Det er juleølstid, og det betyder, at vi har ramt årstiden, hvor det er kosher, at smide et hvilket som helst krydderi i øllen, bare fordi det er jul. Det melder etiketten dog intet om, at der skulle være noget af i Gårdnisse. Til gengæld er der en fandens masse malt, faktisk fem af slagsen. Lidt ristede undertoner er der også fundet plads til i en øl, der mere end noget andet smager som en flad og udbrændt quadrupel. Jeg blev ikke gode venner med Skagen Bryghus da jeg anmeldte deres stout, og deres juleøl gør intet for udglatte linjerne i det der allerede synes som et umuligt kærlighedsforhold. Gårdnisse er blottet for personlighed, er tung og uindbydende, og rummer intet, der skulle få mig til at anbefale den eller overhovedet overveje, at købe den igen.