Ølindkøb: Middelfart
Det havde måske været mere naturligt at slutte en ølindkøbstur på det lokale sindsygehospitalet, men i og med at stedet er ombygget, og i dag hedder noget så neutralt som Teglgårddsparken, og desuden ligger lokaler til min tandlæge, så var det i stedet dér min indkøbstur tog sit udspring. Jeg skulle slet ikke have haft noget, men eftersom en venlig sjæl havde banket en ny vinbutik op ganske tæt på min tandlæges domicil, så kunne jeg lige så godt smutte en tur forbi på min vej tilbage til stationen.
Vin & Vins øludvalg står så tæt på døren, at man vader lige ind i det. En enkelt reol var fyldt op med øl fra Ugly Duck, Skagen Bryghus, Coisbo, Fanø Bryghus, en smule belgisk og en del bryggerier, der var tyndt repræsenteret. Et reelt udvalg, men jeg bed mærke i at priserne lå væsentligt over, hvad øllene normalt står til. En hurtig hovedregning meldte om op til 20%. Jeg tvivler nu også på, at øllet er der hvor butikkens fokusområde ligger, for i resten af det aflange lokale var der fokus på delikatesser, vin og spiritus, og ja, navnet på butikken rummer måske også et lille hint. Jeg fik ingen fornemmelse af ekspeditionen, for den ene ansatte var travlt optaget med småsnak andetsteds i butikken.
Skjold Burne var jeg ikke kommet forbi, hvis ikke jeg havde valgt, at skulle se de to Lillebæltsbroer fra havnen, men når jeg alligevel gik forbi kunne jeg lige så godt kigge ind. Øludvalget havde jeg ikke fundet, hvis jeg ikke havde spurgt, men når jeg nu alligevel var gået ind kunne jeg lige så godt spørge! I et hjørne i et baglokale stod en enkelt reol med øl. Kuriøst nok fører Skjold Burne i Middelfart Vadehavsbryggeriet, og Jacobs-serien fra Medici Beers havde en fremtrædende placering. Bortset fra de to bryggerier, var der et lille, men hæderligt udvalg af dette og hint fra ind og udland. Ekspedienten var såmænd også venlig nok, men jeg fik det klare indtryk af hun havde mere styr på at sælge lotto end at udtale sig om øl.

Vin & Vin
Brovejen 244
5500 Middelfart
Skjold Burne
Torvet 1
5500 Middelfart