Der er nyt fra flere ølblogs.
Hos Jyllands Posten har Christian Andersen for første gang i et par måneder taget sig sammen og skrevet et nyt indlæg til sin blog Durst. Denne gang priser han øludvalget i svenskernes fantastiske hovedstad. Essentiel læsning, hvis man skal den vej.
Hos Gastro åbner Thomas Hoelgaard og Jeppe Jarnit-Bjergsø op for anden time i ølskolen, denne gang med fokus på pale ale. Som i første lektion er det godt skrevet og ganske lærerigt.