Vadehavsbryggeriet, Sort, 4,8%, Skjold Burne 35,-
Etikettekst: En øltype, der var nær ved at uddø i vesten under den kolde krig, men som heldigvis fik sin renæssance efter murens fald. En mørk og sød øl, der har en behagelig frugt-agtig eftersmag. En øl, der matcher både vildt og desserter.
Sort …! Refererer til Sort sol, der er et naturfænomen, der kan ses forår og efterår, når stærene samles i Tønder-marsken og Ribemarsken i enorme flokke til træk. Stærene kommer fra lande omkring Østersøen og Norge. Lige før stærene går ned på jorden for natten, tegner de store flokke fascinerende mønstre på himlen - Sort Sol.
Sort Sol ender hver aften, når stærene har sat sig til ro i tagrørene, normalt op til en time efter solnedgang. Stæren kommer til marsken for at æde stankelbens- og gåsebillelarver, som findes i store mængder. Sort Sol i Tøndermarsken kan enkelte gange rumme op til en million fugle.
Beskrivelse: Duften var ubestemmelig, og farven af de lysere da jeg hældte Sort fra Vadehavsbryggeriet op. Bryggeriet havde jeg ikke hørt om før jeg stod med flasken i hånden, og mine forventninger var lagt tæt på nulpunktet, for jeg mistænkte lidt at dette fantombryggeri var lavet mere som en gimmick end et egentligt bryggeri. Bryggeriet giver 1,- til velgørende formål pr. solgt liter, og prøver via flaskerne at fortælle vadehavet (og omegns) historie. Første tår og jeg tænker en blanding af, hvor surt jeg syntes øl smagte dengang jeg ikke kunne lide det (tænk billigbajer efter et par timer i solen) og så den klassiske fordomsfulde oplevelse af schwarzbier som noget tyndt og sødt, som tysken skulle have holdt nede på deres side af grænsen, men så skal jeg da ellers love for at der sker noget. Den brændte eftersmag er tæt på ustoppelig, totalt uhomogen i forhold til sødmen, men den-onde-hyleme intens. Og den bliver siddende, og det ikke alene, for forrest i ganen sidder det søde, og bagest i munden holder det brændte til. Når overraskelsen lægger sig, så står det dog kun tilbage at konstatere, at Sort er en øl på det absolut jævne. Småkedelig, uhomogen, og et godt bud hvorfor de færreste nok har hørt om Vadehavsbryggeriet.