Navn: Ørbæk Porter
Type: Porter
Alkohol: 7%
Etikettekst: Ørbæk Porter er en mørk og fyldig øl med et cremet og fyldigt skum med en behagelig eftersmag af kaffe og chokolade. Ørbæk Porter er velegnet til mange typer mad, men vi kan specielt anbefale den til ost, skaldyr- og fiskeretter samt desserter.
Alkohol: 7%
Etikettekst: Ørbæk Porter er en mørk og fyldig øl med et cremet og fyldigt skum med en behagelig eftersmag af kaffe og chokolade. Ørbæk Porter er velegnet til mange typer mad, men vi kan specielt anbefale den til ost, skaldyr- og fiskeretter samt desserter.
Beskrivelse: Ørbæk Bryggeris bud på en porter er en forholdsvis anonym sag, der samtidigt lever op til sin varedeklaration, for der er rigeligt af i hvert fald kaffen i både smag og duft, og skummet har ikke travlt med at komme ned når først øllet er hældt op. Jeg er stødt på Ørbæks porter flere gange, men har hver gang lurepasset fordi jeg på forhånd ikke helt havde de store forventninger til den. Nu lykkedes det så at finde den til en fornuftig pris, og så kunne jeg lige så godt slå til og få det overstået. Mine forventninger og det jeg har i glasset lige nu stemmer godt overens, og det er svært at skrive meget om. Pænt med kulsyre, mere kaffe end chokolade, lidt kaffesur eftersmag og det er vel nærmest det. Ikke noget, der kan træde nogen over tæerne, ikke noget der kan få folk op af stolene. Jeg kan ikke lade være med at blive en smule nostalgisk, og tænke på dengang, hvor jeg syntes at Ørbæk Bryggeri var spændende, nu tænker jeg snarer at de har fundet et kedeligt leje, hvor tingene godt nok fungerer, men hvor der bliver spillet en trist omgang skomager bliv ved din læst. Helt elendigt er det så alligevel ikke, for Ørbæk laver også Dunkel, og det er 110% den man skal vælge frem for deres bud på en porter, hvis man får lyst til en sort øl dernedefra.
Indkøbt: Gastro (50cl, 27,-)
Karakter: 7