Navn: Gleipner
Alkohol: 9,1%
Etikettekst:
Etikettekst:
Denne sorte amerikanske IPA er et samarbejde mellem Midtfyns Bryghus og vinderen af de fynske, danske og nordiske mesterskaber i håndbryg, Claus Christensen fra Munkebo Mikrobryg. Den er brygget med en unik blanding af de mest kraftfulde amerikanske humlesorter, som giver en perfekt balance mellem humlen og noterne fra den ristede byg. Gleipner er Fenrisulvens kæde. Den er smedet af bjergenes rødder og kattepoters larm. Pas på – når du først har smagt den én gang er du lænket, til ragnarok kommer.
Beskrivelse: Det går netop nu op for mig, at den eneste øl fra Midtfyns Bryghus som Stovt indtil videre har haft på programmet, er deres hæslige juleøl. Det virker helt forkert, for jeg er virkelig begejstret for bryggeriet, og vil uden at have den i helt frisk erindring ikke tøve med at smide et anbefaler-stempel efter deres russian imperial stout. Ovenstående misére skal der nok blive rettet op på, og halvt om halvt starter vi her. Halvt om halvt fordi nok står der Midtfyns Bryggeri på flasken, men det er Claus Christensen fra Munkebo Mikrobryg, der står bag dette bryg, og havde det ikke været for hans navn på flasken havde jeg næppe kastet mig ud i en sort IPA. Jeg er mand nok til at indrømme, at jeg ikke er til de superhumlede øl, og med en IBU på 186 er humlet en underdrivelse på linje med at kalde helvede smålunt. Jeg havde da også allieret mig med en humletilhænger for at få noget input fra en mere humlekyndig person. Umiddelbart lød det af meget, at øllen skulle serveres ved de 10-12 grader, men som øllen varmede op blev den også mindre aggressiv, og noget sødere. Vi lod den stå 20 minutter fra den kom ud af køleskabet for at komme lidt deropad, og førstehåndsindtrykket var en røget øl, med en meget markant eftersmag af humle, der til et vist punkt steg i intensitet som øllen lunede indtil kurven knækkede, og den som før nævnt blev mindre aggressiv, sødere og mere frugtagtig, dog gudskelov uden syrlighed. Jeg kunne gå i detaljer omkring, hvor sødt det smagte i min mund da jeg efterfølgende sad og småbøvsede, men tag mig på ordet i stedet! Gleipner er heftig omgang, og dog alligevel imponerende rund i forhold til både førstehåndsindtryk og IBU. Som IPA-fornægter måtte jeg se flere fordomme falde til jorden, og hvor min IPA-drikkende sidemand var imponeret, der var jeg overvældet af øllets kompleksitet. Jeg dropper karaktergivningen, for jeg ved ikke helt hvilket ben jeg skal stå på, men jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg i Claus Christensen har fundet en brygger, hvis øl jeg vil følge meget nøje gennem tykt og tyndt.
Indkøbt: H.J. Hansen (50cl, 45,-)
Karakter: -