Mellem jul og nytår var Claus Christensen fra Munkebo Mikrobryg vært for en lille afskedsseance afholdt på Carlsens Kvarter, hvor interesserede kunne dukke op, hilse på og smage et udvalg af testbryg, samt Gleipner og Alstærk, der begge er gode bekendte af Stovt.
Indledningsvis smagte vi portere med henholdsvis Laphroig og rom tilsat, umiddelbart smagte varianten med rom mig bedst, men jeg syntes at begge led under at være alt for kulsyreholdige. Vejen førte også forbi en framboise, der slet, slet, slet ikke var noget for mig. Mere interessant var det at smage Munkebo Mikrobrygs bud på en pilsner, der var en vellykket og pænt humlet variant af slagsen. Herefter fulgte aftenens mest kuriøse indslag, der var en Brettanomyces porter, altså en porter lavet på vildgær, hvor vildgæren går ind og fungerer som smagsgiver. I sin præsentation af øllen lagde Claus Christensen fra Munkebo Mikrobryg vægt på, hvor meget det rykkede ved smagsoplevelsen, og han havde ret. Det var en så atypisk smagsoplevelse, at det var svært at placere den som god eller dårlig, men så absolut en oplevelse det var værd at tage med. Aftenens klare højdepunkt var de to bocks, der kom på bordet til nogenlunde sidst. Munkebo Mikrobrygs dobbeltbock blev serveret af Claus Christensen som en af hans specialiteter, og det har han ret i. Smagsmæssigt var den ikke langt fra at være i familie med Alstærk, og jeg vil gå så vidt som at kalde den den bedste bock jeg har smagt. Kort efter kom der en 15,5 % eisbock på bordet, der var en heftig storebror til dobbeltbocken og så absolut også mere end godkendt.
Alle aftenens øl blev serveret ved stuetemperatur med hurtig udskiftning mellem øllene og uden for meget i glassene, så det var svært at danne sig et tilbundsgående indtryk af de forskellige øl, jeg vil heller ikke udelukke at enkelte i kampens hede er faldet ud af hukommelsen. Med undtagelse af framboisen håber jeg dog, at de alle finder vej til ølmarkedet på et tidspunkt, så der bliver mulighed for at lære dem bedre at kende.