fredag den 22. marts 2024

Bag om Frigast-rapporten

Der tales en del om Frigast-rapporten for tiden, da den kan komme til at få stor indflydelse på den danske ølbranche.

Rapportens egentlige navn er ”Fremtidens erhvervsstøtte – kortlægning, principper og sanering”, men den har i daglig tale taget navn efter Chritian Frigast, der er formand for ekspertgruppen bag rapporten.

Det er svært at give en kort forklaring på rapporten, men dette uddrag fra skatteministeriets pressemeddelelse i forbindelse med udgivelsen af den, forklarer de grundlæggende tanker bag.

"Med aftale om En ny reformpakke for dansk økonomi fra januar 2022 og i forlængelse af regeringsgrundlaget blev det besluttet, at en ekspertgruppe skal komme med anbefalinger til den fremadrettede indretning af erhvervsstøttesystemet.

Nu har Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte afleveret sin første rapport. Ekspertgruppen består af Christian Frigast (formand), Lise Kaae, Niels Johannesen og Jeppe Druedahl. Tidligere medlem af ekspertgruppen Astrid Simonsen Joos er udtrådt af arbejdet.

Ekspertgruppen har udført et omfattende arbejde med at kortlægge erhvervsstøtteordninger og komme med anbefalinger til samfundsøkonomiske principper for erhvervsstøtte, samt anbefalinger til prioritering af sanering af erhvervsstøtteordninger."

Rapporten kan læses i sin fulde længde her.

Rapporten fylder 452 sider, men afsnittet, der vedrører bryggerierne fylder kun én. Den gengives her sammen med en tabel og et par relevante ordforklaringer fra andetsteds i rapporten, for at lette forståelsen.
4.4 Afgiftslettelse for små ølproducenter (ølmoderation)

Beskrivelse

Formålet med ordningen er at styrke de mindre bryggeriers konkurrenceevne over for de større bryg gerier. Ordningen blev indført for mere end 30 år siden.

Afgiften på øl er lavere for øl fra små bryggerier. Afgiftsnedsættelsen udgør op til 50 pct. af den nor male afgift. Det danske marked har over de seneste 20 år udviklet sig og omfatter i dag mange små bryggerier.

I 2021 modtog 172 virksomheder en afgiftslettelse for øl. Ordningen kan bruges af små bryggerier, der producerer op til 200.000 hektoliter øl med et alkoholindhold over 0,5 pct.

Erhvervsstøtten skønnes i 2023 til 15 mio. kr. i både umiddelbar virkning og efter tilbageløb, jf. tabel 4.4. Der skønnes ikke at være en nævneværdig virkning på samfundsøkonomien.
Vurdering

Ordningen har til hensigt at styrke små ølproducenters konkurrenceevne. Den lavere afgift på øl fra små producenter er derfor vurderet efter kriterie A1. Bedre samfundsøkonomi.
Ordningen vurderes ikke at adressere en markedsfejl og har karakter af branchestøtte.

Der vurderes således ikke at være et samfundsøkonomisk grundlag for en særlig skattebegunstigelse til producenter af øl, og herunder er der ikke samfundsøkonomisk grundlag for at opretholde en særlig skattebegunstigelse, der alene gælder for små bryggerier. Der er risiko for, at støtten binder produktionsressourcer i små bryggerier frem for at de bevæger sig derhen, hvor de er mest produktive.

Anbefaling

Ekspertgruppen anbefaler, at ordningen saneres.

onsdag den 20. marts 2024

En kniv i hjertet på den danske ølkultur

Denne kommentar er tidligere blevet bragt i AmagerLIV, men gengives her med tilladelse fra Henrik Papsø.
Af: Henrik Papsø, Kommunikationschef, Amager Bryghus

Et ekspertudvalg under regeringen – det såkaldte Frigast-udvalg - anbefaler, at moderations-ordningen for mikrobryggerier skrottes. Denne ordning betyder reduceret alkoholafgift for små bryggerier og bidrager til en blomstrende mangfoldighed i øllets verden.

Alle bryggerier bidrager altså stadig samlet med millioner af afgiftskroner til statskassen, men de mindste af dem får altså en hjælpende hånd, og betaler lidt mindre.

Da Danske Ølentusiaster blev stiftet i 1998 var der tretten bryggerier tilbage i Danmark. Gennem en lang årrække havde de store bryggerier opkøbt de små og lukket dem. Og det eneste, som de tilbageværende bryggerier havde fantasi til at byde ølforbrugerne var en gylden afart af Pilsner-øl kaldet Pale Lager. Danmark var reduceret til et ølmæssigt uland.

Men danskerne ville det anderledes. Fra udlandsrejser oplevede vi en sprudlende ølkultur i lande som Belgien, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og ikke mindst USA, hvor en mangfoldighed af spændende øltyper blev tappet til et kræsent publikum. Øltyper vi som danskere kun kunne drømme om. Dengang.

For gennem de seneste 25 år har en række små entreprenante ildsjæle over det ganske land nægtet at anerkende tingenes sørgelige tilstand fra dengang lige før årtusindeskiftet. De har knoklet i ferier og fritid og barslet med egne bryggerier i en grad, så snart sagt den mindste flække i Danmark i dag har sit eget lille bryghus, som nyder opbakning, samling og frembringer lokal stolthed. I dag har antallet af bryggerier passeret 250, og den danske ølkulturs mangfoldighed har sat os på verdenskortet for en idérigdom, som næppe er set i nogen anden branche.

Men det er ikke nogen hemmelighed, at lønsomheden er og altid har været begrænset i de små bryggerier, som ikke nyder nogen af de stordriftsfordele, som landets to bryggerigiganter kan præstere. Og de seneste års voldsomme stigninger på stor set alle ingredienser, samt på transport og energi, har blot udhulet lønsomheden yderligere. Og grundet øget konkurrence og reduceret købekraft blandt forbrugerne, så har disse øgede udgifter ikke kunnet skubbes videre ud på ølpriserne. Resultatet har betydet, at indtjeningen per solgt flaske er reduceret markant.

Derfor er den lille udstrakte hånd fra staten i form af den reducerede ølafgift i disse år vigtigere end nogensinde. Og fjernes den helt, vil det helt sikkert betyde at mangfoldigheden i den danske ølkultur reduceres markant. Mange bryggerier vil med stor sandsynlighed lukke.

Den kyniske analyse bag eksperternes anbefaling er, at de mennesker, som beskæftiges i Danmarks små bryghuse, ville kunne gøre mere gavn og skabe større indtjening for samfundsøkonomien i andre brancher – vel at mærke når de har været en tur ude i arbejdsløshedskøen efter at deres bryghuse lukkede. Og isoleret set har ekspertudvalget givet ret – når perspektivet udelukkende anskues med klinisk økonomi for øje.

Men er det virkelig det vi vil? Mikrobryggerierne er måske nok et erhverv, men de er i høj grad også et stykke levende kultur. De formidler lokalhistorisk storytelling, skaber sammenhold i små samfund med arrangementer og festivaler og meget, meget mere.

Og sammenlignet med, hvad vi ellers bruger skattekroner på i kulturstøtte, så er udgiften til den omtalte afgiftsreduktion til småbryggerierne de rene pebernødder. Et beløb på 15-20 millioner kroner har været nævnt. Til sammenligning støtter staten årligt Det Kongelige Teater med over 500 millioner. Vi under finkulturen hver en krone, de får, men finder det dybt beskæmmende, hvis de håndører, som tilflyder den folkelige kultur via de små bryggerier, nu skal fjernes. Det vil gøre Danmark til et fattigere land.

mandag den 11. marts 2024

Kommentar til Danske Ølentusiasters årsregnskab

På lørdag den 16. marts samles landsforeningen for Danske Ølentusiaster til generalforsamling på Dalum Landbrugsskole.

Det betyder blandt andet, at årsregnskabet for 2023 skal have medlemmernes accept, hvilket betyder, at regnskabet er blevet gjort tilgængeligt for medlemmerne, hvilket så igen betyder, at jeg via en mellemmand har haft mulighed for at kigge på det.

Det er bekymrende læsning.

Medlemstallet svinder stadig ind. I 2022 forsvandt mere end 600 medlemmer. 2023 startede med 7.334 medlemmer og den 8. januar 2024 var der 6.956 tilbage. Et fald på 5,15 %. I 2024 er der budgetteret med, at medlemstallet falder til 6.634. Et fald på yderligere 4,63 %.

Det faldende medlemstal koster på bundlinjen. Økonomien har da også haft fuldt fokus både sidste år og skal have det igen i år. Der arbejdes med omkostningsminimering og det er nødvendigt.

Danske Ølentusiaster gik ind i 2021 med en egenkapital på 2.138.754 kr. og ud af 2023 med en egenkapital på 287.437 kr.

Der er flere faktorer end manglende medlemstal, der tynger økonomien, men jeg vil vove påstanden, at havde foreningen kunne fastholde sit medlemstal de sidste par år, så havde deres økonomi også været et andet sted.

Som det er nu, så er det spørgsmålet om ikke Danske Ølentusiaster er på vej ind i en reel dødsspiral.

Hvis ikke, der er penge, så kan der ikke betales løn. Hvis ikke der kan betales løn, så skal der skæres flere ansatte fra. Hvis der skæres flere ansatte fra, så vil aktivitetsniveauet falde. Hvis aktivitetsniveauet falder, så vil det koste medlemmer. Hvis der forsvinder flere medlemmer, så er der færre penge.

Det er groft skitseret og simpelt sat op, men helt sikkert en del af sandheden.

Hvorfor er Danske Ølentusiaster så havnet der?

Udefrakommende faktorer spiller ind. Pandemien kostede indtægter i forhold til ølfestivalen, inflationen har øget udgifterne, ligesom den sikkert også har kostet medlemmer, der står med et mindre økonomisk råderum og må skære udgifter fra.

Medlemstallet er som jeg ser det nøglefaktoren i forhold til nedgangen i økonomien og i forhold til en eventuel genopbygning af den.

Uden medlemmer, ingen forening.

Jeg har dog svært ved at se, hvordan Danske Ølentusiaster kan vende medlemsflugten. Faktisk tror jeg ikke på, at foreningen kan vende den. Det er der to grunde til.

Den første er, at jeg mener Danske Ølentusiaster har et imageproblem. Set udefra, der synes Danske Ølentusiaster at hænge fast i fortiden. Det virker som en ølklub for folk over 50, der hverken synes attraktiv eller interessant at være medlem af og som ikke rokker sig ud af stedet.

Den anden grund er, at jeg ikke kan se, at prisen på medlemskabet står mål med, hvad man som medlem får.

Det koster 500 kr. at være medlem som enkeltperson. For de penge fortæller foreningens hjemmeside, at du får følgende:
  • Interessante ølarrangementer i hele landet.
  • Personligt digitalt medlemskort, du kan anvende til diverse rabatordninger m.m.
  • Medlemsbladet ØlentusiasteN sendt hjem til dig.
  • Vælg selv dine nyhedsbreve fra 49 forskellige lokalafdelinger.
  • 75 kr. i billet til Danske Ølentusiasters årlige Ølfestival i Lokomotivværkstedet, KBH.
De interessante ølarrangementer koster det yderlige penge at deltage i. Vi er i en tid, hvor et væld af bryggerier, står klar med et væld af arrangementer. Hvor barerne byder indenfor til tap takeovers og smagninger, og hvor restauranterne laver ølmenuer. Markedet er, hvis ikke mættet, så godt fyldt op af denne slags arrangementer.

Rabat til Ølfestivalen. Det er fint, men det unikke ved Ølfestivalen er væk. Ølfestivaler skyder op til højre og venstre i disse år. De er måske ikke så store som Ølfestivalen, men de er lokale og kræver ikke nødvendigvis en togrejse på tværs af landet, for at tilbringe nogle timer omgivet af øl.

Nyhedsbreve, det ville være underligt andet.

Rabatter er fint, men rabatter bærer ikke et medlemskab, men mindre det er en indkøbsforening. Danske Ølentusiasters formuleringen får virkelig ikke budskabet om rabat på øl ud over rampen. Rabatordninger får du alle steder i dag. Din bank kan få dig billigere i Legoland, din fagforening kan give dig et billigere hotelophold, så her drukner budskabet ganske enkelt.

Tilbage står ØlentusiasteN. Bladet er uden tvivl vigtigt for foreningen, men måske tiden er løbet fra det.

ØlentusiasteN er en stor udgiftspost for Danske Ølentusiaster, der tales i regnskabet om udgifter på omkring en halv million. Vel at mærke, når annonceindtægterne er modregnet. I regnskabet for 2022 er udgifterne til porto og tryk sammenlagt cirka 640.000 kr.

Det er mange penge.

Her vil jeg godt stille et spørgsmål. Hvorfor ikke tilbyde et billigere medlemskab, hvis man som medlem vælger kun at modtage bladet digitalt? Den digitale udgave af hvert blad bliver i forvejen gjort tilgængelig for medlemmerne. Så hvorfor ikke tilbyde et medlemskab, hvor en del af prisen for det fysiske blad trækkes ud af prisen for medlemskabet? Det vil være muligt at skabe et medlemskab, der er billigere (og dermed mere attraktivt) og som der samtidig tjenes mere på.

Eller hvorfor ikke helt droppe den fysiske udgave af bladet og i stedet lægge nyheder, artikler m.m. op bag login. Det ville højne aktualiteten, give plads til flere nyheder, features m.m. Samtidig ville tilgangen kunne levere indhold til de sociale medier.

Hvis man valgte en tilgang som netaviserne, hvor kun dele af materialet er bag en betalingsvæg, så ville det kunne bringe trafik fra ikke-medlemmer ind. Potentielle medlemmer, der nu ville have deres gang på foreningens hjemmeside og måske blive pirret til at melde sig ind.

Noget skal der i hvert fald ske.

Jeg sidder med en fornemmelse af, at der til bestyrelsesmøderne bliver sagt ”vi har problemer, hvad skal vi gøre?” og man så hver gang stemmer for mere af det samme.

Noget skal der ske, hvis ikke Danske Ølentusiaster skal være fortid om et par år.

Spørgsmålet er, om man som forening vil det og evner det.

Jeg tillader mig at tvivle.

Tiden er i hvert fald ved at løbe ud.

tirsdag den 5. marts 2024

Anarkist - Riskin' it Ale

Nogen siger ”tak rock”, andre gør noget ved musikken og egentlig er det ikke fordi, at der i det seneste tiår har manglet musikere på øldåserne.

Nu har Anarkist i hvert fald også smidt D.A.D. på dåse. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, men der er noget med et 40-års jubilæum og Nationalmuseet, så jeg tænker, at forklaringen findes i det nabolag.

Det er måske nyt for nogen af D.A.D.-medlemmerne, men i hvert fald Jesper Binzer har før præget en øldåse, da det svenske Brygghus 19 for et par år siden lavede en Sour IPA, der ikke tilfældigt bar navnet på hans solo-lp ”Save Your Soul”.

Der står ”Riskin’ it Ale” på dåsen. Et ordspil på hitpladetitlen ”Riskin’ it All” fra 1991, der var tæt på at give det, der dengang hed Disneyland After Dark, en international karriere. Billedet er et nik til ”Bad Craziness”-videoen, der mandag efter mandag trak stemmer i 3773 Hitservice med Maiken Wexø.

Skulle øllen have matchet billedet, så havde Anarkist lavet en New England ”Bad Haziness”, men nu blev det altså til en Cold IPA. Skulle der komme flere D.A.D.-øl, så smider jeg med det samme ”Laugh and a ½ ’n’ ½” og ”It’s After Dark Lager” i puljen.

Cold Ipa har for mit vedkommende aldrig været et hit. Der er en bismag af lunken billigøl, der hænger ved stilen. Således også her. Men det her er så også foreløbigt det bud, jeg har prøvet, der har været bedst til at undertrykke det faktum.

”Riskin’ It Ale” er en oplagt koncertøl. Med hjernen slået fra og ørerne slået ud, der kunne der sagtens køres en tre-fire stykker ned uden anden følelse end veltilfredshed og spirende beruselse.

Det er ikke den dybe tallerken, der bliver opfundet her. Det er godt, det er gedigent og det er ikke et dumt valg på en fredag aften. På den måde, der matcher øllen ganske godt D.A.D.

fredag den 9. februar 2024

Klummen 68: Om antallet af nye øl og bryggerier

For 14 dage siden kom nyheden fra Bryggeriforeningen, at der i 2023 var blevet sendt færre nye øl på markedet end i 2022.


Det betød et fald på cirka 2 % fra 1884 nye øl i 2022 til 1847 i 2023.

I dag er der så kommet en opgørelse over antallet af bryggerier, hvor der er tale om et noget mere markant fald.

Her er Danmark gået fra 261 bryggerier i 2022 til 237 i 2023 – et fald på lige over 9 %.

På et i forvejen overmættet marked, der har de stigende priser på råvarer og energi uden tvivl været dødsstødet for flere af de bryggerier, der er lukket ned.

Og jeg er villig til at tage væddemål på, at når vi skal sammenligne 2024 med 2023, så ser vi igen et fald – helt sikkert i antallet af bryggerier, næsten sikkert også i antallet af nye øl.

Når det gælder antallet af bryggerier, så er det ikke meget anderledes end, når jægerne går ud og plaffer en stribe dyr ned for at sikre, at der er foder nok til resten af bestanden.

Her er det så bare os forbrugere, der lader bryggeridyrene sulte ihjel.

Jeg tror dog, at vi stadig skal længere ned i antal for at få en levedygtig bestand.

Med hensyn til antallet af nye øl, så tror jeg, at vi nærmer os et year of the faste sortiment.

Jeg tror, at vi er et stigende antal af øldrikkere, der er trætte af skuffende nyheder, der så alligevel er 98 % lig den skuffende nyhed, vi fik sidst, der kom nyt.

Til prisen for en fadøl, der kunne det være forfriskende ikke at købe en lodseddel, men vide, at det man bestilte, faktisk var godt.

Og det vidste man, for man havde fået øllen før.

Det bliver ikke noget, der sker her og nu, men snarere som en langsomt glidende bevægelse mod noget andet.

Måske vi får et Year of the faste sortiment i 2027.

fredag den 2. februar 2024

Q&A 2024: Bad Seed Brewing


Som det sidste bryggeri, der er det Stovts bud på årets bryggeri 2023 - Bad Seed Brewing - der leverer svar til årets Q&A. Pennen er blevet ført af Fredrik Hector Schmidt.

1: Hvad var det mest positive i 2023 for bryggeriet?
Først og fremmest indledtes året jo med, at vi blev udnævnt som Årets Bryggeri til Danish Beer Blogger Awards - og oven i købet også vandt både førstepladsen (for Bourbon Barrel Aged Colossus) og tredjepladsen (for Slice of Sunshine) i Årets Øludgivelse. Det var i sagens natur enormt stort - et kæmpe skulderklap fra kunder, kolleger og kritikere.

Desuden har jeg også for første gang siden bryggeriets opstart haft følelsen af, at vi ikke har været presset af udefrakommende faktorer - corona, inflation, energikrise og en helt fucked supply chain - som ellers har kendetegnet landskabet længe.

Det har givet en ro i det daglige arbejde, og har frigjort nogle mentale reserver til det kreative, som har gjort en enorm forskel.

2: Hvad er det for et år, I som bryggeri kigger ind i?
Vi ser ind i et år, hvor kreativiteten og eksplorationslysten stadig vil flyde fra Gudumholm. Vi ser ind i et år, hvor vi tager Bad Seed Beer Fest endnu et skridt fremad. Og vi ser ind i et år, hvor mange af vores tønder er modne til udgivelse. Alt sammen enormt positivt.

Frem for alt ser vi ind i et år, hvor vi vil fortsætte den rejse vi er på: hele tiden at dygtiggøre os, blive ved med at være nysgerrige, og være i bevægelse, og altid sørge for, at de, som drikker en Bad Seed får fuld valuta for pengene.

3: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2024?
Ølbranchen er udfordret - det bevidner de triste statistikker fra 2023 tydeligt, hvor vi har sagt farvel til alt for mange dygtige kolleger. På trods af dette, har vi stadig et ganske højt kvalitetsniveau i Danmark, og udfordringen for de danske bryggerier bliver, at barren vedblivende skal hæves, hvis vi skal holde os relevante.

Der er et pres fra udenlandske craft-bryggerier, der er blevet store nok til at have en helt anden economy-of-scale end os små danske bryggerier, så pludselig er importeret craft beer ikke nødvendigvis dyrere end det danske. Derfor er vores opgave at lave øl af en højere kvalitet, så folk har lyst til at vælge dansk frem for udenlandsk.

4: Hvilken øl er I mest stolte af at have brygget i 2023, og hvad gør den noget særligt?
En af vores helt store favoritter fra 2023 var vores Neu Zealand - en øl, som bygger bro imellem to ølstile vi elsker - Knasende sprød pilsner og tør, bitter West Coast IPA. Den smager simpelthen bare himmelsk.

Jeg er også meget stolt over vores opfølger til Bourbon Barrel Aged Colossus - altså 2023-udgaven - som i al beskedenhed er en endnu bedre øl, end den oprindeligt var. Og det siger ikke så lidt.

5: Hvem i ølbranchen fortjener et skulderklap?
Jeg synes, at Jeppe og Simon fra nu desværre hedengangne Hazy Bear fortjener et kæmpe skulderklap - jeg kommer til at savne Hazy Bear, og jeg synes, at dansk øl er blevet fattigere, efter de måtte lukke.

torsdag den 1. februar 2024

Q&A 2024: Rockabilly Brew

I dag kommer svarene fra Rockabilly Brew, hvor brygger og den ene af indehaverne, Rene Sørensen, har svaret på spørgsmål.

1: Hvad var det mest positive i 2023 for bryggeriet?
Selv om jeg har været i branchen i over 10 år, er det alligevel nervepirrende, at se hvordan folk tager imod ens øl. 2023 var året, hvor vi endelig fandt vores ståsted.

Som altid er alle festivalerne, hvor vi kan hygge med kunder og kollegaer, skønne.

2: Hvad er det for et år, I som bryggeri kigger ind i?
Rockabilly Brew har indtil nu været hobbyprojekt - forstået på den måde, at vi har prioriteret at opbygge virksomheden mere end løn til os selv - dette håber vi at ændre på i 2024, hvor Rene går fuldtid.

Vi lejer os stadig ind på det gamle anlæg på Viborg Bryghus til produktion af vores øl, som ingen andre end os selv står for. Planen for 2024 er at få egne lokaler godkendt til produktion.

Vi arbejder også på mere spændende salgskanaler, men det løfter vi først sløret for i foråret.

3: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2024?
2023 bød på mange lukninger i vores branche, jeg kan være bange for det ikke er slut endnu. Jeg tror likviditet bliver en nøglefaktor for mange bryggerier. For blandt de lukkede sidste år var også bryggerier, der lavede rigtig godt øl - det er bare ikke altid nok.

Usikkerhed på råvaremarkedet og energipriser kommer også til at spille en rolle.

4: Hvilken øl er I mest stolte af at have brygget i 2023, og hvad gør den noget særligt?
Heritage 2024, brygget i foråret 2023, en Barley Wine på 14%, der lige nu ligger på Heaven Hill Bourbon fade.

5: Hvem i ølbranchen fortjener et skulderklap?
Det gør alle de butikker og barer, der ikke bare sælger mainstreamøl, men tør satse på dansk mikrobryg - også selv om forbrugeren ikke kender navnet endnu.

onsdag den 31. januar 2024

Q&A 2024: Amager Bryghus

Fra Amager Bryghus bliver svarene leveret af Henrik Papsø, der hos Amager Bryghus bestrider rollen som, ja, Papsø.

1: Hvad var det mest positive i 2023 for bryggeriet?
For Amager Bryghus var det nok at se, at vores udenlandske markeder vendte tilbage i stor stil. For 7-8 år siden var vores eksportandel oppe i nærheden af de 70%, for så med et brag at ramme 0% under Corona-årene. Nedlukninger i underholdningsindustrien var meget hårdere i mange af vores samhandelslande end her i Danmark, og tårnhøje fragtrater gjorde det til en tæskedyr fetich at importere dyrt håndværksøl.

Efter The Corona Madness er eksporten forsigtig vendt tilbage, men i 2023 kunne vi virkelig føle, at det vendte. Nye lande som Cypern, Ungarn og Portugal ville gerne have Amager-øl, og gamle markeder som Norge, Frankrig, Sverige og Bulgarien vendte tilbage. Og vi fulgte op med deltagelse i udenlandske ølfestivaler i Grækenland, Holland, Tjekkiet, Luxembourg og Cypern.

Vi er ikke tilbage på en eksportandel på 70%, og det kommer vi næppe nogensinde. Men på et tidspunkt, hvor konkurrencen på hjemmemarkedet begynder at ligne en kamp fra dør til dør, så hjælper det på bundlinjen med hver en palle øl, der sendes over grænsen.

2: Hvad er det for et år, I som bryggeri kigger ind i?
Dybest set er det ikke anderledes end, hvad det har været de sidste mange år: det handler om at sælge nok bajs til at vi kan overleve endnu et år i en af nationens mest konkurrencebetonede erhverv.

Vi er efterhånden nogle gamle røvhuller i branchen, og med de knalddygtige unge opkomlinge, som konstant dukker op, båret frem af beerfluencernes hype-horn, så skal vi hele tiden oppe os og være skarpe og dygtige og innovative… og alt det der. Så det er vi.

Og vi har en god ballast i form af netop års erfaring, der gør, at vi kan navigere i et farvand hvor både kommerciel tankegang og stadig fokus på kvalitet og opfindsomhed kan og skal vejes fornuftigt op mod hinanden.

3: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2024?
Man KAN som lille bryggeri ikke bare kaste sig ud i spændende – men naive – harakiri-projekter længere.

Man SKAL tænke bundlinje i alt hvad man foretager sig. For markedet er så oversvømmet med nye øl fra hele verden, at INTET hvad du kan finde på, ikke også er lavet af andre, og sandsynligvis bedre.

Tiden hvor alt kunne sælges med et sjovt navn eller en flot etiket er ovre. Udbuddet af øl er kolossalt, og danske forbrugere sidder tungere på tegnebogen efter at have oplevet økonomiske chok med rentestigninger, inflation og energipriser, der bare stak helt af.

Vi tror, at de har pengene – de er bare meget forsigtige med at bruge dem. Og det forstår vi sådan set godt, for som verden ser ud geopolitisk i disse år, så er det vel kun et spørgsmål om tid, før endnu en chokbølge kommer rullende og udfordrer vores økonomi.

Alle taler om 2023 som et annus horribilis for branchen, fordi en håndfuld bryggerier lukkede. Men analyserer man lidt på, hvem de var, så var det ganske små spillere på markedet, som dybest set intet betyder for branchens samlede output.

Fakta er, at bryggeribranchen her i landet stadig er præget af voldsom overkapacitet.

Et slag på tasken, så er der tankfaciliteter til, at Danmarks mikrobryggerier kunne brygge dobbelt så meget øl, som vi rent faktisk gør.

Vi hører om bryggerier, som ligger og ringer rundt til andre bryggerier, for at tilbyde at kontraktbrygge deres øl.

En sådan overkapacitet giver et prispres, og kombineret med voldsomme prisstigninger på stort set alle råvarer, ingredienser, energi og emballage så har man en meget giftig cocktail.

Prisstigningerne kan nemlig slet ikke væltes over på forbrugerpriserne, så marginerne per solgt øl bliver mindre og mindre.

Så 2024 i bryggeribranchen bliver som verden som helhed: alting bliver bare værre. Dine evner som købmand skal virkelig vise sig nu for alvor. Og de bryggerier, som er afhængige af eksterne investorer – eller aktionærer - må også leve i en noget nervøs bæven for, hvor dybe investorernes lommer er, og hvor stor tålmodighed, de har.

4: Hvilken øl er I mest stolte af at have brygget i 2023, og hvad gør den noget særligt?
Mange ser udelukkende Amager Bryghus som et Stout og IPA-bryggeri. Men sandheden er som næsten altid en hel del mere nuanceret.

For vi brygger faktisk hyppigt Lager-øl, og en af dem er vi særligt glade for: TipoRye brygget sammen med Birrificio Italiano, bryggeriet bag den efterhånden legendariske TipoPils.

En sprød og tørhumlet (med europæiske humler) Pilsner med et nordisk islæt i form af en ganske stor andel rugmalt. Den var lækker!

I den helt anden ende af spektret var Angel of Darkness fra vores ’hemmelige’ Tiny Batch serie, der kun sælges på bryghuset.

Når en Quadrupel ligger og kysser med et Old Forester Bourbon-fad i 31 måneder, så opstår der ren magi på 14,8%. Men med kun 443 flasker produceret, så er det desværre kun ret få, der fik lov at smage magien….

5: Hvem i ølbranchen fortjener et skulderklap?
På det helt nære plan, så vil vi gerne give et KÆMPE skulderklap til de mange, mange frivillige, som utrætteligt stiller op for Amager Bryghus til events og festivaler i både ind- og udland. Vores deltagelse rigtig mange steder var ganske enkelt umuligt uden jer.

I er guld værd. TAK!

På det lidt større plan, så synes jeg, at Mikkel og Mikkeller fortjener et skulderklap. Efter nogle tunge, tunge år er forretningen trimmet, og det virker logisk at invitere mægtige Carlsberg indenfor med det kæmpe distributionsapparat, som den gamle kæmpe sidder på.

Der er så mange oplagte synergier at se, at det giver fin mening. Pudsigt nok er der i branchen et kodeks, som siger, at vi små bare slet ikke må lege med de store. Så har man solgt ud – eller noget.

Akkurat som da R.E.M. gik fra at være et independent band på I.R.S. og hoppede over til storkapitalen på Warner Brothers. Musikalsk fortsatte de deres udvikling, men nu nåede de bare ud til flere. Må det gå Mikkeller på samme måde: mere godt øl til mange flere mennesker. Så er det så op til Mikkeller at bevare sin kunstneriske integritet, for nu at blive i begreberne fra musikkens verden.

Og når det er sagt, så minder vi om, at Amager Bryghus efter 17 år stadig er ’strictly independent’. Ingen investorer, ingen kapitalfond, ingen aktionærer, ingen rig onkel og ingen fundraising-plat. Just you and I – og så en eller anden bank i provinsen…

tirsdag den 30. januar 2024

Q&A 2024: Kolding Gaardbryggeri

Fra det familieejede Kolding Gaardbryggeri er det den ene af ejerne Nanna Grønbæk, der har sat pennen til papiret.

1: Hvad var det mest positive i 2023 for bryggeriet?
2023 var året, hvor vi lavede den “store” investering og fik bygget bryggeriet ind i den ene længe på gården.

Derudover fik vi opgraderet vores gærtanke og tappeanlæg, hvilket har gjort, at vi har effektiviseret store dele af bryggeprocessen. Det betyder, at vi i dag har et mere moderne bryggeri med en markant større bryggekapacitet og nogle omgivelser, hvor vi kan vokse, hvis det bliver nødvendigt.

2: Hvad er det for et år, I som bryggeri kigger ind i?
Vi kigger ind i et år, hvor vi vil værne om vores nuværende kunder og forsøge at få flere med på vognen. Vi er bevidste om, at markedet er presset, så vi holder lidt igen med yderligere investeringer indtil vi ser, hvor markedet lander.

3: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2024?
Vi tror, at det bliver at finde en balancegang mellem kostpriser på råvarer og prisen ud til forbrugeren. Vi forsøger at holde vores priser på et konkurrencedygtigt niveau, hvilket betyder, at vi nok i en periode må kigge ind i en mindre dækningsgrad på vores produkter.

Hvis vi kun kigger på vores egen situation, så håber vi på en god høst i år, så vi kan sikre bygmalten til næste års produktion.

Sidste års høst blev ramt af tørke, hvilket selvfølgelig har betydning for vores maltbygproduktion.

4: Hvilken øl er I mest stolte af at have brygget i 2023, og hvad gør den noget særligt?
Evergreen - vores pilsner.

Det kan måske lyde kedeligt, at vi er mest stolte af noget så simpelt som en pilsner. Men det er en stilart, der virkelig sætter store krav til bryggeprocessen og råvarerne, da de mindste fejl som regel kan smages.

Derfor var vi også utroligt stolte af, at vi er lykkedes med at brygge en pilsner på 100 % vores egen bygsort (evergreen), som vi har fået håndmaltet.

Produktet blev en super crisp pilsner med en virkelig lækker maltsmag. Med til historien hører også, at man vil kunne smage høstens kvalitet fra år til år, ligesom med vin, da vi jo er afhængige af, at vi får en god høst på gården.

5: Hvem i ølbranchen fortjener et skulderklap?
Der er så mange ildsjæle rundt omkring spisebordene, som hver dag kæmper for, at udfordre diverse onkler, tanter, fædre og mødre med diverse danske specialøl!

mandag den 29. januar 2024

Q&A 2024: Slowburn Brewing Co-op

Gå i fængsel. Ryk direkte i fængsel, selvom du passerer start indkasserer du ikke 4.000 kr. Til gengæld kan du læse de svar, som Co-Founder Amalie Knage fra Slowburn her kommer med.

1: Hvad var det mest positive i 2023 for bryggeriet?
Det må være, at vi i foråret åbnede vores taproom og biergarten i vores nye space her i det kulturelle samlingspunkt Porten i det tidligere Statsfængsel Vridsløselille, Albertslund!

Vi har altid drømt om at have vores egen bar og give noget tilbage til Vestegnen, hvor der ellers ikke er så mange gode udskænkningssteder.

Det er gået over al forventning og det er vi meget glade og taknemmelige for!

De lokale og alle dem, der holder af Slowburn, har taget godt imod vores forskellige tiltag som f.eks. langbordsmiddage, koncerter, ølsmagninger, oktoberfest, karaoke og metalfestival med Forbrændingen - og vi har virkelig nydt at servere vores øl pivfrisk og skummende direkte ned i løgnhalsen på vores søde gæster!

2: Hvad er det for et år, I som bryggeri kigger ind i?
Nu er vi landet i vores nye lokaler, så i 2024 handler det om at zoome ind på det, vi synes er sjovt og gavner fællesskab og de gode vibes, samtidig med at vi får optimeret og strømlinet vores nye knopskud, så vi sørger for at have overskud til at lægge hjerte og energi i projektet. 
Vi skal finde balancen mellem, hvad der giver økonomisk mening og hvad der opbygger og gavner alle de andre aspekter af vores kooperative projekt.

3: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2024?
Craft beer ”revolutionen" fik den brede befolkning til at værdsætte det gode øl fra mikrobryggerierne. For at overleve som branche, så ser vi det som fundamentalt, at vi sørger for at holde kvaliteten af øllet i top, så folk bliver ved med at ville betale lidt ekstra for en lokalt brygget øl.

Vi skal engagere vores publikum med underholdende og oplysende tiltag, der inviterer folk indenfor i bryggeriernes verden, så interessen og passionen bliver holdt i live. Hvis ikke øllet er godt og man har et tilhørsforhold til dem, der brygger og serverer det, så kan man lige så godt drikke en Hof på sofaen.

4: Hvilken øl er I mest stolte af at have brygget i 2023, og hvad gør den noget særligt?
Vores nye barrel aged sour Amalthaea!

I 2022 tog vi en masse forskellige bær (hindbær, taybær, jordbær, solbær og kirsebær) fra bryggerens kolonihave og blandede i en af vores vildgærede øl, der blev lagret på egetræstønder.

Efter 9 måneder blendede vi yderligere med en frisk tønde Seedling inden vi flaskede den.

Den blev udgivet her i december og er virkelig blevet en dejlig sour, som vi er utrolig stolte af.

5: Hvem i ølbranchen fortjener et skulderklap?
Det gør alle vores kollegaer, som på trods af svære tider økonomisk holder fast på ikke at lukke sig om sig selv, men finder energi og kreative ideer til collabbryg, samarbejder, festivaler, fælles events osv.

Vi tror, det er vigtigt at holde fast i fællesskabet i branchen, hjælpe hinanden og blive ved med at gøre ølbranchen til et innovativt, inkluderende og kreativt erhverv.

lørdag den 27. januar 2024

Stovt fylder 15

I dag, den 27. januar 2024, der er det 15 år siden, at Stovt så dagens lys i form af opslaget på det viste sccreenshot.

Hvis du kan ignorere pauserne, der har været undervejs, så kan du altså nu være med til at fejre, at Stovt fylder 15 år i dag.

Der er sket meget i de år.

Rigtig meget.

Den danske ølbranche er blevet langt større, langt mere voksen, langt mere professionel og langt mere kynisk.

Det er Stovt også.

Da jeg startede Stovt, der var alt spændende.

Alle nye øl og alle nye bryggerier.

Faktisk alt, der involverede øl.

Men i løbet af årene fik jeg smagt et utal af dårligt bryggede og/eller inficerede øl.

Så arbejdede jeg knap to år som bryggeriarbejder, hvor jeg oplevede ølbranchen indefra og så hvor møgbeskidt, ulideligt hårdt, dårligt ledet og uendeligt langt fra glansbilledet, det kunne være.

I forlængelse af dét trådte forbeholdene ind. Skepsissen. Kynismen.

Og ud af det trådte Stovt, som bloggen er blevet drevet de sidste mange år.

Det handler om øl, men det handler i høj grad også om marketing og forbrugerpolitik
Gennemsigtighed og opførsel.
Tendenser og udvikling.
Økonomi og miljø.

Det er i hvert fald det, jeg prøver på.

Det handler også om billige grin og en sludder for en sladder.

Det handler i bund og grund om at skrive om øl på min måde.

Det er ingen hemmelighed, at jeg er Martin fra Skibhuskvarteret i Odense. Men bortset fra én enkelt gang i Stovts barndomsår, så har jeg vist aldrig vist mig på bloggen. Det har været lettere, at lade Stovt være en ting. Så er det Stovt, der mener noget. Ikke Martin.

Det er heller ingen hemmelighed, at stort set alle billeder på Stovt optræder i sort/hvid. Det var aldrig tilsigtet, men udsprang af et elendigt kamera på en tidligere mobiltelefon. Billederne blev aldrig kønne, men i sort/hvid var de tålelige. Sådan kan en visuel profil også blive født.

Sådan har tingene udviklet sig gennem årene, bevidst og ubevidst, men godt nok til, at flere og fulgte med.

Første gang Stovt fik lov til at optræde som et voksent medie var da Amager Bryghus inviterede til brygningen af Xiquic and the hero twins – et samarbejdsbryg, der blev lavet den 1. maj 2013 sammen med Cigar City. Så stod vi der, Martin fra Stovt og en gut udsendt fra Berlingeren. Det var før samarbejdsbryggene blev et tilløbsstykke. Det var stort.

Siden er det også blevet til medieoptrædener. Både ønskede og uønskede, både citerede og samtaler, der har leveret baggrundsinfo. Det har også føltes meget voksent.

Det er blevet til artikler om medaljer, det er blevet til utallige stik i siden på Danske Ølentusiaster, det er blevet til et væld af kratteri for at pille glimmeret af de falske glansbilleder og det er blevet til en del skubben til piedestaler, for at få det kunstige ophøjede ned på jorden. Det er i min verden langt mere interessant end at tale om noter af fersken og fyrretræ.

Jeg har igennem årene været på en del bryggeribesøg og mødt en masse flinke og interessante mennesker. Det er også blevet til flere gode venskaber og bekendtskaber, hvilket er det største udbytte Stovt har givet mig.

Det er dog aldrig blevet til ølfestivaler. Så mange mennesker, så små glas, så lidt plads til fordybelse. Den eneste undtagelse er Christian Firtals Pale Ale Festival, hvor man slipper for at gå rundt og serveringerne sker i en anstændig størrelse glas. Det har ikke altid mødt forståelse, når jeg har talt fænomenet festivaler imod, men det er bare ikke mig.

15 år er alligevel en del.

Da Stovt startede var Belgien den hellige gral for alt der var øl, den gral blev undervejs rykket til Tyskland. Det ekstreme blev mere ekstremt, nu synes det at være jo sødere, jo bedre – uanset om vi taler IPA eller sort øl. Men et sted derude i fremtiden venter year of drinkability.

Til gengæld blev det aldrig year of the Lager, men et væld af klassiske stilarter har fået en opblomstring og det gør hvert år til year of the Kölsch.

De alkoholfrie øl sælger mere og mere, men smager stadig som et underlødigt produkt.

Sådan kunne jeg blive ved.

Om 15 år er der helt sikkert sket en masse mere.

Hvad sker der, når sukkervandsgenerationen bliver voksen. Er det så stadig til at sælge øl?

Hvad sker der med i takt med at gær og humle udvikles og modificeres?

Hvordan smager den seneste øltrend til den tid?

Måske er Stovt her til at tale med om det, måske ikke.

For 15 år, det er alligevel lang tid.

fredag den 26. januar 2024

Q&A 2024: Gamborg Bryghus

I dag går turen til det vestlige Fyn, hvor Stefan Sørensen, der er administrerende direktør og brygmester, står klar med svar.

1: Hvad var det mest positive i 2023 for bryggeriet?
Det mest positive for os i år har været den anerkendelse som vi har oplevet i forskellige former og formater.

Vi blev nomineret til "Årets Bryggeri 2023" (Danske ølentusiaster) og fik en 6. plads blandt bryggerier som vi ser utrolig meget op til, det betød enormt meget for os.

Derudover blev vi også nomineret til "Årets nye navn 2023" (Danish Beer Bloggers), i skrivende stund kender vi dog ikke udfaldet af denne nominering, men det ændrer ikke på hvor pavestolte vi er af det uanset hvad udfaldet bliver.

Det har også været en kæmpe sejr for os at få vores nye faciliteter i Middelfart, hvor vi har fået lager, taproom og snart også får etableret vores eget bryggeri. Det er helt utroligt, så meget det har gjort for os og forretningen, at vi er rykket ud af min private garage og har fået etableret en mere fysisk forretning med rammer vi kan vise frem og være stolte af.

Rent forretningsmæssigt, så har 2023 været et fantastisk år på trods af alle de udfordringer som der så tit er blevet skrevet om. På trods af de udfordringer, så har vi alligevel formået at øge vores omsætning betragteligt, hvilket betyder, at vi er kommet et stort skridt nærmere på vores mål, om at kunne gøre Gamborg Bryghus til vores levevej og det er vi meget taknemmelige for.

2: Hvad er det for et år, I som bryggeri kigger ind i?
Vi kigger ind i det nye år, spændte og fuld af forventninger.

Dels hvad angår vores produktions pipeline af nye produkter, fede collabs osv. Men også i særlig grad spændte på at følge alle de nye ideer og initiativer til dørs, så de kan materialisere sig i løbet af 2024.

3: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2024?
Vi har gennem de seneste år oplevet mange stigninger, på nærmest alle udgiftsposter som vedrører produktionen af vores produkter, finansiering, omkostninger osv. uden at kunne videreføre disse omkostninger til forbrugeren.

Derfor tror jeg, at den største udfordring for bryggerierne bliver at opnå en sund bundlinje. Den vil gøre, at vi kan drive og udvikle bæredygtige forretninger, hvor vi kan betale vores ansatte den løn de fortjener, have penge til at kunne sørge for, at de får de efteruddannelser de skal have for at udvikle sig, bruge penge på miljørigtige løsninger, samt at have nok frie midler til at udvikle nye forretningsområder.

4: Hvilken øl er I mest stolte af at have brygget i 2023, og hvad gør den noget særligt?
Uden at blinke er det vores "Octo X Blueberry Vanilla Marshmallow Lasi Gose", som vi er mest stolte af. Det er vi nok fordi, at det var den første sour, vi nogensinde har lavet og fordi vi ikke gik på kompromis med mængderne af råvarer som vi har brugt i den. Derfor skulle den nok også have heddet "Økonomisk Selvmord".

Vi har proppet den med 1,6 tons blåbær (ca. 1.200 bær/liter), økologisk Bourbon Madagaskar vanilje for en formue og et bjerg af skumfiduser (10 kg).

5: Hvem i ølbranchen fortjener et skulderklap?
Vi vil gerne give Jørgen fra Kvickly Middelfarts ølverden et KÆMPE skulderklap, da han har været en kæmpe støtte for os, ved bare at være den han nu en gang er - hjælpsom, rar og bundærlig.

Vi glemmer aldrig første gang, vi snakkede med ham, hvor vi spændte og nervøse henvendte os til ham nede blandt hylderne i Kvickly. Helt "grønne bag ørerne" og uden forstand på øl, prissætning osv. fik vi besvaret vores spørgsmål og gik ud af butikken meget klogere og klar til at tage næste skridt på vores rejse.

Siden da har Jørgen aldrig være bleg for at komme med konstruktiv kritik, godt som skidt, hvilket altid kan bruges til noget.

Mere generelt, så skal Jørgen også have et skulderklap for alt det han gør for øllet her i lokalområdet. Vi tror virkelig på at Jørgens daglige indsats med at få udbredt godt øl og få folk med på ølrejsen, har gødet jorden for at folk i Middelfart og omegn, har været så klar på at drikke vores øl i de mængder, de gør i dag.

Så tak Jørgen, du er en guttermand og en god ven af huset.

torsdag den 25. januar 2024

Q&A 2024: Det Lille Bryggeri

I dag er det René Hansen fra Det Lille Bryggeri, der sætter fingrene til tastaturet og svarer på spørgsmålene i årets Q&A.

1: Hvad var det mest positive i 2023 for bryggeriet?
Det Lille Bryggeri har haft et travlt år, men også et år hvor jeg har skulle holde tungen lige i munden.

Det mest positive for Det Lille Bryggeri i 2023 var at blive kåret til årets bryggeri af Danske Ølentusiaster, men jeg oplever generelt en enorm opbakning og møder så mange glade mennesker, når jeg er rundt i landet og præsentere mit øl ved diverse arrangementer og ølfestivaler.

2: Hvad er det for et år, I som bryggeri kigger ind i?
Det bliver et meget spændende år, selvom jeg er et ældre bryggeri, er der så mange ukendte faktorer i denne branche.

Priserne ændres konstant, mange bryggerier åbner og lukker, og her sidst i 2023 oplever jeg også at en del forhandlere har måtte lukke. Så jeg tror 2024 bliver et år, hvor jeg skal være meget omstillingsparat.

3: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2024?
For alle bryggerier bliver 2024 et år, hvor det at kunne balancere bliver en kunst. Priserne på råvarer drøner op og ned, vi er mange bryggerier i Danmark, så det er vigtigt at være tro mod sit koncept.

Dertil tror jeg, vi som bryggerier skal blive mere kritiske i forhold til hvor og hvordan vi vil præsentere vores øl. Der er stort set en ølfestival i hver en by. Min oplevelse er desværre at arrangørerne af diverse ølfestivalerne reelt ikke kender til et bryggeris økonomi (det ses ofte på, hvad vi som bryggerier får tilbudt for en polet/smagsprøve).

4: Hvilken øl er I mest stolte af at have brygget i 2023, og hvad gør den noget særligt?
Jeg kan ikke nævne én enkelt øl, men jeg kom med 6 nye fadlagrede øl, der havde ligget på anderledes fade end jeg normalt har lagret på (Calvados, Moscatel, Tripel Sec m.m.). Øllet var også lysere stilarter.

5: Hvem i ølbranchen fortjener et skulderklap?
Jeg er utroligt glad for mine kollegaer fra andre bryggerier. Jeg er alene i mit bryggeri, så det er dejligt at møde kollegaer og snakke.

onsdag den 24. januar 2024

Q&A 2024: Musicon Mikrobryggeri

I dag går turen til Roskilde, hvor Peter Jelsted fra Musicon Mikrobryggeri leverer svarene.

1. Hvad har været det mest positive i 2023 for bryggeriet?
Det mest positive i 2023 var at ”sommeren” startede tidligt og folk nok efter nogle år med corona osv. var klar på at komme ud. Vi havde rigtigt mange arrangementer og koncerter i året, der gik.

2. Hvad er det for et år, I som bryggeri kigger ind i?
2024 bliver året, hvor vi udbygger vores bryggeri - i form af lager, samt en tagterrasse til vores voksende publikum/antal gæster. Derudover skal flere af vores øl ud på dåser.

3. Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2024?
Udfordringerne, bliver nok, at der bliver presset på priserne på dåser og fadøl

4. Hvilken øl er I mest stolte af at have brygget i 2023, og hvad gør den noget særligt?
Vi var rigtig glade og stolte af flere af vores øl. Især vores ”Kølig kölsch” blev super populær.

5. Hvem i ølbranchen fortjener et skulderklap?
Ole Madsen og Oles kone Lotte. 

Ole har fra start af, inden jeg rigtig fik bygget/åbnet bryggeriet, bakket op. Han har besøgt os løbende og har altid været en nærværende ølkammerat. 

Æret være hans minde

tirsdag den 23. januar 2024

Q&A 2024: Spybrew

Endnu en dag, endnu en Q&A. I dag er det Jens Lynge Larsen fra Spybrew, der har svaret på Spørgsmål.

1. Hvad har været det mest positive i 2023 for bryggeriet?
2023 har været et hektisk år for Spybrew. 

Der har været travlt, men travlt på en god måde, så sjælen kan følge med. 

Bryggeriet er ved at tage hul på det fjerde år på Arnold Nielsens Boulevard her i Hvidovre og vi kan mærke, at der er en lokal opbakning, hvilket vi kan se ved vores Flydende Fredage, hvor folk kommer forbi bryggeriet for at nyde en øl eller hive øl med hjem. Selv i årets første kolde vintermåneder oplevede vi fulde huse, hvilket vi bestemt ikke havde forventet. Det var skønt, da det jo er nogle måneder, hvor folk lige skal have tid til at snuble i deres nytårsforsæt. 

Vi har også haft en del arrangementer i bryggeriet, som der er blevet taget godt imod! Vores seneste tiltag i bryggeriet er 'Bajer Banko', hvor vi har Kenneth K fra P4 - ham med Musikquizzen - til at stå for underholdningen. Det kommer vi med garanti til at afholde igen! 

Men overordnet set må det være, at bryggeriet fortsat er rigtig godt besøgt og at størstedelen af salget af de hemmelige øl foregår direkte fra bryggeriet. 

På festivalsiden har det absolut været vores deltagelse i Brewskival, der topper som årets oplevelse. Folk, som endnu ikke har oplevet Brewskival skal ikke vente for længe, da det i 2024 bliver sidste gang, at Marcus og Brewski-holdet holder deres fantastiske Brewskival.

2. Hvad er det for et år, I som bryggeri kigger ind i?
2024 bliver forhåbentlig et år, hvor vi kan fortsætte den positive udvikling i og omkring Spybrew. Flydende fredage, deltagelse i ølfestivaller - både inden for og uden for Danmarks grænser. 

Vi har i skrivende stund allerede nu to invitationer. 

Vi skal igen en tur til Vestmannaøerne i Island og en tur til Nürnberg for at deltage i Fränkisches Bierfest Nürnberg Im Burggraben. Så får man genopfrisket sit tyske :D 

Vi har også allerede aftalt en del samarbejdsbryg med både danske og udenlandske bryggerier, så der kommer en del - skal vi kalde det - ekstra spændende øl fra Spybrew i 2024. 

Det bliver samtidig et år, der kommer til at markere, at det er 10 år siden, at den første hemmelige øl fra Spybrew blev brygget kommercielt i kælderen. Det skal vi have fejret med manér og der er allerede ved at være en plan for hvordan. Vores sommerfest, der afholdes den sidste lørdag i august kommer ihverfald til at bære præg af det. 

Det bliver også et år, hvor der i Q1 planlægges indkøb af en ny dåsetappelinje, så vi bliver endnu bedre til at tappe vores øl på dåser. Så alt i alt et spændende og ikke mindst udfordrende år på den gode måde.

3. Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2024?
Jeg tror desværre ikke, at vi er færdig med at se bryggerier lukke i Danmark. De bryggerier, som i forvejen er ramt af efterdønningerne fra Coronalukningerne og energi- og råvareprisstigningerne kommer til at løbe hurtigt i 2024 for at overleve. 

Jeg tror også, at det vil være en udfordring for nyetablerede bryggerier at få hul igennem til ølbarerne, da der faktisk er mange bryggerier om hanerne på ølbarerne.

4. Hvilken øl er I mest stolte af at have brygget i 2023, og hvad gør den noget særligt?
Det er ubetinget vores nye belgiske tripel på 9,5% kaldet “Rigtig Hjert’lig”. En øl, der fik sin debut i Breinholts Julekalender i år. 

Omend tilbagemeldingerne fra afsnittet ikke var noget at skrive hjem om, så har folk taget rigtig godt imod øllen. 

Der er en lidt dybere mening med øllen og ikke mindst navnet samt etiketten. Den kommer her.

Som en hyldest til min afdøde svigerfar Ivan Madsen har jeg valgt at brygge øllen "Rigtig Hjert'lig". Et udtryk, som Ivan brugte, når der skulle skåles! Det blev altid indledt med ordene; "har I tid et øjeblik?!, hvorefter vi alle i forening svarede "Rigtig Hjert'lig". En slags erstatning for ordet "Skål!". Heraf navnet på øllen!

Etiketten er en stjerneklar himmel, hvor en af stjernerne lyser klarere end resten. Det er netop den stjerne, hvorfra bedste kigger ned. Dette er junior blevet fortalt af mormor; at når de ikke er her mere, så vil det være den klareste stjerne de kigger ned fra. 

Hvis man kigger efter på etiketten kan man se et lille ultralet fly af typen Long-ez passere forbi den klareste stjerne på nattehimlen. Flyet var Ivans og jeg nåede heldigvis at prøve en flyvetur fra Roskilde til Læsø tur/retur i den. 

Selvom øllen fik release i Breinholts Julekalender og derfor måske kunne misforstås til kun at være en juleøl, så bliver det fremadrettet en øl, som vi kommer til at brygge året rundt.

5. Hvem i ølbranchen fortjener et skulderklap?
Det gør vi sgu allesammen. Alle os, der dagligt kæmper med at sørge for at slukke tørsten hos det gode danske ølfolk.

mandag den 22. januar 2024

Q&A 2024: Skøl Brygkompagni

Dagens svar til årets Q&A kommer hele den lange vej fra Kalundborg, hvor de venlige mennesker hos SKØL Brygkompagni har taget sig tid til at besvare spørgsmålene.

1: Hvad var det mest positive i 2023 for bryggeriet? 
At vi har fået skabt en forretning og et sted, som nyder stor lokal opbakning, men også interesse uden for vores lokalområde - og at vi er nået til at kunne leve (sparsomt) af det.

Derudover har vi fået brygget nogle glimrende øl - både i vores mikroskopiske baghus-bryggeri, såvel som på kontrakt. Vi har også lavet nogle sjove collabs med henholdsvis Too Old To Die Young (Himmelskum og Nissevenner) og Ølsnedkeren (Vintermost i Permafrost), som er vellykkede og har skabt en del opmærksomhed omkring vores lille geschæft.

2: Hvad er det for et år, I som bryggeri kigger ind i?
Et år, hvor vi vil lægge en masse kræfter i at få implementeret vores nye bryganlæg, hvor vi, i langt højere grad end tidligere, kan forsyne egne haner med øl, brygget ganske få meter fra baren.

3: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2024?
Hvis man som bryggeri er afhængig af, at andre skal sælge alt det øl man brygger, så er det en udfordring, at markedet - trods flere triste lukninger i år - stadig er overmættet og at store spillere medvirker til at presse prisen på mikrobryg ned, samtidig med at prisen på bl.a. råvarer er steget mærkbart de seneste år.

4: Hvilken øl er I mest stolte af at have brygget i 2023, og hvad gør den noget særligt?
Det kunne være mange, men vi peger på vores old school West Coast IPA som vi kalder “Forstærker”. Den har en fyldig krop og en humleprofil som på én gang er nostalgisk (Centennial, Simcoe, Chinook), men også en lille moderne kant fra Mosaic, som bare (næsten) altid smager pissegodt. Det er en grusomt underrepræsenteret stilart i dag, hvor de fleste såkaldte westies er mere moderne i udtrykket.
Det er altid tilfredsstillende, at prøve kræfter med nogle af de (ny)klassiske stilarter og slippe godt af sted med det.

5: Hvem i ølbranchen fortjener et skulderklap?
Puha, der er mange der kan nævnes, men vi peger på de frivillige ølnørder fra Studenterhus Aarhus, som bankede en super hyggelig ølfestival sammen i november, hvor vi hyggede os bravt, sammen med nogle af de bedste bryggerier i DK. Stor anbefaling til alle om at besøge festivalen i 2024.

fredag den 19. januar 2024

Q&A 2024: Christiania Bryghus


Ugens sidste svar kommer fra Niels Klintø, der er medejer af Christiania Bryghus.

1: Hvad var det mest positive i 2023 for bryggeriet?
Endnu et år med mange dejlige oplevelser:
  • Flere og flere kommer forbi vores taproom "The Lab" på Christiania
  • Danske Ølentusiasters Ølfestival 2023 var igen et hit - sjældent møder man så mange glade ølnydende mennesker over så "få" timer.
  • Collabs med Rockmill, First Craft og serbiske Kabinet
  • At vise vores øl og Christiania frem gennem Christiania BeerWalks for alt fra store multinationale virksomheder og advokatfirmaer (uden at blive sagsøgt ;-) ) til de 2 veninder på en fredagstur eller en herreloge - det er sjovt.

2: Hvad er det for et år, I som bryggeri kigger ind i?
Et spændende nyt år. Vi glæder os til at have endnu flere ølnydende besøgende på Christiania, brygge nye spændende LAB:X (4 kegs limited) og collabs. Og så må vi ikke glemme Ølfestival 2024.

3: Hvad bliver den største udfordring for jer i 2024?
(omskrev lige overskiften, så vi ikke skal fortælle det samme som vores kolleger)
Det er ingen hemmelighed, at vores lokale (og udendørsområde) ikke er specielt stort - småt men hyggeligt. Den største udfordring bliver helt sikkert at få plads til alle de dejlige (øltørstige) gæster. Vi tager faktisk første skridt, her i januar, så vi kan have flere siddende gæster indendørs.

4: Hvilken øl er I mest stolte af at have brygget i 2023 og hvad gør den noget særligt?
Det er (heldigvis) svært... men hvis vi skal vælge, så bliver det "Legalize It" - en super lækker, frugtig, hazy IPA på kun 4,7% (indrømmet, vi har haft en tendens til at lave vores IPAer en del stærkere).

Med Legalize It har vi sammen med Tuxen, Kaka, Klumpen, Pharfar, Generalens Hampa, General Knas, Musik Loppen, Pigegarden, CSC, Sensimilla.dk, Christiania Art Gallery, Christiania Seedbank, Jimmy, Møller, Cutter, Smells Like Business, MartinSundstrom.dk og Christopher Horan givet vores holdning til Cannabisdebatten i Danmark - en øl og holdning som der er blevet taget rigtig godt imod.

5: Hvem i ølbranchen fortjener et skulderklap?
Vores skulderklap går igen igen ud til dem der nyder og sætter pris på Craft Beer - uden deres støtte ville vi se endnu flere lukninger, makro-barer og 5 stk. for en hund fake craft i supermarkederne.

torsdag den 18. januar 2024

Q&A 2024: Frisk Bryg

Turen går i dag til Sønderjylland, hvor Rasmus Hansen Frisk, Dennis Hokkerup og Henrik Hansen fra Frisk Bryg leverer svar til Q&A.

1: Hvad var det mest positive i 2023 for bryggeriet?
Vi startede året ud med en ny mand på holdet og i virksomheden, Dennis Hokkerup fra Hokkerup Bryg. Dennis har tunnelsyn, når der skal brygges; han fokuserer kun på processen, og intet kan hive ham ud af den trance. Det har gjort, at vi har leveret endnu mere øl end forventet.

2: Hvad er det for et år, I som bryggeri kigger ind i? 
Vi vil maksimere produktionen, og så står der nye investeringer for døren, som vi ikke kan løfte sløret for endnu. 

Vi skal helt tilbage til de lokale historier og ud at flaske dem rundt omkring i Aabenraa kommune. Som startup, uden nogen former for ekstern kapital eller forpligtigelser overfor investorer, vil vi kigge ind i et år, hvor vi begynder at lancere øl under vores “subbrand” Bryggerens Frikvater. 

Dennis træder her ind på sin "legeplads", hvor kreativiteten får frit spil. Her, uden begrænsninger, hvor han normalt navigerer indenfor rammen, smagen du kender, bare bedre! 

Det, du kan forvente af Bryggerens Frikvarter, er resultatet af Dennis' legende kreativitet. Bryggerens Frikvarter er mere end en øl - det er et vindue ind til Dennis' verden af bryggerkunst, hvor smag og kreativitet går hånd i hånd. Når du tager en tår, kan du opleve, hvad der sker, når en brygger får lov til at udtrykke sig frit. 

3: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2024? 
Danskernes villighed til at købe kvalitetsøl på grund af inflation og rentestigninger. De stigende råvarerpriser tror vi bestemt vil få betydning. 

4: Hvilken øl er I mest stolte af at have brygget i 2023, og hvad gør den noget særligt? 
Hele Sloe Death-projektet. Vi lancerede øllen på Escobar i Århus, hvor vi transporterede øllene i en rustvogn, hvor der lå en kiste med øllene i. 

Vi havde 35 flasker, hvor der medfulgte et unikt designet kranie som flaskeholder, der var printet i genbrugsplast fra verdenshavene. 

Vi solgte flaske 1 til 3500kr og flaske 35 til 2500kr på auktion. Vi er særligt stolte af budskabet bagved, som var Sloe Death - Memento mori, alt vi har er her og nu! 

Budskabet handler om, at vi ikke skal være bange for at dele svære ting med dem, vi har tættest på os. Der er meget mere til den del, så spørg os endelig. 

5: Hvem i ølbranchen fortjener et skulderklap? 
Vi vil gerne give Kolding Gårdbryg et kæmpe skulderklap for at være imødekommende, hjælpsomme og ikke mindst for at være tilgængelige som sparringspartnere.

onsdag den 17. januar 2024

Q&A 2024: Ølsnedkeren

Fra Ølsnedkeren er det direktør Thomas Staune, der byder ind med svar på årets Q&A-spørgsmål.

1: Hvad var det mest positive i 2023 for bryggeriet?
Der er heldigvis mange ting vi kan vælge imellem. Men det mest positive må nok være at vi har fået ny brygger ombord i form af Nickolai Vest. Det har været vigtigt for os at finde den helt rigtige brygger som kan hjælpe os med at forsætte udviklingen i ølbranchen, så vi hele tiden kan lave nye drikkevenlige og udfordrende øl til folk.

2: Hvad er det for et år, I som bryggeri kigger ind i?
Et år med mange nye samarbejder med andre bryggerier og herudover at skænke en masse god fadøl til glade mennesker i gode omgivelser.

3: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2024?
Der er desværre her i slutningen af 2023 mange dygtige danske bryggerier som har måtte dreje nøglen om. Det handler for mange bryggerier om at finde balancen mellem at lave sjove ting, men også at få det til at løbe rundt økonomisk og det vil være et vigtigt punkt for mange bryggerier i 2024.

4: Hvilken øl er I mest stolte af at have brygget i 2023, og hvad gør den noget særligt?
Der er mange at vælge imellem. Men vi har brygget vores første Cold IPA i år og det har været sjovt at at prøve sig af med den stilart.

5: Hvem i ølbranchen fortjener et skulderklap?
Det er der virkelig mange som fortjener, men den går alligevel til folk der prioriterer at købe dansk mikrobryg. Udvalget er så stort fra internationale bryggerier i dag, så folk der prioriterer at større op om danske bryggerier har en speciel plads i hjertet hos Ølsnedkeren.