Navn: Fadlagret Havre Stout
Type: Whiskyfadlagret havrestout
Alkohol: 5,7%
Etikettekst: Som den fjerde i en serie af fadlagrede øl er vi stolte af at kunne præsentere vores nye Fadlagret Havre Stout. Den mørke kraftige Havre Stout blev fyldt på et Laphroiag whiskyfad den 21. november 2011. Den 5. januar 2012, efter godt to måneders lagring og modning på whiskyfadet, blev øllet tappet. Det blev kun til 446 flasker. Whiskytønden har været brugt første gang i 1963. Siden 1997 har den lagret en røget Laphroiag whisky. Vi fik tønden i november 2011, desværre tømt for whisky, men vi fyldte den straks med Havre Stout så øllet kunne optage duft og smag af whisky. Øllets krop og de ristede malte afbalancerer den let røgede whisky.
Etikettekst: Som den fjerde i en serie af fadlagrede øl er vi stolte af at kunne præsentere vores nye Fadlagret Havre Stout. Den mørke kraftige Havre Stout blev fyldt på et Laphroiag whiskyfad den 21. november 2011. Den 5. januar 2012, efter godt to måneders lagring og modning på whiskyfadet, blev øllet tappet. Det blev kun til 446 flasker. Whiskytønden har været brugt første gang i 1963. Siden 1997 har den lagret en røget Laphroiag whisky. Vi fik tønden i november 2011, desværre tømt for whisky, men vi fyldte den straks med Havre Stout så øllet kunne optage duft og smag af whisky. Øllets krop og de ristede malte afbalancerer den let røgede whisky.
Beskrivelse: Jeg har virkelig glædet mig til denne øl, og det til trods for at Virklund bryghus er et totalt ubeskrevet blad for mig og 5,7 % ikke er meget for en stout. Omvendt mener jeg at have gode erfaringer med havrestout, hvor blandt andet Nældebryg fra Skovlyst tidligere har glædet mig, og så fordi at ikke alene er denne havrestout fadlagret, den er fadlagret på et fad fra Laphroiag, der for de ikke whiskykyndige er lig harsk røg og død sømand og derfor skubber mine forventninger helt op i det røde felt. Det starter også godt, duften fra flasken er ikke ulig den fra en flaske Laphroiag. Knap så sprittet og intens, men der tegner sig et billede af, hvor øllet har været henne. Allerede fra skænkningen fornemmer jeg dog, at jeg kommer til at støde på det samme problem som jeg havde med Huguenotten fra Frederiksodde Håndbryggerlaug, at øllet vil være for friskt i forhold til den smag den er blevet tilsat. For megen kulsyre og røg går ikke sammen i min bog, men de to ting skal desværre vise sig at være blandet sammen her. Smagen af Laphroiag er gennemtrængende på grænsen til det altdominerende, og de første par nip til glasset giver lovning på noget godt, som min videre færd ned gennem glasset dog ikke helt kan indfri. For der går ikke lang tid før der dukker noget tung frugtsmag op, der er så foreneligt med den smag fadlagringen har givet havrestouten som olie er med vand. Det giver en grim fornemmelse i munden, hvor smagen af andendags tobaksrøg klistrer sig til ganen. Det er træls, for på papiret havde denne øl alting kørende for sig, men som så ofte før er papir taknemmeligt og træerne vokser ikke ind i himlen. Det er på kanten af bestået, men for lov til at falde ud på positivsiden for trods alt at vise gode takter indledningsvist.
Indkøbt: Den lille kælder (50cl, 50,-)
Karakter: 6