Navn: Imperial Vanilla Coffee Porter
Type: Imperial Vanilla Coffee Porter
Bryggeri: Ugly Duck
Alkohol: 10%
Etikettekst: It’s a beer that’s been thought about for quite some time – actually since the brewers first visit to Sherbrooke Liquor in Edmonton, AB, Canada a few years back, and finally I did it – I manned up and did it! After a whole freaking day of brewing coffee for this beer I can truly say it is Craft. If not devoted to the product who in their right mind would brew hundreds of litres of coffee for a beer? The result is a big and bold smooth Porter with discrete vanilla and coffee notes.
Beskrivelse: Oplevelsen med Ugly Ducks rugporter var så godkendt, at da jeg tidligere på dagen stod over for deres Imperial Vanilla Coffee Porter, så endte jeg med at købe en med hjem. I min ølverden er er ordet "vanilje" et tolv meter højt advarselsskilt, der siger gå nu bare langt væk, du bliver med stor sandsynlig mere end skuffet over dette produkt, men det er omvendt (og af samme grund) så lang tid siden, at jeg har smagt en vaniljeporter, at nu skulle det være. Lad det bare være sagt med det samme, det var ikke så slemt som det kunne have været, men det var omvendt også langt fra rigtigt godt. Jeg havde frygtet endnu en hvinende sød øl, men alkoholen og nogle subtile brændte nuancer (måske kaffen?) havde også deres at sige, så oplevelsen endte med at blive langt mere homogen end tidligere oplevelser med vaniljeporter. Vaniljen var tilstede, men den smagte forkert, som om der var brugt essens i stedet for rigtig vanilje. Jeg ved ikke nok om ølbrygning til at udtale om hvad man egentlig bruger, men lurvet det smagte det. For første gang lykkedes det mig, at drikke en hel vaniljeporter, jeg blev ikke imponeret, og nok mere lettet end egentlig positiv overrasket, over at den ikke smagte værre, men derfra og så til at sige, at den smagte godt. Der er langt! Mig og vaniljeportere bliver næppe nogensinde venner på Facebook eller ude i ølverdenen.
Indkøbt: Cavithe (33cl, 28,-)
Karakter: 6