud til glassets sider. Lad det bare være sagt med det samme, det var ikke noget brag, der mødte smagsløgene, men på samme måde som der findes innovativt design, der rocker ens verden med al sin nytænkning, så findes der også solidt håndværk, der ganske traditionelt rammer et urokkeligt højt kvalitetsniveau. Det er i sidstnævnte kategori vi finder Pride. Pride er diskret i sin smag, men alligevel formår den at være forbandet intens med en brændt og humlet smag som den store dominator, eller på lægmandsdansk: en letdrikkelig øl med masser af kant. Stolthed er næppe den dødssynd jeg kommer først i klinch med, så længe den ikke sænker sine standarder og inkluderer "ganske tilfreds", og lige præcis ganske tilfreds er det jeg er med Pride. Ganske tilfreds vel og mærke udtalt med tryk på, at jeg trods alt har jydeblod i årerne og derfor sjældent lader min begejstring kamme over. Pride er en øl efter mit hoved, den har kant og personlighed, men er dejlig bramfri og lige til at gå til. Anbefales.

Indkøbt: Fish & Beer (50cl, 54,-)  
Karakter: 10

Poesibogen:

En af de ølblogs jeg med størst glæde bliver ved med at vende tilbage til er Kajs Ølblog. Bag bloggen står Kaj Framke, 37år, der udover at formidle øllet på formidabel vis også åbner op for en flig af den hverdag, der foregår ved siden af livet som ølblogger. Summen af den blanding er en levende og indsigtsfuld ølblog, der giver os andre ølbloggere baghjul. Jeg bøjer mig ydmygt i støvvet, og giver ordet videre til Kaj.

Yndlingsøl: 

Det er jo et svært spørgsmål, for der er så mange øl at vælge imellem, og på hver sin måde kunne flere forskellige øl være min yndlingsøl. Hvis jeg skal fremhæve én, som jeg jævnligt vender tilbage til, og som aldrig skuffer, skulle det være Nesgaarden Økologisk Brown Ale fra Bryghuset Braunstein i Køge. Det er en dybmørk ale med helt ustyrlig meget smag, der nærmest eksploderer i munden, hvorefter den eksploderer endnu engang, og så lige en tredje gang for Prins Knud. Derefter går den eksplosive smag af krydret malt og sød karamel over i en blød, velgørende bitter eftersmag, der holder i æoner. 

Yndlingsøltype:

Ja, det er ligesom at spørge om min yndlingsgenre inden for musik. Det bedste jazz er lige så godt som det bedste klassisk, der igen er lige så godt som det bedste hardcore-dødsmetal-grindcore ... R&B gider jeg slet ikke, og sådan er der også nogle øltyper, jeg ikke gider, men jeg kan ikke rigtig sige, at der er én øltype, jeg synes er den bedste. Men IPA er jeg ALTID glad og spændt på at prøve. Den bidske bitterhed er altid en oplevelse værd. Engang var jeg gladere for porter, men uanset hvor bitter og kraftig en porter er, så er porteren altid på en eller anden måde også blød og varm - og der foretrækker jeg klart, at smagsløgene bliver sat på prøve og får nogle tæsk - og her er IPA'en bedst. 

Største/bedste øloplevelse: 

Det er helt klart bekendtskabet med 666 black damnation fra det hollandske bryggeri De Molen. En lille kompakt, sort satan, mørk som natten og med en konsistens der næsten skal spises med ske og tygges, snarere end drikkes. Malt så brændt at helvede til sammenligning ligner en dybfryser Hvorfor er det ikke min yndlingsøl, kunne man spørge? Det er der flere grunde til. Den er dyr - måske ikke for dyr, oplevelsen taget i betragtning, men dyr ikke desto mindre. Desuden er det ikke til hver en lejlighed, eller ethvert måltid man har lyst til et veritabelt smagshelvede af marcipan, brændt malt, sød karamel, og alt det andet afsindigt gode dette djævelske mesterværk er fuldt af. Desuden forhandles den angiveligt ikke længere. Den var en limited edition i anledning af et eller andet, jeg ikke kan huske eller nogensinde har kendt til. 

Hvor køber du dine øl:

Jeg køber oftest mine øl i Fakta. Deres sortiment af specialøl er ikke stort, men det skifter med jævne mellemrum, og i al den tid, jeg har anmeldt, er deres udvalg kun blevet bedre og bedre. I starten skældte og smældte jeg - ja, jeg opkaldte endda et tema efter Faktas sørgelige udvalg - det hed "Det tynde øl fra Fakta". Siden er det som sagt blevet meget bedre - måske, måske ikke på grund af mit intense fokus på deres specialølsudvalg. Ellers køber jeg oftest øl i almindelige supermarkeder. Jeg er glad for at prøve de vilde specialøl, men har ikke økonomi til sådan rigtig at prøve de virkelig eksotiske varer. Hvad man får i supermarkeder kan ofte være godt, og når det ikke er godt, ja, så er det som regel også både sjovere at skrive om, og bagefter at læse om. En velskrevet dårlig anmeldelse er altid en bedre læseoplevelse end en velskrevet god en af slagsen. 

Hvad er det øl kan siden det er så godt:

Sammenlignet med andre alkoholiske nydelsesmidler en hel masse. Man kan nyde mere af det uden at blive beruset, og der er større variation i både farve, duft og smag end i nogen anden spirituøs kategori. Øl er ikke bare øl, det er lyst øl, mørkt øl, rødt øl sort øl og hvidtøl ;-). Det er bittert, sødt, syrligt, fyldigt, tyndt, tykt krasbørstigt, besk, harsk, surt ... Ja, det omfatter så meget mere end både vin, brændevin, mjød og andet, jeg kan komme i tanker om, gør. - Så derfor.

Da jeg for nylig kontaktede Bo Abelgren Ehlers, var mit udgangspunkt, at finde ud af, om hans mikrobryggeri HumleBo snart skulle lette. HumleBo var kørt i stilling til at starte op som kommercielt bryggeri, men så blev Bo tilbudt en stilling som brygmester på Gundestrup Mejeri & Bryghus. Det var sidste år, og der er løbet meget øl gennem hanerne siden da. Læs her historien om turen fra hjemmebrygger, til realisering af drømmen om at blive brygmester, der brast på uskønneste vis for at blive erstattet af en fremtid med eget bryggeri. 

I Vindeby, ikke langt fra hvor Svendborgsundbroen gør Tåsinge landfast med Fyn, stod der engang en garage. Det gør der ikke længere. I stedet står der i dag et bryghus bygget for de penge Bo i sommeren 2011 fik udbetalt som erstatning for et knæ, der var blevet ødelagt af årene som fodboldspiller. I sine ti år på eliteplan nåede Bo at spille for Skive, hvor han stammer fra, AB og Hvidovre, hvor Bos interesse for brygning tog sin start. Bo er i dag 34år gammel, uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed, og underviser til daglig på Social og Sundhedsskolen i Svendborg. 

Interessen fra øl kom først da Bos interesse for ølbrygning var blevet vakt. I 2005 introducerede en ven ham for sin hobby, og Bo blev fanget ind. ”Jeg skyndte mig at købe lidt udstyr og samme dag jeg modtog det skulle der brygges. Jeg havde købt en gasbrænder og en stor gryde som jeg desperat ledte efter plads mit lille køkken. På gaden fandt jeg et bord som var sat til storskrald og det passede perfekt i højden. Problemet var bare at det var af glas, men jeg kunne altså ikke vente så jeg gik i gang. Mæskningen gik fint og jeg havde fået cirka 40 liter dejlig sukkerholdig urt ud af malten som blev sat i kog. Og så skete det. Jeg åbnede en skabslåge som stødte mod glasbordet. Det sprang i tusind stykker og gryden med al urten væltede ud over det hele og køkkenet var smurt ind i klistret urt i lang tid efter. Næste bryg blev surt. Tredje Bryg var der også problemer med. Taphanen til gærtanken viste sig at være utæt, men det opdagede jeg først næste morgen efter der var dryppet flere liter øl ud på gulvet. Men underligt nok var jeg ikke i tvivl, ølbrygning var en hobby der virkelig havde fanget min interesse.” 

Bo og hans kone valgte at flytte fra det københavnske til det sydfynske øhav, da de fik barn. Her blev garagen revet ned for at gøre plads til HumleBo Mikrobryg, som det var planen skulle starte kommercielt op. Bryggeriet har en kapacitet på op til 100 liter, men det bliver sjældent brygget så meget. Til gengæld eksperimenteres der flittigt med mindre bryg, som Bo forklarer ”falder resultatet en gang imellem knapt så heldigt ud og så gør det mindre ondt at smide 20 liter ud.” 

Processen med at starte kommercielt op var kommet så langt, at fødevaremyndighederne havde godkendt HumleBo Mikrobrygs egenkontrolprogram. Midt i processen med at bygge det lille bryghus op ringede telefonen. I den anden ende af røret var Jørgen Hoff fra Gundestrup Mejeri & Bryghus, der tilbød Bo at overtage jobbet som brygmester, en stilling der var blevet ledig, da den gamle brygmester var gået på pension. Bo blev advaret mod at tage stillingen, fordi Jørgen Hoff var en speciel mand, at arbejde sammen med. For Bo var det dog alle tiders mulighed for at komme til at brygge på et stort anlæg, og han besluttede sig for at sige ja til en 20 timers stilling som brygmester, og fik lavet en ordning med Social og Sundhedsskolen om at gå ned i tid. 

”..men det gik som folk havde advaret mig om - Gundestrup var et stort kaos. Dem som kender til ølbrygning ved at når man håndterer øl, så kræver det rettidig omhu. Gundestrup er modsætningen af det begreb, og det kunne jeg ikke arbejde under. Ingen lønsedler, forkert og for lidt i løn, så aldrig en ansættelseskontrakt, aftaler blev ikke overholdt, og jeg kunne blive ved. Jeg var med i cirkusset i toenhalv måned, hvorefter jeg sagde op.” 

 

Helt forgæves var tiden hos Gundestrup dog ikke. Bo nåede at høste erfaring med at brygge på stort anlæg, og fik inspiration til hvordan anlægget i hans kommende projekt skal bygges op. For hvad jeg ikke vidste da jeg kontaktede Bo, var at han sammen med barndomsvennen Eske Vind Ramvad var langt i planerne om at starte et nyt bryggeri op. 

Abelgren & Ramvad kommer til at få til huse i en gammel staldbygning på en firlænget gård i udkanten af Ristinge på det sydlige Langeland. Arbejdet med at bygge staldbygning om til smagslokale og bryggeri begynder i løbet foråret, indtil da fungerer HumleBo Mikrobryg som testbryggeri, hvor opskrifterne til Abelgren & Ramvad bliver udviklet. Abelgren & Ramvad er til at starte med et fritidsprojekt, der skal levere ”øl i særklasse” til lokalområdet. Bryggeriet har allerede fået opbakning fra den lokale aktionsgruppe, og skulle gerne udvikle sig til et projekt som lokalbefolkningen tager til sig, og i sidste ende bliver stolte af. 

Bryggerinavnet lyder måske mere som navnet på et advokatfirma med en lang historie, og det er måske ikke helt tilfældigt. ”Det er moderne at kalde sit bryggeri dyrenavne eller smide mærkelige tegninger på etiketten. Det er ikke os. Vi ønsker et klassisk, enkelt og stilfuldt udtryk. Eske er arkitekt og går meget op i vores udtryk og de bygninger som vi skal holde til i. Det er hans opgave. Min opgave er at udvikle og brygge øllet. Hvis vi skal sammenligne os med nogen er vi tættere på Bøgedal end Mikkeller.” 

Selvom smagslokalet og bryggeriet stadig kun er på tegnebordet, og staldbygningen stadig bare er en staldbygning, så kigger Bo allerede mod horisonten, eller måske snarere på jorden, der hører til gården. ”..til gården hører jord så det kunne være sjovt at plante en plantage, men dyrkning af egen humle er kun i tankerne endnu.” 

Stovt krydser fingre for at det bliver mere end bare en tanke, Abelgren & Ramvads videre færd kan følges her.

Opskrift: Crème brûlée med porter 

Følgende opskrift er sakset fra bloggen Inspirationskit for livsnydere.

Husk at bruge de "rigtige" ildfaste små skåle, når du laver crème brûlée. Det vil sige, at det skal være de skåle, som er ikke mere end ca. 2-2,5 cm i højden.

Til 6 stk.

2 dl porterøl

1 vaniljestang

2½ dl piskefløde

½ dl letmælk

70 g sukker

3 æggeblommer

Revet skal af 1 usprøjtet citron

ca. 3 spsk røsukker

1: Først kommer du porterøllen i en gryde og koger den ind til det halve

2: Vaniljestangen flækkes, kornene skrabes ud og skilles ved at blande dem med lidt af sukkeret

3: Kom nu vaniljen, fløde, mælk, og sukker i en tykbundet gryde, og lad blandingen koge op

4: Pisk den varme flødeblanding ned i æggeblommerne og tilsæt porteren samt citronskal. Pisk godt

5: Lad cremen trække i kølelskabet i 2-4 timer, hvorefter den hældes i 6 små crème brûlé skåle

6: Varm ovnen op til 90 grader og bag dem i ca 1 time til massen er fast

7: Tag skålene ud og lad dem køle af i køleskabet

8: Drys et tyndt lag rørsukker på toppen af hver skål og karamelliser med en brænder, så cremen får en sprød overflade (kan også gøres i ovnen under varm grill - sørg dog for at have grillet varmet helt op, da det er vigtigt at cremen ikke bliver varmet).

Sort nyt:

Fyens Stiftstidende bragte i torsdags den 7. marts en artikel under overskriften "Rise Bryggeri har historisk overskud", der fortæller at bryggeriet for første gang siden starten i 2005 har sorte tal på bundlinjen, blandt andet takket være en markant stigning i salg af øl hos bryggeriets to største kunder Dansk Supermarked og COOP Danmark. Udover lokale tiltag med øget åbningstid på caféen tilknyttet bryggeriet, og et ønske om at skabe en mere bæredygtig, og derved energibesparende produktion, så arbejder Rise Bryggeri på at komme ind på nye markeder, bl.a. ved at sælge den økologiske Rise-serie til restaurationsbranchen og vinhandlere. Direktør for Rise Bryggeri Peter Hansted udtaler "Der er kamp på prisen, og det er svært at bide skeer med de store dagligvarebutikker, der dumper priserne og køber billigere udenlandske øl. Vi er ved at undersøge, om vi kan komme ud på markeder, hvor vi kan matche prisen". Artiklen kan læses i en kort netudgave her.

Atter en gang har Stovts mand på Sjælland været i felten, denne gang for at forsyne sig hos Herslev Bryghus. Vi stiller om til Søren Nielsen.

Ølindkøb: Herslev Bryghus 

Da jeg i 2004 for første gang besøgte Danske Ølentusiasters ølfestival, der på det tidspunkt blev holdt i Valby Hallen, stiftede jeg også bekendtskab med Herslev Bryghus, hvis Pale Ale blev det års bedste øloplevelse. Herslev Bryghus var blandt landets første mikrobryggerier, der kom ud til en bredere skare og blandt de få fra den nye ølbølge, der fortsat lever i bedste velgående. Og det velsagens på en kombination af flid, en afstemt produktion til efterspørgslen, en fornuftig størrelse på sortimentet, et godt distributionsnetværk og så selvfølgelig noget godt bryg – med deres juleøl, Stjernebryg, som det absolutte fyrtårn. 

Ved bryggeriet er der også en gårdbutik, og selvom det kun ligger en halv times kørsel fra Ringsted, hvor jeg har til huse, har jeg aldrig været forbi. Men i forbindelse med lanceringen af deres Chokoladeøl, der vist kun kan fås i et begrænset antal butikker, besluttede jeg at lægge vejen forbi. Deres øl kan ellers fås mange steder, såvel supermarkeder som specialbutikker. 

Bryggeriet ligger i den lille landsby, Herslev, lidt udenfor Roskilde, og var det ikke for det lille foldeskilt, der var sat ved vejen, var det ikke til at vide, at det var her, at bryggeriet lå. Nå, men vi fandt vej til parkeringspladsen og gårdbutikken, der ligger i en nedlagt lade. Nu var vi midt i februar, men vi kunne notere, at der på de lunere dage er mulighed for at sidde udenfor og nyde deres gode øl. I gårdbutikken noterede vi også, at der holdes diverse øl- og madarrangementer. 

Gårdbutikken var ganske hyggelig, men nogle indendørs borde og bænke ville have klædt den. Sortimentet stod nydeligt på hylderne. Her stod det faste sortiment som India Pale Ale og Pale Ale side om side med nyheder som førnævnte Chokoladeøl, Forårsbryg og Paaskebryg. Sidstnævnte fik vi en stor og velskænket smagsprøve af. Og desuden var der på hylderne øl, du ellers ikke ser i butikkerne, som blandt andet en fadlagret udgave fra 2009 af deres Stjernebryg. Prisniveauet var det samme som i butikkerne. Jeg købte 8 øl og prisen blev omkring 400,-. Den fadlagrede Stjernebryg og Chokoladeøllen trak prisen op, men sådan er det jo ofte med specialbryg – og fair nok! 

Betjeningen var ganske god og imødekommende, hvor du blev hilst velkommen, fik skænket en smagsprøve og fik svar på de spørgsmål, du havde – og med godt kendskab til øllet på hylderne. 

Så alt i alt en god oplevelse, og det er ikke sidste gang, jeg lægger vejen forbi. Og blev endnu en gang mindet om, at det er sjovere og mere spændende at handle direkte hos kilden frem for at stå i den lokale Irma og hælde flasker ned i kurven. Næste besøg må blive Hornbeer, der også ligger i mit lokalområde. 

Herslev Bryghus 

Kattingevej 16, Herslev 

4000 Roskilde 

Hjemmeside

Navn: Sort Mælk "Døden er en mester fra Tyskland"

Type: Whisky barrel aged imperial milk stout

Bryggeri: To øl

Alkohol: 13,1%

Beskrivelse: Verden ville være et bedre sted, hvis der var flere øl som denne, der ville i hvert fald være færre skuffelser når man åbnede en øl. Sort Mælk har stået på hylden siden jeg i sensommeren sidste år købte den på Islands Brygge, og det er nærmest med ærefrygt, at jeg åbner flasken, for jo mere jeg har kigget på den skriggule etiket og det fortrinlige navn, jo mere er jeg blevet overbevist om at dette udspil fra To Øl er noget ganske særligt. Sort Mælk er så absolut også en formidabel øl, dog uden at være mesterlig, men omvendt skåret ud fra den ølskabelon jeg når jeg er mest urokkelig mener at alle øl bør skæres efter, nemlig olietyk, tung og uigennemtrængelig sort i farven. Der er vaniljesødme i duften, fra fadlagringen formoder jeg, men fadlagringen har omvendt ikke gjort Sort Mælk for flad, hvad jeg synes man lidt for ofte oplever ved fadlagring. Tværtimod har Sort Mælk lige tilpas kulsyre til at den bider en smule, og frisker den i udgangspunktet tunge øl op. Det er en sød røgsmag, der er det gennemgående tema i Sort Mælk, men sødmen hviner ikke og røgen dominerer på ingen måde. Alle smagsindtryk ved Sort Mælk er nærmest ydmyge, det sagt, selvom jeg tror folk, der ikke gør sig i tungt øl til hverdag vil opleve Sort Mælk som værende ganske kras. På pladsen, hvor Sort Mælk før stod, har jeg smidt ærefrygten op, for den skal jeg ikke bruge igen. Sort Mælk er en god øl, og en anbefaling værd, uden at den ryger i "anbefaler" kategorien. Til prisen er det ikke en øl jeg ville vælge at vende tilbage til. Stillet foran mig til fri afbenyttelse, skulle jeg til gengæld gerne være grådig.

Indkøbt: Toft Vin, Islands Brygge (33cl, 79,-)

Karakter: 9 (pil op)

Poesibogen:

Hvis det er en hemmelighed, så er det en dårligt holdt en af slagsen, eller også er der nogen, der er rendt med sladder. Faktum er i hvert fald, at jeg her på Stovt er stor fan af Det Lille Bryggeri. Derfor er det også med stor glæde, at kunne præsentere brygmester Rene Hansen som bidragsyder til Stovts poesibog.

Yndlingsøl:

Den er godt nok svær, spurgte du mig i 2002-2005 ville jeg uden tvivl have svaret Cuvee Van De Keizer, der i dag stadigvæk er blandt mine favoritøl. Jeg tror, at når du brygger mange øl og smager mange øl, så skal der lidt mere spræl i øllet. Cuvee van de Keizer er blød, rund og med masser smag, hvorimod der i øltyperne IPA og Dobbelt IPA er meget mere kant på og mange nuancer der kommer frem efterhånden som du smager dig igennem øllen. Gode eksempler på disse er 8 wired: HopWired IPA, Stone: India Pale Ale, Det Lille Bryggeri: Columbus Ale, Alesmith Yulesmith: Summer India Pale Ale.

Yndlingsøltype: 

Der er mange øltyper jeg er vild med, men på toppen er helt sikkert IPA og Dobbelt IPA. Derefter har jeg for tiden en forkærlighed for Saison og Pilsner. Men det svinger meget alt efter hvad jeg selv brygger og samler inspiration til.

Største/bedste øloplevelse: 

Dem har der været mange af, generelt er jeg stolt af mine produkter men det er altid en oplevelse at få anerkendelse fra andre. Men en oplevelse jeg havde sammen med min kone var en ferie i Belgien, hvor vi havde planlagt lidt forskellige ølrelateret besøg, det ene besøg gik til en lille by Denderleeuw, denne by bød ikke på overnatningsmulighed kun på selve restauranten De Heeren Van Liedekercke hvor vi var heldige at have forhåndsbooket os. Selve oplevelsen var mad og øl i fantastisk kombination. Vi fik 7 retter, eksempelvis laksecarpaccio i gueze med store kapers. Vi bliver spurgt hvad vi ønsker at drikke til retten og får ølkortet på ca. 400 forskellige øl. Vi vælger samme queze som er brugt til maden, hvortil tjeneren spørger hvad temperatur vi ønsker øllen (Kold, Kælderkold eller stuetemperatur). Denne oplevelse er så helt igennem perfekt at den står tydelig i min hukommelse.

Hvor køber du dine øl:

Køber dem mange steder, men primært hos dem der forhandler øllet fra Det Lille Bryggeri, når jeg leverer går jeg altid deres ølhylder igennem og ser efter spændende øl, både øl jeg kan nyde eller kan få inspiration af.

Hvad er det øl kan siden det er så godt: 

Øl rummer så mange muligheder og kombinationer, øl kan både være surt, sødt og bittert, smage tungt eller læskende (personligt har jeg ideer og opskrifter liggende til + 50 øl).

Ølindkøb: Salling, Aarhus

Udefra ligner Salling ethvert andet posh indkøbshelvede, hvor fruer i minke og duller med sminke shopper amok i ting med de rigtige navne til priser almindeligt dødelige ikke kan, vil eller gider stave til. Sådan er det i hvert fald på de øvre dæk, især kioskdamen levede fint op til enhver fordom jeg måtte have om folk, der arbejder sådanne steder. Måske er jeg galt på den, men hovski-snovski opførsel hører sig bare ikke til når man sælger smøger, blade og fornyer buskort. I kælderen åbenbarer der sig dog et mindre mekka af fødevarer, og stemningen er ikke langt fra KDW, hvis man fraberegner de manglende spiseboder. Ølafdelingen er et kapitel for sig. I loftet hang der et skilt, der annoncerede et udvalg på over 500 øl, og jeg bliver ikke manden, der skal anfægte skiltets sandhed. Bortset fra, at øllene var inddelt efter lande og bryggerier, var der ikke yderligere system i flaskerne, men afdelingen var indrettet så det var nogenlunde til at se sig ud af. Blandt de udenlandske øl bed jeg mærke i at både 8 Wired og Hoppin' Frog var pænt repræsenteret, det var der nu mange bryggerier der var, men lige de to fangede mit øje fordi 8 Wired har et dansk islæt i form af brygger Søren Eriksen og Hoppin' Frog af et par omgange har samarbejdet med Amager Bryghus. Blandt de danske øl var der ingen store overraskelser, eller nye bekendtskaber, men eksempelvis Mikkellers øl fandtes i flere varianter end jeg tidligere har set samlet på et sted og udvalget var mere end godkendt. Jeg bander stadig over, at der i Evil Twin afdelingen var et prisskilt til Even More Jesus, men ingen flasker på hylden, det er en øl jeg gerne vil prøve af snarest. Det lagde nok en dæmper på min begejstring, at jeg et par timer forinden havde besøgt Voldby Købmandsgaard og handlet stort ind dér, havde det ikke været tilfældet, så kunne jeg snildt have brugt en tilsvarende sum i Sallings kælder. Anbefales.

Salling 

Søndergade 27 

8000 Aarhus C

Opskrift: Oksekødsgryde med persillerødder, øl og perlespelt

Det er sjældent Stovt linker til Hendes Verden, og at der optræder spelt på disse sider, men i dag skulle være dagen. Vejret er stadig til simremad, og som det så smukt står skrevet hos Hendes Verden "simrer færdig, mens du hygger om ungerne".

Til 6 personer

2 løg

3 persillerødder

3 spsk. olivenolie

1 kg okseklump i 2 x 2 cm’s tern

2 spsk. hvedemel

3 dl porterøl

2 spsk. koncentreret tomatpure

1-2 tsk. finthakket, frisk chili 1½ tsk. salt peber

200 g perlespelt, perlebyg eller parboiled hele speltkerner

Hakket persille

1. Hak løgene. Skær persillerødderne i tern. Varm olien op i en stegegryde. Vend kødet i hvedemel. Brun kødet. Kom løg og persillerødder i, og svits dem kort med. Tilsæt de øvrige ingredienser undtagen perlespelt. Kog op, og lad retten småsnurre under låg i ca. 2 timer. Smag til med salt og peber.

2. Kog perlespelten efter anvisningen på emballagen. Vend dem i retten eller server dem til.

3. Pynt retten med persille.

Følgende opskrift er hentet fra Ø-Brygs hjemmeside.

Porter-sild 

400 g drænet marinerede sild. 

Kogelage 

1 Imperial Stout eller porter. 

120 g mørk farin eller kandis. evt. lidt balsamico eddike. 

2 stjerneanis. 

10 g frisk ingefær. 

3 stk hel allehånde. 

3 stk hele kardemommekapsler. 

2 nelliker. 

30 korianderfrø. 

1 kanelstang (4 cm). 

Marinade 

4 dl kogelage 

2 del eddike 

1 stort hakket rødløg 

Fremgangsmåde:

• Bring porter/stout i kog og tilsæt brun farin/kandis. 

• Kog lagen op med krydderierne, tag den af blusset og lad den trække, til den er kold. Smag evt. til med lidt balsamico. 

• Sigt lagen, tilsæt sildefileterne, og et stort hakket rødløg. 

• Lad sildene trække i min. 24 timer.

Navn: Porter

Type: Porter

Bryggeri: Bryggeriet Skands

Alkohol: 7,2%

Etikettekst: Skands Porter er en mørk og kraftig øl, men med en blæd og behagelig aromatisk duft af malt og karamel. Diskret sødme og afdæmpet bitterhed. Øllen er overgæret og ufiltreret efter irske traditioner.

Beskrivelse: Irma er lige lukket i Odense. Det er der flere gode grunde til at begræde, og jeg troede faktisk, at Skands Porter var en af dem. Porteren blev anmeldt i Stovts tidligere inkarnation, og der mener jeg, at den blev anmeldt til at være lidt mere end halvgod. Den holdning er jeg ikke helt på bølgelængde med i dag, hvor den mere fremstår som en halvtyk chokoladestout, der indledningsvis var imponerende bitter (afdømpet bitterhed min bare..), men som langsomt åbnede sig op i takt med at den fik lov til at stå og bitterheden på magisk vis dampede af. Umiddelbart er Skands Porter en øl af den slags, der går tretten af på dusinet, men som typisk koster en tier mindre. Altså en øl, der for så vidt ikke er noget at udsætte på rent håndværksmæssigt, men som får de færreste op af stolen, med mindre de ved, at de har noget bedre i køleskabet. Sammen med et stykke chokolade tror den kunne være okay, men som nu, hvor den står alene som smagsoplevelse, der er en kende tam. Det bliver selvfølgelig heller ikke bedre af, at den i min hukommelse var bedre og derfor skuffer mere end den egentlig burde, derfor er karakteren nok heller ikke helt så slem som ordene.

Indkøbt: Irma (50cl, 29,-)

Karakter: 7

Som det moderne menneske jeg er, bruger jeg jævnligt nettet når jeg skal bruge en specifik opskrift, eller hvis jeg skal bruge inspiration til gryderne. Det sker som regel via forskellige opslagssider. Jeg har forsøgt mig med madblogs, men det er som regel for damet, for krukket eller for pyntet til min smag. Piskeriset er dog en behagelig undtagelse. Bloggen er velskrevet og personlig, uden at der bliver udleveret for meget, og rummer lige til retter, med små tvist som jeg i min kulinariske vildfarelse aldrig selv var kommet på. Piskeriset har også været forbi øllet, de bedste er der linket til forneden.

Fennikel- og lakridsølskrydret ribbensteg 

Ølkage – en sødmefuld krydderkage

Rugbrød med havtorn

Ølmarineret brie