Herslev Bryghus - Stjernebryg (20 års jubilæumsudgave)

Det er ikke alt nyt, der er godt nyt, men det kan dælme være spændende, hvilken slags nyt det er!

Sådan har jeg det i hvert fald med jubilæumsudgaven af Stjernebryg, der i anledning af bryggeriets 20-års fødselsdag er blevet brygget i en mere potent udgave. 

Den udgave er blevet lagt på fade og senere blandet med noget af den nye Højoktansstjernebryg, som ikke har været på fade.

Sådan hænger det i hvert fald sammen, hvis jeg husker historien ret.

Etiketten på jubilæumsudgaven er mangelfuld, når det gælder oplysninger. Ingen steder kan det f.eks. læses, hvilke fade der er blevet brugt.

Hvis du er ny hos Stovt, kan jeg fortælle, at Stjernebryg er min foretrukne juleøl. Jeg køber tre hvert år, sætter to i kælderen og henter to op fra tidligere årgange.

Det er en forrygende gemmeøl. 

Ganske enkelt.

Og en forrygende øl. 

Ganske enkelt.

Jubilæumsudgaven af Stjernebryg er på 10,8 %, hvor den normale udgave er på 9 %. 

Hvis du er gammel nok, kan du måske huske, at den var på 8 % indtil for 7-8 år siden.

Jubilæumsudgaven er helt sikkert en øl, der lige skal stå et kvarter, hvis den bliver hentet direkte fra køleskabet. Serveret køleskabskold er den meget stram og boozy. Oplevelsen bliver mere elegant i takt med, at temperaturen stiger - altså, indtil den bliver for varm.

Det er en potent og meget fyldig øl, der smager brændt og karamelliseret.

Jeg kan ikke fange fadene. Det har jeg set, at andre har. Ud fra deres beskrivelser lyder det, som om der er brugt rødvinsfade. Det er der også tidligere blevet brugt til at fadlagre Stjernebryg på, så det ville give mening.

Normalt vil fadpræg give en rundere øl. Det er der ikke tale om her. Jubilæumsudgaven af Stjernebryg er et kraftværk. Den er ikke brutal, men den er massiv. Den er et egetræ blandt de spånplader, der udgør hovedparten af juleølsudvalget.

Kan du lide Stjernebryg, vil du nok også kunne lide denne udgave.

Hvis ikke, så nevermind.

Jubilæumsudgaven er også købt til kælderen, og jeg tænker, at et par år vil gøre den godt. Hvis det boozy tones ned, bliver det en flot øl.

Måske endda næsten lige så god som udgangspunktet.

Thisted Bryghus - Limfjords Juleporter

Juleudgaven af Limfjordsporteren har formået at skille ølvandene som få øl før den.

"Den er for sød, for kunstig, for vaniljet eller slet og ret bare for meget," er de gængse argumenter fra nej-siden.

På ja-siden, hvor jeg holder til, er den en fin bastardudgave af en af de mest ikoniske danske øl.

Væk er lakridsen, alkoholen er pumpet op, og så er der tilsat vanilje og portvin. Det er sådan i grove træk forskellen.

Portvinen gør ikke det store væsen af sig; den er en stram note i baggrunden. Vaniljen kan lugtes, men efterlader et ristet bidrag, der får øllen til at smage lidt mere eksotisk end, hvordan man ellers forestiller sig ting fra Thisted og omegn smager.

Hvis du kender den, smager den meget, som den har gjort de foregående to år.

Det er godt, hvis du er på ja-siden.

Er du på nej-siden, så fisk noget andet ud fra køleskabet.

Poesibogen: Kristina Laursen, Øl Biksen

Højt oppe mod nord. Helt oppe i Frederikshavn. Der ligger Øl Biksen. Butikken ejes af Kristina Laursen, der velvilligt har svaret på spørgsmålene i Stovts poesibog.

Udover butikken i Frederikshavn, så kan du besøge Øl Biksens webshop og finde butikken på Facebook.

Hvad er din yndlingsøl?

Uhhh, den er svær. Synes ikke jeg som sådan har én yndlingsøl. Hos os er det nok mere et yndlingsbryggeri. For der er altid øl fra Observatoriet i køleskabet. Ikke en bestemt øl, men et udvalg som skifter lidt i takt med, hvad Simon sender på markedet.

Hvad er din yndlings øltype?

Igen er jeg nok lidt træls, for jeg har ikke en yndlings-øltype. Det kommer nok an på i hvilken sammenhæng jeg skal nyde øllet – tidspunktet, selskab og anledning.

Men når ret skal være ret, er der nok nogle øltyper som jeg er gladere for end andre. Jeg har altid været glad for stouts, og gerne uden adjuncts. Det var det mørke øl, der var starten på min ølrejse, og kærligheden til det hænger ved. Senere kom det syrlige øl til, og det gik også hurtigt hen og blev en af favorit-ølstilarter. Især øl som Wild Ales sætter jeg stor pris på, med deres ofte komplekse smagsindtryk.

Hvor køber du dine øl?

Når øllet ikke kommer fra min egen lille gesjæft, Øl Biksen, så køber jeg gerne øl hos andre danske bottleshops. Og det er et must, når jeg kommer rundt i landet, at besøge forskellige shops, for at finde lækre øl og samle inspiration til egen butik. Jeg handler også gerne direkte hos de danske bryggerier, både på selve bryggeriet eller deres egen webshops.

Hvad er din største øloplevelse?

Den største øloplevelse??? Et stort spørgsmål. Jeg kan ikke komme i tanke om én specifik begivenhed som den største oplevelse. Det største for mig er nok mere det at være blevet en del af branchen.

At opleve, hvordan det har været at blive ”taget imod” - ikke som konkurrent, men som kollega og samarbejdspartner.

At opleve den danske, og til dels også den europæiske ølverden som ”én stor familie”, hvor man vil hinanden det bedste, hjælper hinanden og glædes over andres succeser.

Hvad er det øl kan, siden det er så godt?

Det kan give store oplevelser, både på smag og oplevelser. Øl er mangfoldigt og kan bringe mennesker sammen i et fællesskab. I fællesskabet om øllet, skabes der relationer og venskaber på tværs af alder, køn og landsdele/verdensdele.

Der skabes samtaler over en god øl - både om øllet, men også om alt muligt andet. Og ofte selv om man ikke kender hinanden i forvejen. Tænk bare på hvor mange forskellige mennesker, man taler med som gæst på f.eks. en ølfestival.

Vintage: Amager Bryghus - The Boobrie (2019)

The Boobrie kunne godt lyde som en større nordengelsk sø.

Det er det ikke.

Det er en 11 % dobbeltmæsket Imperial Stout fra Amager Bryghus, der lå på whiskyfade før den blev tappet for lidt over 5½ år siden i 2019.

Siden da har flasken ligget i Stovts ølkælder. Egentlig for længe, men til trods for at den har nået en alder, hvor chancen for at få en god oplevelse er minimeret, så har denne anmeldelse en lykkelig slutning.

Duften er fantastisk. Rosiner, brændt sødme og alkohol.

Et par bobler forsvinder hurtigere end de kan tælles, da øllen hældes op. Så der er fuldstændig havblik på overfladen af den engelske sø, der er så mørk, at der kun kan gisnes om, hvad der gemmer sig under søspejlet.

Der er dog mere liv end overfladen afslører. Bittesmå bobler, men liv.

Jeg husker whiskypræget som noget mere markant. Det er der stadig, men det har trukket sig helt ind i øllet og fornemmes som en skjult kant i smagen, der dog sagtens kan mærkes.

The Boobrie er ældet med værdighed. Den er fyldig med et behageligt spor fra fadlagringen, den er ristet, uden at der er bitterhed, men mest af alt er den i balance.

Jeg har haft en del af The Boobrie stående i kælderen, men denne har absolut været den bedste oplevelse.

Et elegant glas øl til en mørk aften, hvor efteråret kan mærkes.

Poesibogen: Heinrich Loff, Smagen af øl

Hvorfor køre over grænsen efter øl, når du kan nøjes med at køre til Rødekro? I byen med de mange menigheder, der finder du Smagen af øl, og i Smagen af Øl, der finder vi Heinrich Loff. Han har været så flink at besvare spørgsmålene i Stovts poesibog.

Find og følg Smagen af øl på Facebook.

Hvad er din yndlingsøl?

Det er nok det allersværeste spørgsmål i verden. Vildgæret, Stout eller en dejlig humlet IPA alt efter hvornår på året man skal nyde en øl. Jeg har svært ved, kun at vælge en type, så jeg har valgt tre forskellige:

• Stout: Griffin Claw - Flying Buffalo BA Double Barrel Reserve 2022
• Vildgæret: Observatoriet - Oberon
• IPA: Stepping Stone - Condence

Hvad er din yndlingsøltype?

Lige nu og her i 2024 er det de vildgærede øl, der virkeligt har fået plads i mit hjerte. Jeg synes, at vi har nogen fantastiske bryggerier i både Danmark og Sverige. Bl.a. Observatoriet, Penyllan og Flying Guru Brewery.

Dog vil Stout og fadlagret stout altid høre til mine yndlings-øltyper.

Hvor køber du dine øl?

Jeg handler i næsten alle de ølbutikker og bryggerier, jeg kommer forbi både i Danmark og i udlandet. Jeg elsker den personlige service og snak med de entusiastiske medarbejdere/ejere i butikkerne. Det giver bare en super oplevelse i stedet for at handle på nettet. Desuden, køber jeg jo også lidt i min egen ølbutik Smagen af Øl.

Hvad er din største øl oplevelse?

Jamen for dælæmæ, som vi siger i Sønderjylland

Det var, da jeg skænkede Sippin Into Darkness fra Lervig/Hoppin Frog. Denne kraftfulde fantastiske øl slog benene væk under mig. Fadnoterne, vaniljen, kakaoen, den brændte chokolade og maltsmagen er virkelig i balance. En fremragende øl i verdensklasse.

Hvad er det øl kan, siden det er så godt?

Det med øl er blevet til noget, man sidder og hygger sig med i gode venners lag. Det er ikke bare at få bællet en masse bajere ned. Nu mødes man og deler og smager forskellige øl sammen. 

Øllets verden er så stor, og der kommer hele tiden nyheder, og derfor bliver en hyggeaften med ølvennerne aldrig kedelig. Ikke at forglemme alle de fantastiske ølfestivaler og bryggerier, som gør, at øl bare bliver et større og større hit for alle, uanset køn og alder.

Klummen 71: Sponsoreret øl

(Den nedenstående tekst er skrevet til min LinkedIn-profil, men den får nu også et liv som klumme)

Hvordan smager en øl, der koster 999 kroner?

Det spørgsmål kan jeg snart besvare. For flasken på billedet, der er en del af Carlsbergs Signature Alchemy Brew Series, koster tilfældigvis de førnævnte 999 kroner.

At jeg står med den, er et brud på den måde, jeg normalt skriver om øl på.

Skulle du ikke vide det, så har jeg de sidste knap 16 år drevet ølbloggen Stovt, der når den er bedst, er landets mest slagkraftige ølblog og når den er værst, stadig med længder er den mest velskrevne danske ølblog.

Hvad den for tiden ikke er, er landets mest aktive ølblog.

Stovt er simpelt drevet. Der er bloggen, der er en Facebookprofil og der er lige nu 1.332 individer, der følger med.

Det er ikke meget i det store sociale medielandskab, men ganske pænt for en dansksproget ølblog, der hellere forundres over ølbranchen end taler om smagsnuancer.

Jeg har dogmer.

Jeg anmelder for eksempel ikke sponsorerede øl.

Hvorfor?

Fordi det er svært at sige noget grimt om gratis øl.

Fordi jeg gerne vil bevare min integritet.

Fordi jeg ikke vil skylde nogen noget.

Derfor forstår jeg heller ikke hele influencerbranchen, der i mine øjne fremstår som en stak kuraterede reklameblokke, som jeg ikke kan se, hvordan nogen kan have interesse i, men det er en sidebemærkning.

Bliver jeg tilbudt sponsorerede øl, så tilbyder som regel afsenderen at benytte dem i en konkurrence.

Det giver noget til Stovts følgere, det giver omtale til bryggeriet og jeg skal ikke slå krøller på tungen for at balancere mine ord.

Alligevel står jeg på billedet med en sponsoreret øl fra Carlsberg til 999 kroner.

Jeg kunne aldrig finde på, at give 999 kroner for en øl, men jeg var for nysgerrig til at sige nej.

Ingen øl er 999 kroner værd.

Ikke bedømt på smagen alene. Det er ganske enkelt udelukket.

Det interessante ved sådan en flaske er:

• Hvorfor bliver den lavet?
• Hvad retfærdiggør prisen?
• Hvem er den lavet til?

Det bliver de spørgsmål, der kommer til at udgøre udgangspunktet, når der snart skal skrives om den.

Det er langt mere interessant end nogen smagsnote.

I hvert fald for mig.

Og jeg bilder mig ind, at jeg så kan gå fra anmeldelsen af en sponsoreret øl med min integritet i behold.

Klummen 70: Den uddøende ølkælder

Til tider har tingene det med at træde hinanden over tæerne.

Som nu forleden, hvor jeg gik i kælderen for at hente en håndfuld øl.

Den ølkælder, som engang var en overflod af papkasser, der bugnede med mørke øl, er nu tre papkasser og en tysk ølkasse i plast, der alle har plads til flere flasker.

Jeg er blevet ældre, antallet af ølsmagninger er svundet ind og nørderiet er aftaget.

Der er mange gode grunde til, at min ølkælder er minimeret – og i år bliver den eneste tilføjelse nok tre Stjernebryg fra Herslev Bryghus, der vist også var den seneste forøgelse i flaskeantallet dernede.

Når jeg taler om, at tingene træder hinanden over tæerne, så er det fordi, at da jeg havde opdateret min liste over kælderens indhold, der stødte jeg på en ny artikel hos Craft Beer and Brewing.

En artikel, der desværre er gemt bag en betalingsvæg, men som det er muligt at læse nok af, til at konstatere at jeg ikke er den eneste, der har forsømt min ølkælder.

“Fast forward to today, though, and beer cellars almost seem to be a thing of the past. A decade ago, a post about drinking a five-year-old Bourbon County would have stirred excitement; today, it mostly garners scorn. People who kept beer cellars might now express some bitterness over the practice, or else dismiss it entirely. Breweries, meanwhile, have generally moved away from encouraging it.”

Artiklen er skrevet af Patrick Dawson, der meget passende har skrevet bogen Vintage Beer. Til stadighed den bedste bog jeg har læst om øl.

Men hvorfor er det, at ølkælderen er uddøende?

Er det en generationsting?

Noget der hører os førstegenerations craft beer-drikker til?

(Og ja, det er en definition, der er åbent for fortolkning, men spil lige med.)

Er det fordi, at de sorte øl efterhånden er så massive sukkerbomber dopet på smagshormoner, at et par år i en mørk kælder gør fuck all for smagen?

Er det fordi haze og hype ikke vinder noget ved lagring?

Jeg gad godt læse Patrick Dawsons bud, men …

Mon ikke virkeligheden handler om, at både øllet og øldrikkerne har rykket sig?

Hvad de har gjort i al den tid, øl har været oppe i tiden.

Vildere, stærkere, ældre – session, surt, specielt – ølverdenen er en bølge i evig bevægelse, der går op og ned, bringer nye ting med sig og trækker det gamle ned og drukner det i mørket.

Jeg har omkring 50 øl tilbage i kælderen. Et antal, der forsat vil blive minimeret det næste stykke tid.

Det er dog ikke planen at ramme nul. Til det er min glæde ved Stjernebryg med en håndfuld år på bagen for stor.

Men min interesse i at investere og se, hvad der sker, hvis en given øl får et par år i kælderen. Den er så tæt på nul som den kan komme.

Og dét er åbenbart en del af en trend.

Bryggeriloggen 35: Kerteminde Bryggeri

Det er ikke altid, at man opdager, hvad der sker i ens egen baghave. I hvert fald har Kerteminde Bryggeri eksisteret siden 2022, men det var først forleden, jeg blev opmærksom på det. Derfor greb jeg fat i Per Bendiksen, der står bag og satte ham til at svare på spørgsmålene fra Bryggeriloggen.

Følg Kerteminde Bryggeri på Instagram her.

Læs mere om Kerteminde Bryggeri her.

Bryggeriets navn?

Kerteminde Bryggeri

Siden hvornår?

Den første kommercielle øl kom i 2022, men først i år (2024) er vi begyndt at have forhandlere osv.

Fantombryggeri eller "rigtigt" bryggeri?

Kontraktbryg - for nu..!

Hvem står bag?

Det gør Per Bendiksen som brygger.

Lukas Rasmussen (marketing og logistik)

Bjarne Nygaard (Pers far, desværre gået bort i 2023).

Hvordan kom det så vidt?

Det er jo en hobby, som har taget relativt meget overhånd. Det startede som et far og søn projekt med 15-20 liters hjemmebryg ad gangen.

Som blev til 50 liter ad gangen.

Som blev til 100 liter ad gangen.

I dag brygger vi 300-400 liter pr. batch alt efter variant.

Hvad er planen?

På kort sigt er det jo at brygge en masse juleøl.

Derudover skal vi henover efteråret gerne have udvidet vores antal af forhandlere. Lige nu har vi en håndfuld. Omkring nytår skal vi gerne have mindst 10.

På længere sigt er planen uden tvivl at have eget bryggeri i Kerteminde. Vi leder med lys og lygte efter et egnet lokale - som er til at betale. Så hvis nogen hører noget, så sig til!

Hvilke øl skal vi forvente?

Hos Kerteminde Bryggeri kan man forvente en core-range af velafbalancerede øl med smag.

Derudover kommer der en del ret vilde og grænsesøgende øl.

Klummen 69: Hvedeøl

Forleden i supermarkedet sneg jeg en Erdinger hvedeøl ned blandt de andre varer i et pludseligt anfald af nostalgi.

De unge blandt jer vil måske ikke forstå det, men der var engang, hvor hvedeøl var noget tæt på eksotisk.

Det var øl, der smagte af noget andet end øl.

Eller måske bare af en anden slags øl.

Tidspunkt?

Omkring årtusindeskiftet, altså for et sølvbryllup siden.

Jeg prøver engang imellem at stykke starten af min interesse for øl sammen.

Det er som regel kun brudstykker, der kommer frem.

At købe Fosters i Fakta, fordi det var udenlandsk.

 

At gå på Carlsens Kvarter og i blinde vælge øl fra kortet – og ramme forkert så uendeligt mange gange.

At slå vejen forbi bageren, der lå tæt ved hovedvej A9. Fordi de dage, hvor toget ikke kørte og pendlerturen fra Odense til Svendborg blev gjort i bus, der gik vejen lige forbi. Her var der et køleskab med øl fra Refsvindinge. Det var også noget andet.

Det er det i glimt.

Så var der de større ting, som for eksempel hvedeøl. Der var tilgængelige, noget dyrere end almindelige øl, men også en fornøjelse at drikke.

Også æstetisk, i hvert fald efter jeg fik fat i et par ægte hvedeølsglas.

Højt hævede og højt hævet skum.

Det var en evig diskussion, hvorvidt Franziskaner, Paulaner eller Erdinger var bedst. En diskussion, der vist aldrig fandt sit svar.

Og så en dag, så var løbet ligesom kørt.

De danske bryggerier blomstrede op, det sorte øl fandt vej ind i min verden og hvedeøllet forsvandt, for aldrig at blive set igen.

Hvedeøllet blev det kedelige alternativ i forhold til alt det andet, der dukkede op.

Nu ligger flasken med Erdinger så i køleskabet.

Den har endnu ikke været det mest spændende alternativ, blandt flaskerne derinde.

Hvilket er sigende.

Men måske en dag.

Og måske hvedeøl stadig kan noget.

Jeg kan faktisk ikke helt huske det.

Lakridsøl

Kan du huske for 10-15 år siden, da lakrids lige pludselig skulle i alt?

Det var en vederstyggelighed.

Det skulle også i øl.

Det gjorde det ikke bedre.

På den anden side. Ingen lakrids i øl = ingen Limfjordsporter. Det ville også være trist.

Så som med så meget andet, så behøves der ikke trækkes to skarpe fronter op. Sandheden findes sandsynligvis et sted i midten.

Skæbnen ville dog at jeg for nylig endte med at servere to øl, der indeholdt lakrids, for mig selv. Det var dog ikke helt planen.

Da jeg i sommerferien var forbi Esbjerg Bryghus, der købte jeg deres Imperial Porter Double Shot of Liquid Courage. Den var på 12,5 %, hvilket er højere end der, hvor jeg er på hjemmebane, men smagsnoterne sagde lakrids, kaffe og ristet malt – så jeg tænkte, at det ikke lød synderligt sødt, men snarere kradsbørstigt, så den fik en chance.

Jeg har skrevet om det før og nu gør jeg det igen. Det er en svaghed fra min side, at jeg glemmer at kigge på ingredienslister. Det gjorde jeg først, da jeg servede den.

Første ord: Laktose. Okay, så sødme kunne nok forventes.

Næste ord: Rålakrids … og så kom det ellers som perler på en snor: Stjerneanis, fennikelfrø, lakridsrod … alt, der på den mindste måde kunne understøtte smagen af lakrids, havde fundet vej i brygget.

Smagen var derefter.

Faktisk var sødmen ikke overvældende, til gengæld var smagen tung. Hvilket blev understøttet af en forholdsvis svag karbonering.

Jeg bilder mig ind, at det var fennikelfrøene, mere end noget andet, der havde sat foden tungt på smagsspeederen.

Beslutningen blev egentlig taget allerede efter første tår, men jeg holdt ud, til jeg var en tredjedel nede i øllen. Så gav jeg op og skiftede indhold i glasset.

Da jeg ligeledes i sommerferien var et smut forbi Løkken Bryghus, der købte jeg et par flasker Fuldrigger. En Dark Ale på 5,5 %, der skulle vise sig også at indeholde lakrids.

Igen, husk at tjekke ingredienslisten.

Nu, hvor der var taget hul på lakridsøllene, så valgte at jeg at gå linen ud.

Det er ikke meget, der egentlig er at sige om Fuldrigger. En behagelig og forholdsvis dæmpet mørk øl, der ikke gjorde det store væsen af sig. Lakridsen understøttede fint resten af øllen og modbeviste de tanker, der blandede sig med bandeordene, da jeg kæmpede med Double Shot of Liquid Courage.

Så altså ... alt med måde, især når det gælder lakrids i øl.

På besøg i Erlings Flaskebutik

Forrige lørdag gik turen til det nordjyske med et stop i Aarhus undervejs.

Hvilket også betød et besøg i et par af de lokale ølbutikker.

Første stop var Erlings Flaskebutik.

To sekunder før jeg drejede om hjørnet ind til Mejlgade, der nåede jeg lige at spotte Erlings Jazz- & Ølbar på den anden side gaden, som et tegn på, at jeg var på rette vej.

Aarhus er ikke en by, jeg har løbet på dørene. Så bortset fra stednavne, der er det ikke meget, jeg kender til de relevante ølsteder i byen.

Det var tæt på ren idyl at ankomme til butikken. Solen slog ned på den blågrå facade og varmede de røde bænke op, der blev befolket, mens jeg gik rundt i butikken.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forventet, men jeg fik mere, end jeg havde regnet med.

Erlings Flaskebutik må være Danmarks bedst indrettede ølbutik. Tæpper på gulvet, farver på væggene og blød pianobåren jazz på anlægget. Lækkerhedsfølelsen gik i max.

Jeg blev budt velkommen og spurgt om det var okay, at der blev talt engelsk til mig. Det var det. Jeg gætter forsigtigt på, at ekspedienten var tysk – dialekten lød i hvert fald derhenad. Det er til gengæld helt sikkert, at ekspedienten var en flink fyr.

Han bød på en tår øl, som jeg venligt afslog ved udsigten til endnu 150 kilometer bag rattet i bilen og så lod han mig forstå, at spørgsmål var meget velkomne.

Butikkens indretning gav lyst til at blive hængende. Modsat mange andre ølbutikker, så var der også luft, så jeg ikke følte mig kastet direkte ind i ekspedientens intimsfære, så snart jeg trådte over dørtærsklen.

Udvalget var stort, især tænker jeg, at folk med hang til det sure vil føle set i butikken. Der var skiltet i køleskabene, så det var let at få overblik - også som udefrakommende - og generelt var det let at navigere rundt i butikken.

Jeg var gerne blevet hængende, jeg havde gerne taget en øl på bænkene foran butikken, jeg kunne snildt have brugt flere penge og jeg er lidt træt af, at jeg ikke fik spurgt, hvad der var på anlægget, for det var jazz efter min smag.

Erlings Flaskebutik var ganske enkelt et forrygende bekendtskab, som jeg håber at møde igen.

Tilbage er kun spørgsmålet: Er Erlings Flaskebutik Danmarks bedste ølbutik?

Bryggeriet på Restaurant Aroma

Der er to bryggerier på Fanø.

Fanø Bryghus kender de fleste, men på den lokale Restaurant Aroma er der også installeret et bryganlæg, der forsyner restaurantens gæster med økologiske øl.

Under en strøgtur i Nordby tog jeg en hurtig pause fra familien og bestilte en lille af hver.

De to øl i udvalget var en hvedeøl og en Ale. Ikke noget jeg normalt ville bestille, men nu er jeg i så mange år gået forbi restauranten og har tænkt, at jeg skulle få smagt øllet derinde, uden at det er blevet ved andet end tanken.

Det er ikke fordi, der er det store at sige til øllene. De virkede begge meget spot on i forhold til, hvad der kunne forventes. En del sødme i den brune Ale og hvedeøllen kunne smages, hver gang jeg småbøvsede den næste halvanden time.

At jeg ikke synes, at de to øl var nogen åbenbaringer, det skal ikke tolkes negativt. Dels er smag og behag forskellig – og jeg ville normalt ikke bestille nogen af de to typer, dels så er øllene utvivlsomt brygget til at passe til retterne på menukort – eller måske snarere til gæsterne i restauranten.

Gedigne øl og en fin måde at højne oplevelsen af et restaurantbesøg på. Måske endda et eksempel til efterfølgelse. Betjeningen var i hvert fald – toppoint for venligheden herfra.

Et smut forbi Ølshoppen hos Esbjerg Bryghus

I fredags ankom jeg til Esbjerg i selskab med den ene af ungerne, der gerne ville tage en del af turen til Fanø i tog. Det betød en gåtur igennem Esbjerg på vejen til færgen.

Den tur gik forbi Esbjerg Bryghus, der ligger placeret i Jyllandsgade, en sidegade til gågaden, ikke forfærdelig langt fra færgelejet.

Esbjerg Bryghus består af en bottle shoppen Ølshoppen ud mod gaden og et tap room i gården.

Ølshoppen er ikke overpyntet, men en fin kombineret øl- og pladebutik holdt i en simpel og afdæmpet cool stil. Der var Arctic Monkeys i højtalerne, da vi ankom og Pulps Different Class stod forrest i en kasse på gulvet. Så ingen grund til at klage over den musikalske del fra min side. Jeg følte mig hjemme.

Øllet var inddelt i sort, surt, belgisk, ”vores eget”, humlet, alkohol- og glutenfrit. Det var den hurtige introduktion vi fik til opdelingen af flasker og dåser. Tre køleskabe indeholdt alt undtagen det sorte, hvilket gav et udvalg på omkring 100 forskellige øl (løst anslået).

Adskilt fra forrummet var der et lokale med et stort bord i, der vel bruges til smagninger. Det blev også brugt til gennemgang, hvis man fra butikken skulle om til gården.

Vejret viste sig fra sin mest grå side, men på en sommerdag med reelt sommervejr, der kunne jeg godt forestille mig, at stemningen i det lille gårdmiljø kunne være ret fint. Selve serveringslokalet kiggede jeg kun på udefra, men set derfra, der virkede det råt og rustikt indrettet.

Stemningen i butikken var afslappet og jeg følte mig både velkommen og hjemme i butikslokalet. Hvem end det var, der tog sig af ekspeditionen i fredags, så er der skulderklap herfra for både humør og hjælpsomhed. Det var et fint besøg, der gav mig lyst til at vende tilbage.

Mit indkøb var overskueligt. Det blev til en Imperial Stout, en Dortmunder og en NEIPA – alle fra Esbjerg Bryghus. I alt var der en syv-otte øl fra bryggeriet på flaske og dåse, der også bød på surt, fadlagret sort og flere humlede varianter.

Jeg har ikke været forbi Esbjerg Bryghus og deres bottle shop før, så det var et nyt sted, en ny oplevelse og til og med en absolut godkendt en af slagsen.

Nyt bryggeri på vej - Keldling Brew

For et par uger siden tikkede der en mail ind fra Keld Ølykke, der spurgte om jeg kunne have lyst til at give feedback til et par øl.

Det kunne jeg godt.

De tre øl jeg fik tilsendt, var testbryg til hans kommende bryggeri Keldling Brew, som jeg i løbet af vores mailkorrespondance fik spurgt ind til.

Egentlig er Keld civilingenør og arbejder som softwareudvikler, men efter i en periode at have arbejdet som konsulent med eget firma, hvor han fik oparbejdet både den fornødne kapital og erfaring med virksomhedsdrift, giver han nu opstarten af eget bryggeri et skud.

Bryggeriet bliver ikke større end at det kan placeres i en kælder på hjemmeadressen. Her tages der tre rum i brug, så der i alt er 36 kvadratmeter at gøre godt med.

Bryganlægget er et elektrisk pilotsystem på 180 liter (1 barrel), den samme størrelse som de to tanke. Både bryganlæg og tanke er fra Blichmann. Dertil kommer et par tønder Keld har overtaget fra Brygbrygbryg og et par vinballoner til funky eksperimenter.

I første omgang kommer øllet kun som fadøl, for ikke at skulle bruge tid på processen med at smide det på dåser.

Hele projektet skal ses som et proof of concept, der viser, at det er muligt at drive et moderne og meget lille bryggeri med afsæt i alternative bryggeprocesser, hvor øllene for eksempel brygges uden kogning.

Keld forklarer. ” Temperaturen skal højt nok op til at få bitterheden ud af humlen og for at tilberede urten. De sidste ca. 20 grader op til kogning undlades dog, så urten bliver mere blidt tilberedt. Det sparer både tid og energi, desuden bilder jeg mig ind, at urten beholder flere detaljer, mens man omvendt kan skabe nye detaljer ved kogning.”

Alligevel er det målet, at der skal holdes fokus på drinkability. Det endda til trods for at Keld lige nu arbejder med et dogme, der hedder, at der ikke må bruges Citra og Mosaic i øllet fra Keldling Brew, for at undgå de mest gængse humlesorter.

Når bryggeriet starter op, så handler det i første omgang mere om formål end forretningsplan. Det handler om uddannelse, det handler om at have det sjovt imens og det handler om at få lavet nogle smalle øl, som folk har lyst til at drikke.

”Det er lidt svært at vide, om jeg kan lide at drive et bryggeri uden at have gjort det. Viser det sig at være fedt, så kunne dette projekt måske lede til at bygge et større bryggeri.”

Det forventes at Keldling Brew starter op i løbet af året. Du kan følge bryggeriet her.

Bryggeriloggen 34: Müßiggang

Der er kommet et nyt og en smule anderledes bryggeri på banen. Første bryg er lavet, men kommer ikke på gaden før til næste år. Bliv klogere på Müßiggang i dette afsnit af bryggeriloggen.

Du kan følge Müßiggang på Facebook her.

Bryggeriets navn?

Müßiggang.

Siden hvornår?

2023.

Fantombryggeri eller "rigtigt" bryggeri?

Fantombryggeri... i samarbejde med Skagen Bryghus´ brygmester - mig.

Hvem står bag?

Tom Schafferhans, Diplombraumeister og gærdræber fra Tyskland.

Hvordan kom det så vidt?

Jeg har, som mange andre, i lang tid drømt om at starte et bryghus. Efter flere års erfaring i forskellige bryghuse, især med stærke øl, synes jeg nu, at det rigtige tidspunkt er kommet.

Tidligere hos Frederikshavn Bryghus har jeg allerede eksperimenteret med frysning af øl, og nu er jeg klar til at gå i gang med et bryggeri, der udelukkende producerer Eisbock.

Hos Skagen Bryghus, hvor jeg er ansat, må jeg låne bryganlægget, når der er kapacitet.

For mig kunne der ikke være et bedre sted til at brygge, det er den perfekte "Arbeits-Müßiggang-Balance".

Hvad er planen?

Müßiggang - som betyder "lediggang" på dansk, kommer til at lave øl på høje procenter og højt niveau, som laves i min fritid og som også skal nydes, når man har "lediggang".

Indtil videre er det et rent sideprojekt, hvor jeg bruger kreativ energi og teknisk forstand til at skabe helt nye oplevelser, og også bare for sjov.

Det betyder, at kvalitet og innovation har altid førsteprioritet. Begrænsede mængder, fadlagring, eksperimenter, måske også den ene eller anden rekord.

Eisbock skulle ikke længere anses som en "trick" der bruges til imagepleje og markedsføring, men som en relevant stil i sig selv. Det har jeg gjort til opgaven.

Det første bryg er allerede brygget, nu skal det fryses og fadlagres. Hvornår det er klar, kan jeg ikke sige endnu, men jeg regner med foråret i 2025.

Hvilke øl skal vi forvente?

Det er svært at se langt ud i fremtiden.

Helt sikker: En fadlagret mørk Eisbock mellem 30% og 40%, som allerede er brygget.

Så har jeg en lys øl på listen, som brygges senere i år. Den laves i en version som er nemt tilgængelig i smagen.

Sandsynligvis laves også en helt anden version, med innovative ingredienser, men jeg vil ikke fortælle for meget endnu.

Half 'n' half

Hvis ikke en half ’n’ half lavet med Høkerbajer og Limfjordsporter er det fineste jyske blandingsprodukt siden Sønderjylland og tyske dåsebajere, så ved jeg ikke, hvad er.

Vi kan også kalde det for den simpleste ølcocktail, der findes.

Og tæt på den billigste. Den kræver ingredienser for omkring 25 kroner – og det er inklusiv pant.

Blandingsforholdet finder du i navnet, men der kan naturligvis leges med blandingsforholdet alt efter smag og temperament. Legen er også noget af det, der gør det sjovt at drikke half ’n’ half.

Blander du halvt af hver i glasset, så får du en sort øl, hvor sødme og bitterhed står frem fra Limfjordsporterens brankede lakridsnoter.

Den virkelige kunst er dog, at få øllet til at tage sig visuelt godt frem. Det kræver, at Høkerbajeren hældes i glasset først, gerne så den skummer. Limfjordsporteren listes så i langs siden af glasset. På den måde får du en sort øl med et kridhvidt skum.

Bag om Frigast-rapporten

Der tales en del om Frigast-rapporten for tiden, da den kan komme til at få stor indflydelse på den danske ølbranche.

Rapportens egentlige navn er ”Fremtidens erhvervsstøtte – kortlægning, principper og sanering”, men den har i daglig tale taget navn efter Chritian Frigast, der er formand for ekspertgruppen bag rapporten.

Det er svært at give en kort forklaring på rapporten, men dette uddrag fra skatteministeriets pressemeddelelse i forbindelse med udgivelsen af den, forklarer de grundlæggende tanker bag.

"Med aftale om En ny reformpakke for dansk økonomi fra januar 2022 og i forlængelse af regeringsgrundlaget blev det besluttet, at en ekspertgruppe skal komme med anbefalinger til den fremadrettede indretning af erhvervsstøttesystemet.

Nu har Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte afleveret sin første rapport. Ekspertgruppen består af Christian Frigast (formand), Lise Kaae, Niels Johannesen og Jeppe Druedahl. Tidligere medlem af ekspertgruppen Astrid Simonsen Joos er udtrådt af arbejdet.

Ekspertgruppen har udført et omfattende arbejde med at kortlægge erhvervsstøtteordninger og komme med anbefalinger til samfundsøkonomiske principper for erhvervsstøtte, samt anbefalinger til prioritering af sanering af erhvervsstøtteordninger."

Rapporten kan læses i sin fulde længde her.

Rapporten fylder 452 sider, men afsnittet, der vedrører bryggerierne fylder kun én. Den gengives her sammen med en tabel og et par relevante ordforklaringer fra andetsteds i rapporten, for at lette forståelsen.

4.4 Afgiftslettelse for små ølproducenter (ølmoderation)

Beskrivelse

Formålet med ordningen er at styrke de mindre bryggeriers konkurrenceevne over for de større bryg gerier. Ordningen blev indført for mere end 30 år siden.

Afgiften på øl er lavere for øl fra små bryggerier. Afgiftsnedsættelsen udgør op til 50 pct. af den nor male afgift. Det danske marked har over de seneste 20 år udviklet sig og omfatter i dag mange små bryggerier.

I 2021 modtog 172 virksomheder en afgiftslettelse for øl. Ordningen kan bruges af små bryggerier, der producerer op til 200.000 hektoliter øl med et alkoholindhold over 0,5 pct.

Erhvervsstøtten skønnes i 2023 til 15 mio. kr. i både umiddelbar virkning og efter tilbageløb, jf. tabel 4.4. Der skønnes ikke at være en nævneværdig virkning på samfundsøkonomien.

Vurdering

Ordningen har til hensigt at styrke små ølproducenters konkurrenceevne. Den lavere afgift på øl fra små producenter er derfor vurderet efter kriterie A1. Bedre samfundsøkonomi.

Ordningen vurderes ikke at adressere en markedsfejl og har karakter af branchestøtte.

Der vurderes således ikke at være et samfundsøkonomisk grundlag for en særlig skattebegunstigelse til producenter af øl, og herunder er der ikke samfundsøkonomisk grundlag for at opretholde en særlig skattebegunstigelse, der alene gælder for små bryggerier. Der er risiko for, at støtten binder produktionsressourcer i små bryggerier frem for at de bevæger sig derhen, hvor de er mest produktive.

Anbefaling

Ekspertgruppen anbefaler, at ordningen saneres.

En kniv i hjertet på den danske ølkultur

Denne kommentar er tidligere blevet bragt i AmagerLIV, men gengives her med tilladelse fra Henrik Papsø.

Af: Henrik Papsø, Kommunikationschef, Amager Bryghus

Et ekspertudvalg under regeringen – det såkaldte Frigast-udvalg - anbefaler, at moderations-ordningen for mikrobryggerier skrottes. Denne ordning betyder reduceret alkoholafgift for små bryggerier og bidrager til en blomstrende mangfoldighed i øllets verden.

Alle bryggerier bidrager altså stadig samlet med millioner af afgiftskroner til statskassen, men de mindste af dem får altså en hjælpende hånd, og betaler lidt mindre.

Da Danske Ølentusiaster blev stiftet i 1998 var der tretten bryggerier tilbage i Danmark. Gennem en lang årrække havde de store bryggerier opkøbt de små og lukket dem. Og det eneste, som de tilbageværende bryggerier havde fantasi til at byde ølforbrugerne var en gylden afart af Pilsner-øl kaldet Pale Lager. Danmark var reduceret til et ølmæssigt uland.

Men danskerne ville det anderledes. Fra udlandsrejser oplevede vi en sprudlende ølkultur i lande som Belgien, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og ikke mindst USA, hvor en mangfoldighed af spændende øltyper blev tappet til et kræsent publikum. Øltyper vi som danskere kun kunne drømme om. Dengang.

For gennem de seneste 25 år har en række små entreprenante ildsjæle over det ganske land nægtet at anerkende tingenes sørgelige tilstand fra dengang lige før årtusindeskiftet. De har knoklet i ferier og fritid og barslet med egne bryggerier i en grad, så snart sagt den mindste flække i Danmark i dag har sit eget lille bryghus, som nyder opbakning, samling og frembringer lokal stolthed. I dag har antallet af bryggerier passeret 250, og den danske ølkulturs mangfoldighed har sat os på verdenskortet for en idérigdom, som næppe er set i nogen anden branche.

Men det er ikke nogen hemmelighed, at lønsomheden er og altid har været begrænset i de små bryggerier, som ikke nyder nogen af de stordriftsfordele, som landets to bryggerigiganter kan præstere. Og de seneste års voldsomme stigninger på stor set alle ingredienser, samt på transport og energi, har blot udhulet lønsomheden yderligere. Og grundet øget konkurrence og reduceret købekraft blandt forbrugerne, så har disse øgede udgifter ikke kunnet skubbes videre ud på ølpriserne. Resultatet har betydet, at indtjeningen per solgt flaske er reduceret markant.

Derfor er den lille udstrakte hånd fra staten i form af den reducerede ølafgift i disse år vigtigere end nogensinde. Og fjernes den helt, vil det helt sikkert betyde at mangfoldigheden i den danske ølkultur reduceres markant. Mange bryggerier vil med stor sandsynlighed lukke.

Den kyniske analyse bag eksperternes anbefaling er, at de mennesker, som beskæftiges i Danmarks små bryghuse, ville kunne gøre mere gavn og skabe større indtjening for samfundsøkonomien i andre brancher – vel at mærke når de har været en tur ude i arbejdsløshedskøen efter at deres bryghuse lukkede. Og isoleret set har ekspertudvalget givet ret – når perspektivet udelukkende anskues med klinisk økonomi for øje.

Men er det virkelig det vi vil? Mikrobryggerierne er måske nok et erhverv, men de er i høj grad også et stykke levende kultur. De formidler lokalhistorisk storytelling, skaber sammenhold i små samfund med arrangementer og festivaler og meget, meget mere.

Og sammenlignet med, hvad vi ellers bruger skattekroner på i kulturstøtte, så er udgiften til den omtalte afgiftsreduktion til småbryggerierne de rene pebernødder. Et beløb på 15-20 millioner kroner har været nævnt. Til sammenligning støtter staten årligt Det Kongelige Teater med over 500 millioner. Vi under finkulturen hver en krone, de får, men finder det dybt beskæmmende, hvis de håndører, som tilflyder den folkelige kultur via de små bryggerier, nu skal fjernes. Det vil gøre Danmark til et fattigere land.

Kommentar til Danske Ølentusiasters årsregnskab

På lørdag den 16. marts samles landsforeningen for Danske Ølentusiaster til generalforsamling på Dalum Landbrugsskole.

Det betyder blandt andet, at årsregnskabet for 2023 skal have medlemmernes accept, hvilket betyder, at regnskabet er blevet gjort tilgængeligt for medlemmerne, hvilket så igen betyder, at jeg via en mellemmand har haft mulighed for at kigge på det.

Det er bekymrende læsning.

Medlemstallet svinder stadig ind. I 2022 forsvandt mere end 600 medlemmer. 2023 startede med 7.334 medlemmer og den 8. januar 2024 var der 6.956 tilbage. Et fald på 5,15 %. I 2024 er der budgetteret med, at medlemstallet falder til 6.634. Et fald på yderligere 4,63 %.

Det faldende medlemstal koster på bundlinjen. Økonomien har da også haft fuldt fokus både sidste år og skal have det igen i år. Der arbejdes med omkostningsminimering og det er nødvendigt.

Danske Ølentusiaster gik ind i 2021 med en egenkapital på 2.138.754 kr. og ud af 2023 med en egenkapital på 287.437 kr.

Der er flere faktorer end manglende medlemstal, der tynger økonomien, men jeg vil vove påstanden, at havde foreningen kunne fastholde sit medlemstal de sidste par år, så havde deres økonomi også været et andet sted.

Som det er nu, så er det spørgsmålet om ikke Danske Ølentusiaster er på vej ind i en reel dødsspiral.

Hvis ikke, der er penge, så kan der ikke betales løn. Hvis ikke der kan betales løn, så skal der skæres flere ansatte fra. Hvis der skæres flere ansatte fra, så vil aktivitetsniveauet falde. Hvis aktivitetsniveauet falder, så vil det koste medlemmer. Hvis der forsvinder flere medlemmer, så er der færre penge.

Det er groft skitseret og simpelt sat op, men helt sikkert en del af sandheden.

Hvorfor er Danske Ølentusiaster så havnet der?

Udefrakommende faktorer spiller ind. Pandemien kostede indtægter i forhold til ølfestivalen, inflationen har øget udgifterne, ligesom den sikkert også har kostet medlemmer, der står med et mindre økonomisk råderum og må skære udgifter fra.

Medlemstallet er som jeg ser det nøglefaktoren i forhold til nedgangen i økonomien og i forhold til en eventuel genopbygning af den.

Uden medlemmer, ingen forening.

Jeg har dog svært ved at se, hvordan Danske Ølentusiaster kan vende medlemsflugten. Faktisk tror jeg ikke på, at foreningen kan vende den. Det er der to grunde til.

Den første er, at jeg mener Danske Ølentusiaster har et imageproblem. Set udefra, der synes Danske Ølentusiaster at hænge fast i fortiden. Det virker som en ølklub for folk over 50, der hverken synes attraktiv eller interessant at være medlem af og som ikke rokker sig ud af stedet.

Den anden grund er, at jeg ikke kan se, at prisen på medlemskabet står mål med, hvad man som medlem får.

Det koster 500 kr. at være medlem som enkeltperson. For de penge fortæller foreningens hjemmeside, at du får følgende:

• Interessante ølarrangementer i hele landet.
• Personligt digitalt medlemskort, du kan anvende til diverse rabatordninger m.m.
• Medlemsbladet ØlentusiasteN sendt hjem til dig.
• Vælg selv dine nyhedsbreve fra 49 forskellige lokalafdelinger.
• 75 kr. i billet til Danske Ølentusiasters årlige Ølfestival i Lokomotivværkstedet, KBH.

De interessante ølarrangementer koster det yderlige penge at deltage i. Vi er i en tid, hvor et væld af bryggerier, står klar med et væld af arrangementer. Hvor barerne byder indenfor til tap takeovers og smagninger, og hvor restauranterne laver ølmenuer. Markedet er, hvis ikke mættet, så godt fyldt op af denne slags arrangementer.

Rabat til Ølfestivalen. Det er fint, men det unikke ved Ølfestivalen er væk. Ølfestivaler skyder op til højre og venstre i disse år. De er måske ikke så store som Ølfestivalen, men de er lokale og kræver ikke nødvendigvis en togrejse på tværs af landet, for at tilbringe nogle timer omgivet af øl.

Nyhedsbreve, det ville være underligt andet.

Rabatter er fint, men rabatter bærer ikke et medlemskab, men mindre det er en indkøbsforening. Danske Ølentusiasters formuleringen får virkelig ikke budskabet om rabat på øl ud over rampen. Rabatordninger får du alle steder i dag. Din bank kan få dig billigere i Legoland, din fagforening kan give dig et billigere hotelophold, så her drukner budskabet ganske enkelt.

Tilbage står ØlentusiasteN. Bladet er uden tvivl vigtigt for foreningen, men måske tiden er løbet fra det.

ØlentusiasteN er en stor udgiftspost for Danske Ølentusiaster, der tales i regnskabet om udgifter på omkring en halv million. Vel at mærke, når annonceindtægterne er modregnet. I regnskabet for 2022 er udgifterne til porto og tryk sammenlagt cirka 640.000 kr.

Det er mange penge.

Her vil jeg godt stille et spørgsmål. Hvorfor ikke tilbyde et billigere medlemskab, hvis man som medlem vælger kun at modtage bladet digitalt? Den digitale udgave af hvert blad bliver i forvejen gjort tilgængelig for medlemmerne. Så hvorfor ikke tilbyde et medlemskab, hvor en del af prisen for det fysiske blad trækkes ud af prisen for medlemskabet? Det vil være muligt at skabe et medlemskab, der er billigere (og dermed mere attraktivt) og som der samtidig tjenes mere på.

Eller hvorfor ikke helt droppe den fysiske udgave af bladet og i stedet lægge nyheder, artikler m.m. op bag login. Det ville højne aktualiteten, give plads til flere nyheder, features m.m. Samtidig ville tilgangen kunne levere indhold til de sociale medier.

Hvis man valgte en tilgang som netaviserne, hvor kun dele af materialet er bag en betalingsvæg, så ville det kunne bringe trafik fra ikke-medlemmer ind. Potentielle medlemmer, der nu ville have deres gang på foreningens hjemmeside og måske blive pirret til at melde sig ind.

Noget skal der i hvert fald ske.

Jeg sidder med en fornemmelse af, at der til bestyrelsesmøderne bliver sagt ”vi har problemer, hvad skal vi gøre?” og man så hver gang stemmer for mere af det samme.

Noget skal der ske, hvis ikke Danske Ølentusiaster skal være fortid om et par år.

Spørgsmålet er, om man som forening vil det og evner det.

Jeg tillader mig at tvivle.

Tiden er i hvert fald ved at løbe ud.

Anarkist - Riskin' it Ale

Nogen siger ”tak rock”, andre gør noget ved musikken og egentlig er det ikke fordi, at der i det seneste tiår har manglet musikere på øldåserne.

Nu har Anarkist i hvert fald også smidt D.A.D. på dåse. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, men der er noget med et 40-års jubilæum og Nationalmuseet, så jeg tænker, at forklaringen findes i det nabolag.

Det er måske nyt for nogen af D.A.D.-medlemmerne, men i hvert fald Jesper Binzer har før præget en øldåse, da det svenske Brygghus 19 for et par år siden lavede en Sour IPA, der ikke tilfældigt bar navnet på hans solo-lp ”Save Your Soul”.

Der står ”Riskin’ it Ale” på dåsen. Et ordspil på hitpladetitlen ”Riskin’ it All” fra 1991, der var tæt på at give det, der dengang hed Disneyland After Dark, en international karriere. Billedet er et nik til ”Bad Craziness”-videoen, der mandag efter mandag trak stemmer i 3773 Hitservice med Maiken Wexø.

Skulle øllen have matchet billedet, så havde Anarkist lavet en New England ”Bad Haziness”, men nu blev det altså til en Cold IPA. Skulle der komme flere D.A.D.-øl, så smider jeg med det samme ”Laugh and a ½ ’n’ ½” og ”It’s After Dark Lager” i puljen.

Cold Ipa har for mit vedkommende aldrig været et hit. Der er en bismag af lunken billigøl, der hænger ved stilen. Således også her. Men det her er så også foreløbigt det bud, jeg har prøvet, der har været bedst til at undertrykke det faktum.

”Riskin’ It Ale” er en oplagt koncertøl. Med hjernen slået fra og ørerne slået ud, der kunne der sagtens køres en tre-fire stykker ned uden anden følelse end veltilfredshed og spirende beruselse.

Det er ikke den dybe tallerken, der bliver opfundet her. Det er godt, det er gedigent og det er ikke et dumt valg på en fredag aften. På den måde, der matcher øllen ganske godt D.A.D.