Opskrift: Kremet Portersaus
Med tanke på ølpriserne i Norge må man formode, at når de bruger øl i maden, så er det som når vi andre bruger safran. Man skal vide, at det er godt, råvareprisen tillader ikke sjusk. Nedenstående opskrift er hugget fra Ølportalen.no, en forholdsvis ny norsk ølhjemmeside med nyheder, interviews og andet godt fra den norske ølverden.
4 dl bouillon
3 dl Porter
2 spsk. sukker
3 spsk. appelsinsaft
1 tsk. honning
3-4 hakkede skalotteløg
½ fed hvidløg
2 dl fløde (skal piskes let)
1 tsk. hakket persille
En kvist timian
1 spsk. smør
Varm smørret og tilføj de hakkede skalotteløg. Sauter dette nogle få minutter, hvorefter der tilsættes hvidløg, sukker og bouillon. Lad det koge lidt og tilsæt så honning, porter og timian. Lad det koge ned til det halve. Tag gryden af blusset og si indholdet, så du får en jævn sauce. Sæt gryden tilbage på komfuret og tilsæt fløden lidt ad gangen. Smag til med salt, peber, appelsinsaft og hakket persille undervejs. Konferer evt. også med opskriften på originalsproget, Stovts norske
oversætter er desværre på orlov i denne uge så enkelte essentielle
detaljer kan være fejlfortolkede.