Tirsdag den 15. januar sneg Stovt sig til ølentusiasternes januarsmagning på Carlsens Kvarter, der havde den uimodståelige overskrift ”det sorte øl”. Det blev på en gæstebillet, da et medlemskab af DØE aldrig er blevet indløst. Ud fra den udleverede liste kunne jeg se, at jeg var bekendt med halvdelen af de otte øl det pænt fyldt lokale skulle igennem. I hukommelsen svingede de fra det forglemmelige, over det acceptable til det formidable. Lokalformanden præsenterede hver enkelt øl igennem aftenen, og kunne have skåret en halv time af aftenen, hvis han ikke hele tiden var stoppet midt i sine sætninger. Da han fortalte om, hvor de forskellige øl var indkøbt henne ramte helt rigtigt med ordene ”ølindkøbsmulighederne er ikke hvad de har været i Odense”, selv savner jeg i hvert fald en bestemt ølsælger i en bestemt butik, der altid sikrede at det nye og spændende var på hylderne. Jeg er slet ikke i tvivl om at lokalformanden hentydede til det samme.
Aftenen lagde ud med porter og stout fra Sierra Nevada, der skulle illustrere forskellen på to forskellige brygmetoder – begge var dog i min bog ganske forglemmelige. Så kom der Founders Porter på bordet, der var aftenens vinder i kategorien etiketdesign, men ellers mest af alt slog mig som en dessertøl med masser af chokolade. En af aftenens vindere, og en overraskelse af de større for jeg huskede den markant anderledes, var Fru Frederiksen fra Amager Bryghus, der med sin markante humle og brændte smag var mildt intens og et glædeligt gensyn. Både Fru og Hr. Frederiksen skal derfor også hurtigst muligt erhverves igen, så de kan smages ordentligt – de 10cl der kom i smageglassene forslog som en skrædder i helvede.
Ugly Duck Rye Porter har Stovt anmeldt til et ottetal tidligere, og indtrykket af en udmærket, men tam øl, holder jeg fast i. Beer Heres Dark Hops var som forventet intens, men omvendt meget rundt humlet, og aftenens eneste sorte ipa, og overraskede mig også positivt. Tilbage var Lost Abbey Serpents Stout, som blev omtalt i Stovts tidligste dage. Jeg huskede den som forrygende, men på aftenen virkede den alt, alt for sød og ganske anonym i forhold til minderne. iStout fra 8Wired var i første omgang også anonym, men da ballet var slut og folk gik mod døren stod der stadig en flaske af den på vores bord, som jeg huggede broderparten af, og da den havde skyllet smagen af resten af aftenen væk forstod jeg hvorfor jeg i efteråret kaldte den ”..en imperial stout lige efter bogen”. Fin øl, men i en prisklasse, hvor der er bedre alternativer.
Indtrykket af aftenens udvalg var på det jævne, jeg er nok mest til det tunge og onde, hvor lokalformanden trak mod det amerikanske og humlede, men fair nok. Det er også derfor øl er så godt, der er plads til uenighed.