Navn: Huguenotten
Type: Røget porter
Alkohol: 7,5%
Etikettekst: Dette er en ekstremt røget porter, der er brygget på skræmmende store mængder røget whisky malt og engelsk lakrids. Dette gør at duft og smag er domineret af hårdt ristet malte, tjære, tørverøg, lakrids, tovværk og “død sømand”.
Den kan med fordel gemmes, hvilket også vil gøre den mere blød.
Øllet er opkaldt efter huguenotterne (de reformerte) som blev lokket til Fredericia i 1719 med en række privilegier, bl.a. 72 ha. god jord, der skulle bruges til at dyrke tobak på, som ellers blev importeret fra Tyskland. Motivet på foretiketten er tobaksladen, som kan ses på Fredericia bymuseum.
Beskrivelse: Ovenstående tekst gjorde mig så vild i varmen, at jeg følte mig nødsaget til at få fingre i et eksemplar af Huguenotten fra Frederiksodde Håndbryggerlaug, men at køre på den anden side 50km for at få fingre i en øl virkede alligevel som overkill. Derfor endte det med, at jeg lokkede Frederiksodde Håndbryggerlaug til at sælge mig et par øl pr. postordre. Det førte så til et par misforståelser, der gjorde at øllene var et par måneder undervejs, og i sidste ende endte det så med at de flinke bryggerfolk ikke krævede betaling for øllene og tak for det. Etiketteksten lyver ikke når der står, at det er en ekstremt røget porter vi har med at gøre, lugten alene kunne gøre det ud for flere hektar nedbrændt skov, så da jeg stak næsen ned til flaskehalsen var det et hak i tuden af ren røg. I forhold til duften er smagen af Huguenotten knap så ekstrem, det overraskede mig en del at Huguenotten er en forholdsvis frisk øl med masser af kulsyre, for oplægget fik mig til at forvente en tungtflydende olietyk Porter. Efter et par hæderlige drag fra glasset satte røgen sig i ganen, hvor den på forunderlig vis tog til i styrke efter lidt tid. Røgen tog også til i styrke efterhånden som øllet varmede en smule op, og jo, jeg kan godt smage lakridsen (især til sidst), men det overordnede indtryk er virkelig bare røg, røg, røg. Det klæder huguenotten at bruse en smule af, havde den været tung og tyk som jeg forventede, så havde den skudt sig helt til tops blandt ølfavoritter, men i min verden forstyrrer den intense kulsyreboblen virkelig smagsoplevelsen. Røg er for mig en tung smag, der kræver ro, og så nytter det ikke at tungen bobler, hopper og danser af kulsyre. Det ændrer dog ikke på at Huguenotten er en smagsoplevelse af de store og en virkelig god øl som man bør investere tid og penge i, hvis man får muligheden.
Indkøbt: Foræring fra bryggeriet
Karakter: 9 (pil op)