Navn: Astoria Black
Type: Stout
Bryggeri: Coisbo
Alkohol: 7,2%
Etikettekst:En kraftig stout med brændte noter fra ristet bygmalt, karamel- og chokolademalt. Den mørke krop i øllet har en blød og fyldig smag, som understreges af duften og smagen fra de lækre malttyper samt enebær og engelske lakrids. Øllets fylde understreges af en flot og cremet skum.

Beskrivelse: Min første oplevelse med øl fra Coisbo var da en af de lokale bartendere gav sig ud i en længere enetale om det idiotiske (hans ord) i at opkalde alle sine øl efter amerikanske stednavne når man ikke har besøgt landet, og det kan der være noget om. Fremlagt med hovedrysten på hans side af baren, og flere øl under bæltet på vores side, var det stand-up af ypperligste kvalitet. Astoria Black er til gengæld min første smagsoplevelse med en øl fra Coisbo, og den er foreløbig knap så ypperlig. Jeg har serveret den for kold, og lige nu taster jeg ind, mens den står og får varmen og finder vej op mod de anbefalede10-12 grader. Kold eller ej, er Astoria Black en sur oplevelse. De ristede toner i øllet sidder sig klamt og klægt på tungen, og uanset temperaturen mister jeg hurtigt lysten til mere. Den dufter ellers ganske udmærket, sådan lidt brændt chokoladeagtig, men selvom der er overraskende meget kulsyre i den, så er den en flad fornemmelse at drikke. Den smager som har den stået for længe, flad og over sidste salgsdato. Astoria Black er en af de øl, hvor en god del af flaskeindholdet får lov til at ryge i kloakken, det er en krank skæbne for øllet, men hellere det end alternativet.
Indkøbt: H.J. Hansen (50cl, 45,-)
Karakter: 03